Kære læser
Dagens Overblik tager dig med til Hormuzstrædet, hvor USA’s præsident har bebudet en stor aktion for at sikre fri passage for de mange skibe, der er strandet i regionen på grund af Irankrigen.
Vi ser også nærmere på nye tendenser på både boligmarkedet og i supermarkedernes tilbudsaviser, og endelig skal vi forbi Borgernes Parti.
God læselyst.
Trumps plan er desperat, mener ekspert
Trump har en plan. ’Project Freedom’ kalder han den. Krigsskibe, fly og soldater skal sendes til Hormuzstrædet for at hjælpe skibe sikkert gennem det. Hvordan Trump konkret vil eskortere skibene sikkert gennem strædet, er ellers uvist.
Den plan lugter langt væk af desperation, vurderer militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Alexander With.
»Man kan sagtens eskortere nogle handelsskibe igennem. Men at garantere, at der ikke er nogen skibe, der bliver ramt, det kan man ikke«, siger Alexander With.
I strædet er der både risiko for at sejle ind i søminer og angreb fra Iran. For at beskytte handelsskibe mod angreb skal USA kunne se stort set alt, der foregår inde på Irans kystlinje. Desuden er der ikke meget plads at manøvrere på i det smalle stræde.
»Det vil måske være muligt at have relativt gode odds for det enkelte skib, hvis amerikanerne bruger nok ressourcer på at beskytte det, men man kan aldrig garantere det. Og det betyder, at der skal være en vis risikovillighed hos det amerikanske militær, men også hos de enkelte rederier«, vurderer With.
Danske Rederier forholder sig afventende i forhold til at passere Hormuzstrædet.
»Vi skal have langt mere håndfaste oplysninger, før det kommer på tale at forlade Den Persiske Bugt«, siger interesseorganisationens viceadministrerende direktør, Jacob K. Clasen.
- Udland:Irankrigen er lynhurtigt blevet lige så upopulær som Vietnamkrigen
- Irankrigen:Fredag bliver Trumps krig i Iran ulovlig. Timingen for præsidenten kunne ikke være værre
Hvis mange går ud fra, at boligpriserne fortsætter med at stige, kan det risikere at blive en selvopfyldende profeti.
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
Syv ud af ti, som overvejer første boligkøb, begrunder nu deres købstanker med frygt for, at boligerne bliver for dyre, hvis de venter med at købe. Det viser nye tal fra Boligøkonomisk Videncenter.
»Vi ser en hastigt stigende frygt for at blive koblet helt af markedet, hvis man ikke skynder sig at købe«, siger senioranalytiker Michael Harboe Møller fra Boligøkonomisk Videncenter.
Mange er dermed grebet af en frygt for at gå glip, også kaldet ’fomo’ – fear of missing out. Og det er bekymrende, mener Harboe Møller. Den vurdering deler Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS.
»Det er virkelig farligt at basere livets formentlig største investering på, at priserne kun kan stige«, siger han.
Samtidig er der en risiko for en boligboble, hvis mange – eller ligefrem de fleste – efterhånden antager, at priserne bare vil fortsætte op, for så risikerer det at blive en selvopfyldende profeti. Folk vil skynde sig at købe, og dermed kan de blive mindre tilbøjelige til at forhandle om prisen. Færre prisnedslag vil føre til yderligere stigninger i priserne.
»Det kan bringe boligmarkedet i selvsving, hvilket på længere sigt kan føre til en boble, der brister. Vi har ikke nødvendigvis en boble endnu, men komponenterne til den er der«, siger Michael Harboe Møller.
- Debat: Jeg har en god indkomst. Alligevel må jeg flytte mine børn fra København
- Friværdi: Mange boligejere i København vil kunne gå over 10 år tidligere på pension
Dokumentation: Screendump fra Kvicklys reklameavis. Coop, som Kvickly er en del af, har i et år brugt ai-genererede modeller, men fortæller ikke, om den enkelte model er virkelig eller computerskabt.
Fotomodeller bliver erstattet af ai
Endnu en detailkæde vil nu bruge ai-modeller i deres tilbudsaviser. Supermarkedskæden Coop har allerede gjort det i et år. Og nu vil Salling Group, der blandt andet står bag supermarkedskæderne Bilka, Netto og Føtex, også eksperimentere med de kunstige modeller i tilbudsaviserne.
»Der er en teknologisk udvikling i gang, som vi også er en del af. Vi kommer til at accelerere vores brug af ai og ny teknologi på mange fronter for at sikre, at vi er en konkurrencedygtig virksomhed i fremtiden«, siger Heidi Wase Skovhus, der er Chief Customer Officer i Salling Group.
Men brugen af ai-modeller i reklamer kan være et problem, siger Christiane Vejlø, der er fremtidsanalytiker ved Elektronista Media og medlem af Dataetisk Råd. For de nye ai-værktøjer er blevet så gode, at man ikke længere kan se forskel på, hvad der er et ægte menneske, og hvad der er et kunstigt menneske.
»Vi ser ind i en verden med flere og flere ai-figurer. Det betyder først og fremmest, at vi ikke grundlæggende kan regne med, at det, vi ser, er et menneske. Og grænserne mellem ægte mennesker og syntetiske mennesker bliver mere og mere udviskede«, siger hun.
»Hjernen er slet ikke forberedt på, at noget, der så meget ligner et menneske, ikke er det. Og det nye er, at vi ikke længere kan se forskel på ægte og kunstigt. På et tidspunkt, tror jeg, vi skal forberede os på, at størstedelen af alt online-indhold er ai-genereret, og at vi derfor skal deklarere, når noget er menneskeskabt«.
- Klumme: Tilbudavisen er lavet af kunstig intelligens
- Byliv:»Jeg skal lige over og kigge«, siger hun i Zara – men det er ikke på tøj
Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
Nadja Natalie Isaksen forlod Borgernes Parti søndag og efterlod dermed partiet med Lars Boye Mathiesen som dets eneste mandat i Folketinget.
Men flere borgerlige partier ønsker ikke at have Nadja Natalie Isaksen med i deres folketingsgrupper.
Det gælder både Venstre, Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.
»Jeg ser ikke for mig, at Nadja Natalie Isaksen bliver en del af vores folketingsgruppe«, siger Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, til TV 2.
»Jeg kan overhovedet ikke se for mig, at Venstres folketingsgruppe skulle ønske at optage en person, der har defineret danskhed som et genetisk spørgsmål«, lyder det fra Venstres gruppeformand, Morten Dahlin, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Nadja Natalie Isaksen har udtalt, at Samira Nawa (R) ikke var dansk. En udtalelse hun siden har trukket tilbage og sagt, at Samira Nawa »kan betragtes som dansk«.
- Liveblog: Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
- Leder:Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
Quiz: Dagens Bezzerwizzer indleder med spørgsmålet ’hvilket italiensk udtryk bruges om tilhængere af f.eks. en fodboldklub?