Kære læser.
På en drivvåd tirsdag findes der næppe bedre aktiviteter end at slå benene op og åbne armene (og øjnene) for fire nye artikler fra Politiken.
I dag handler det om Socialdemokratiets ordførerskaber, der i dag blev delt ud med flere overraskelser til følge. VM i fodbold starter om få dage, men det bliver uden Afrikas bedste dommer, der er blevet nægtet adgang til USA.
I weekenden skydes det årlige Folkemøde i gang, men hvor mange penge må man egentlig bruge på at få kendte ansigter til Bornholm?
Til sidst skal det handle om vejrværterne, der før i tiden snakkede til landmænd og fiskere, men nu har fået en helt ny målgruppe.
God læselyst.
Socialdemokratiet overrasker med nye ordførerskaber
Socialdemokratiet har i dag fordelt posterne i folketingsgruppen efter valget og regeringsdannelsen. Efter Mette Frederiksens overraskende rokade i sidste uge mellem finansminister Peter Hummelgaard og justitsminister Nicolai Wammen, der byttede job, har flere set frem til at se, hvordan rokaden ville udmønte sig i fordelingen af ordførerskaber, og der er ganske rigtigt flere overraskelser.
En af overraskelserne bliver, at Frederik Vad ikke længere skal være udlændingeordfører, men i stedet får et nyoprettet værdiordførerskab. Det skal ifølge en S-kilde reelt ses som et slags Dansk Folkeparti-ordførerskab, hvor Vad skal tage kampen op med DF på en række områder. Hans afløser som udlændingeordfører bliver Thomas Skriver Jensen, som hidtil har været fødevareordfører. Af andre nye poster kan nævnes, at eksminister Kaare Dybvad bliver udpeget som ny finansordfører og samtidig får plads i Socialdemokratiets gruppeledelse. Her er der også blevet plads til bl.a. nyvalgte Katrine Evelyn Jensen, som har en nylig fortid som DSU-formand.
Politikens politiske analytiker Elisabet Svane ser udnævnelserne som et forsøg på at sikre god balance mellem de såkaldte kaffeklubber - fraktioner, om man vil - i Socialdemokratiet. »Men ordførerposterne er andenpræmier. Førstepræmien er ministerposterne«, siger hun.
»Det har givet ufattelig meget ballade i partiet, at balancen er brudt«, tilføjer hun med henvisning til den strid, fordelingen af ministerposterne har givet internt i partiet.
- »Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«:Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
- Frederiksen forsøgte at inddæmme kritik på S-møde:»Det er jo en provokation. Altså hvor dumme tror hun, gruppemedlemmerne er?«
VM-dommer nægtet indrejse i USA
Der var næppe tvivl om, at politik ville komme til at fylde en stor del af sommerens slutrunde i USA, Canada og Mexico. Og allerede to dage før slutrunden fløjtes i gang, er der røre i den amerikanske andedam, efter at den somaliske dommer Omar Artan er blevet nægtet indrejse i USA, hvor han skulle bruge sommeren på at dømme sit første VM.
Mandag blev Omar Artan afvist, da han forsøgte at komme ind i USA via lufthavnen i Miami, selv om han ifølge det somaliske sportsministerium var i besiddelse af et gyldigt visum. Artan, der i 2025 blev kåret til årets dommer af det afrikanske fodboldforbund, var en af de 52 håndplukkede dommere, der skulle dømme til slutrunden, men det kommer ikke til at ske.
»Fifa kan bekræfte, at dommer Omar Artan vil være ude af stand til at træne og dømme ved VM 2026, efter at han blev nægtet indrejse i USA«, lyder det fra en talsmand for arrangøren Fifa. Det amerikanske grænsepoliti er ikke kommet med en specifik årsag til, hvorfor Omar Artan er blevet nægtet adgang til landet, men Somalia er et af en række lande, som er omfattet af indrejseforbud i USA. Omar Artan har været Fifa-dommer siden 2018 og er den første somaliske dommer nogensinde, der er blevet udpeget til VM-dommer.
