Kære læser.
»Jeg overgi’r mig langsomt til dig«, sang Sanne Salomonsen i 2009, og i dag sang Venstre, Konservative og Liberal Alliance samme toner til Lars Løkke, da et bud på en VLAK-regering blev præsenteret på et pressemøde. I dag kan du læse om, hvordan alle tre partier havde bøjet sig og tilpasset politikken, så den lagde sig op ad Løkke og Moderaterne, men uden held.
Du kan også læse om Lars Løkkes tidligere partifælle Jakob Ellemann-Jensen, der er aktuel med en ny bog, hvor vilde beretninger fra de turbulente år i Venstre ser dagens lys.
De københavnske boligpriser har nået et hidtil uset højt niveau, men hvor meget koster det egentlig at dø? Det kan du også læse om.
Slutteligt skal du læse om 3F, der efter flere år har mistet positionen som den mest populære fagforening.
God fornøjelse!
Troels Lund går efter mindretalsregering med LA og Konservative
Troels Lund Poulsen (V) går efter at danne en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Altså en mindretalsregering. Det fortalte Venstres formand på et pressemøde tirsdag, hvor det er otte uger siden, at der var folketingsvalg.
»Jeg vurderer, at den bedste mulighed er at danne en regering, der består af Venstre, LA og Konservative«, sagde han på pressemødet: »Derfor er jeg også glad for, at de tre partier er blevet enige om en overordnet økonomisk ramme«.
Det var dog ikke længe, det borgerlige Danmark fik lov til at juble, for manden med de afgørende mandater, Lars Løkke Rasmussen (M), skød hurtigt ideen ned.
Lars Løkke betragter Troels Lund Poulsens ambition om en VLAK-regering som en »prøveballon, som ikke kan flyve«.
»Jeg er en lille smule forundret«, sagde Løkke efter et gruppemøde på Christiansborg.
»Jeg ved godt, at det mandat, vi gav Troels Lund Poulsen på 14 dage, det var lidt kort. Derfor synes jeg alligevel, det er lidt forunderligt, at han giver op, når der faktisk er fire dage tilbage i forhold til det mandat, vi gav«, sagde Løkke.
I Politikens leder om regeringsgrundlaget kritiserer chefredaktør Christian Jensen planerne: »Danmark har ikke brug for en regering, der vil sænke benzin- og dieselafgifterne til det laveste niveau i Europa. Danmark har brug for at styrke markedet for elbiler. Danmark har ikke brug for at sænke selskabs- og aktiebeskatningen. Danmark har brug for en socialt balanceret økonomisk politik. Danmark har ikke brug for en statsminister, der kun fodslæbende går ind for et nationalt sprøjteforbud«.
- Leder: Troels Lund leverer det mest dødfødte politiske projekt i nyere tid
- Venstre trækkeri land på exit fra konvention
- Byg dit eget flertal
Jakob Ellemann i ny bog: »Det var utrolig ubehageligt, og jeg opfattede det som en trussel«
Internt pres i Venstre var både årsag til, at Jakob Ellemann-Jensen valgte at gå efter formandsposten i Venstre, ligesom det var årsag til, at han forlod den igen.
Sådan lyder det i den tidligere Venstre-formands nye bog, ’Udvalgte kolbøtter’. Her kommer han med nye detaljer om de tumultariske begivenheder bag lukkede døre i henholdsvis 2018-2019 og 2023.
Ellemann blev for alvor rullet ind i magtkampen i Venstre, da Megafon i november 2018 i en meningsmåling spurgte danskerne, hvem de helst så som den næste Venstre-formand. Ud over de mest oplagte, Kristian Jensen og Inger Støjberg, havde Megafon også skrevet Ellemann som en mulighed. Og til blandt andre Ellemanns egen overraskelse, var der flest, der pegede på ham.