- »Det er ikke noget, jeg på fodboldens vegne er stolt af«:Da Ståle Solbakken fik Norge til VM, fik han direkte udsyn til fodboldens absurditet
- Frank Arnesens fire anekdoter fra den magiske sommer:»Hvad fanden har du lavet?«
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
Er det fornuftigt, at offentlige myndigheder bruger mange tusinde kroner på at få kendte ansigter til at moderere debatter på Folkemødet? Det spørgsmål stiller Venstres mangeårige retsordfører, Preben Bang Henriksen, der specifikt fokuserer på retssystemets udgifter ved Folkemødet i 2025. Eksemplet er Domstolsstyrelsen, der brugte 280.215,62 kroner på deltagelsen i Folkemødet i 2025, hvor 26 personer fra Danmarks Domstole deltog. En aktindsigt viser, at de fire eksterne moderatorer, den offentlige styrelse hyrede til at styre debatterne, kostede skatteyderne omkring 70.000 kroner.
»Er det overhovedet nødvendigt at have en moderator til enhver debat?«, udbryder Bang Henriksen og spørger, om ikke dommerne selv kunne gøre det som trænede moderatorer i retssalene. »Helt overordnet vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget offentlige myndigheder egentlig har at gøre på Folkemødet. Men det kan jeg så forstå, at det stort set er blevet en rettighed for rigtig mange ansatte ved det offentlige«, fortsætter han.
Fra Domstolsstyrelsen peger udviklingsdirektør Merethe Eckhardt på, at styrelsen også har en del moderatorer, som ikke får honorar. For eksempel dommere, retspræsidenter og samarbejdspartnere: »Når vi bruger professionelle, er det, fordi nogle af vores emner er temmelig komplekse. Det er afgørende, at moderatoren kan håndtere kompleksiteten og samtidig folde det ud, så gæsterne får en god og lærerig oplevelse, og i de tilfælde prioriterer vi professionelle kræfter«, forklarer hun.
- Arrangement: Find Politikens artikler om Folkemødet
Engang talte vejrværterne til landmændene og fiskerne. Nu har de fundet en helt anden målgruppe
For nogle årtier siden var vejrudsigterne ellers primært en service til landbruget, fiskerne, flytrafikken og flåden. Landmændene skulle have langtidsvarsler for at kunne planlægge såning og høst. Og søfolk skulle have risikovarsler om storme.
»Men i dag er vejrudsigterne blevet til hyggesnak. De henvender sig ikke til mennesker, der arbejder udendørs, eller hvis afgrøder er afhængige af, at der snart kommer noget regn, men til kontoransatte i byerne med skolebørn og sommerhus«, siger lektor på Københavns Universitet, Jacob Thøgersen, der sammen med en kollega står bag undersøgelsen ’Vejret for hvem? Og til hvad’. »Det er påfaldende, hvor meget snak der er om sommerferien og om weekenden i vejrudsigterne. Det handler om, hvornår man kan komme i haven, eller om man kan komme ud og lege med sne i weekenden«, siger Jacob Thøgersen.
Voldsomt vejr bliver præsenteret som noget spændende eller sensationelt. Det kan for eksempel lyde sådan her: »Og se så dén her«, når der kommer en kold- eller varmfront ind over vejrkortet. »En sproglig ekstremsport«, kalder forskeren det, der foregår, når danskerne får vejret serveret af en vært i fjernsynet: »De stiller sig op uden manuskript og leverer hurtigt og præcist en masse information på en tilgængelig og underholdende måde dag efter dag. Det er en sprogbrug, som ofte bliver overset«.
- Det er nu bevist: Talemåden »der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning« er det rene vrøvl
- Potentiel revolution for pollental på vej: Manden bag måtte flygte fra allergien
Bezzerwizzerquizzen indledes med et modemæssigt spørgsmål: Hvilket tøjmærke kendes for en polospiller i sit logo?