»Den fredag, målingen blev offentliggjort, fik jeg et opkald fra Kristian, som spurgte, om jeg ikke lige kiggede over til ham og fik et glas vin i Finansministeriet, når min arbejdsdag var slut«, skriver Ellemann og tilføjer, at mødet handlede om, at Kristian Jensen »ville undersøge, om den nye måling havde sat griller i hovedet på mig«.
Om målingen havde sat griller i hovedet på Jakob Ellemann-Jensen, kan du læse mere om i artiklen, ligesom du kan læse om, hvordan Kristian Jensen blev fortørnet over Ellemanns selvsikkerhed, og om hvordan han følte sig truet af finansministerens tidligere rådgiver.
Det er møgdyrt at leve i København. Men hvad koster det at dø?
Det københavnske boligmarked er rødglødende.
Men hvad koster det egentlig at rykke ind i den sidste bolig? Altså, den aller-aller-sidste?
Det har Politiken forsøgt at undersøge.
Officielt har Københavns Kommune fem kirkegårde – Vestre Kirkegård, Assistens Kirkegård, Bispebjerg Kirkegård, Brønshøj Kirkegård og Sundby Kirkegård, og ifølge hjemmesiden varierer gravstedspriserne alt efter størrelse og hvordan de er anlagt.
»Taksterne på jordleje ligger faktisk ret stabilt«, fortæller Pernille Vange, der er enhedschef for Københavns Kommunes Kirkegårdsadministration og Krematorier.
Ifølge kirkegårdenes takstkataloger kostede en traditionel kistegrav i jordleje på en 20-årig periode 6.069 kroner tilbage i 2016. I dag koster det 6.140 kroner.
Beregningen af jordlejen sker med udgangspunkt i grundværdi og grundskyldspromille, og der er ikke udsigt til, at prisen ryger i vejret, som tilfældet er med boliger, fortæller Pernille Vange:
»På en kirkegård taler vi om køb af meget få kvadratmeter. Og så kommer vi heller ikke til at mangle gravpladser. Kigger man på et luftfoto af Vestre Kirkegård for 30 år siden, var den tæt belagt. I dag har vi langt færre gravsteder, da 90 procent af alle københavnere bliver kremeret«.
- Man kan ane det gennem porten. ’Slottet’.Men hvorfor ligger den mystiske bygning i en baggård midt på Nørrebro?
- Har du lagt mærke til fejlen på Danmarks mest berømte bygning?Her er forklaringen
Så kom nyheden, de røde fagforbund frygtede
3F bliver udfordret som landets største faglige organisation af Det Faglige Hus med Johnny Nim i spidsen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det har længe været undervejs, men nu er den gule fagforening Det Faglige Hus vokset til den største herhjemme, mens den etablerede fagbevægelse i efterhånden mange år har tabt medlemmer i tusindvis.
Landets hidtil største forbund 3F har mistet godt 3.500 erhvervsaktive medlemmer i løbet af 2025, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2025 havde forbundet 197.628 medlemmer, mens Det Faglige Hus havde 207.387 erhvervsaktive medlemmer ved udgangen af sidste år.
Landsformand i Det Faglige Hus Johnny Nim skriver i en kommentar til de nye tal, at han har det »lidt ligesom Jeppe i baronens seng og må knibe mig i armen for at være sikker på, om det nu også er virkeligt«:
»Da jeg for 38 år siden tog initiativ til stiftelsen af den første af de tre fagforeninger under Det Faglige Hus, havde jeg et håb om, at vi ville få cirka 30.000 medlemmer«, siger han og tilføjer:
»Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme forestillet mig at stå der, hvor vi står i dag«.
- Den usædvanlige arbejdsdag sluttede med gråd og købepizza.I dag hænger vores avis på Arbejdermuseet
- »I mit hoved er jeg en rigtig fagforeningsmand. Selv om jeg godt ved, at FH ikke synes, at jeg er det«
I dag stiller Bezzerwizzerquizzen spørgsmålet: Hvad hedder den første bog i Vilhelm Mobergs serie om Kristina og Karl-Oskar, der emigrerer fra Småland til Minnesota i 1800-tallet?