Kære læser.
I dag har nyhederne handlet om:
- TV 2, der ikke aner, om de efterforskes af politiet i kølvandet på ’Den sorte svane’-dokumentaren
- to regeringspartiers nej i Bruxelles til en EU-plan om udrejsecentre
- den danske konkurrenceevne, der er på vej nedad
- en Hollywoodstjerne, som til efteråret besøger Frederiksberg med et nyt sceneshow
TV 2 er mistænkt for kriminalitet i ’Den sorte svane’
Politiet mistænker nu TV 2 for at have begået kriminalitet i forbindelse med tilblivelsen af den kontroversielle dokumentarserie ’Den sorte svane’. Det meddelte National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, torsdag formiddag TV 2 samt en række parter i de straffesager, som fulgte i kølvandet på dokumentaren.
TV 2 blev allerede i maj 2024 anmeldt til NSK af advokat Anders Riisager, som mente, at TV 2 i forbindelse med tilblivelsen af dokumentaren havde medvirket i eller tilskyndet til kriminalitet. NSK sendte dengang anmeldelsen videre til Fyns Politi. Om der er rejst sigtelser – og i givet fald mod hvem – har NSK ikke svaret Politiken på. Det har betydning for den stribe af sager, hvor TV 2 af domstolene er blevet pålagt at udlevere ikke alene råbånd, men også intern kommunikation fra produktionen af ’Den sorte svane’, til såvel NSK som i hvert fald tre af de personer, som for skjult kamera tilsyneladende bliver afsløret i lovovertrædelser.
TV 2’s chefredaktør Michael Nørgaard skriver til Politiken, at man endnu ikke ved, hvorvidt politiet ligefrem efterforsker mediet: »Som vi hele tiden har sagt, står vi naturligvis til rådighed for politiets eventuelle spørgsmål. Vi har også flere gange meldt ud, at vi ikke mener, at TV 2 i tilblivelsen af ’Den sorte svane’ har begået noget strafbart ved at oprette det kontor, der afslører særdeles samfundsvæsentlig kriminalitet ved brug af skjult kamera. Det er NSK og politiet, der igennem sagerne om råbånd hidtil har afvist, at TV 2 er mistænkt, der kan opklare de spørgsmål nærmere«.
- Læs også: Nu er det alle mod alle i kampen om ’Den sorte svane’
- Han kæmper i flere retssager: Chefen for særlig afdeling på TV 2 skaber overskrifter igen og igen
EU-afstemning om udrejsecentre splitter de danske regeringspartier
Et par af regeringspartierne siger ét herhjemme og noget andet i Bruxelles. Både SF og De Radikale har onsdag stemt nej til en tilbagesendelsesforordning i EU-Parlamentet, som blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU. Det står i modsætning til det regeringsgrundlag, som de to partier har været med til at formulere i Danmark. Her lyder det blandt andet, at ’regeringen vil sammen med andre EU-medlemslande fortsat arbejde for at styrke rammerne for tilbagesendelser og se på konkrete muligheder for udrejse- og modtagecentre i tredjelande med respekt for EU-retten og internationale konventioner’.
Det lykkedes ikke de to partier at være med til at forhindre vedtagelsen i Europa-Parlamentet. Dermed er der åbnet for, at Danmark og andre EU-lande kan tage kontakt til lande uden for EU, der kan huse udrejsecentre. »Det betyder, at vejen er banet for, at vi kan etablere et udrejsecenter uden for EU. Derfor sætter vi nu fart på det arbejde, og inden året er omme, forventer jeg, at vi er i konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold«, sagde udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) efter vedtagelsen.
Begejstringen hos ministeren deles dog ikke af blandt andre De Radikales medlem af Europa-Parlamentet, Sigrid Friis, der stemte imod. I en skriftlig kommentar til Altinget siger hun, at De Radikale har stemt imod aftalen, fordi den ikke indeholder nok retsgarantier: »De Radikale arbejder både i Europa og i Danmark for en politik, der holder sig inden for konventionerne - ligesom det står i regeringsgrundlaget. Vi stemmer imod, fordi forslaget i vores optik ikke indeholder samme retsgarantier«, meddeler hun Altinget.
- Ny strategi for migration: EU vil selv bestemme, hvem der kommer til EU
- EU’s migrationschef varsler nye tider: »Jeg tror, det bliver til virkelighed. Og det vil virkelig være et gennembrud«
Danmark falder for tredje år i træk på liste over konkurrenceevne
Det er næppe den udvikling, politikerne havde håbet på. Men tallene er tydelige: Danmark rykker for tredje år i træk ned på listen over verdens mest konkurrencedygtige lande. I 2026 indtager Danmark en sjetteplads på den årlige liste, der udarbejdes af den schweiziske ledelsesinstitution International Institute for Management Development (IMD). Sidste år blev det til en fjerdeplads. I 2022 og 2023 lå Danmark øverst. Nu er vi på vej ned i konkurrenceevne.
Det er en udvikling, der bekymrer: »For bare tre år siden var vi verdensmestre, men nu er vi røget ud af top fem på listen over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Det er ærgerligt, at vi ikke længere kan holde fast i vores globale topplacering, og det er vi nødt til at tage alvorligt«, lyder reaktionen fra Lars Sandahl Sørensen, der er direktør i Dansk Industri.
Erhvervsorganisationen ser »høje afgifter og skatteniveauer« som stærkt medvirkende årsager til problemerne. De gør det sværere at tiltrække investeringer, mener DI-direktøren, der samtidig opfordrer til, at EU får øget reformtempoet og bliver hurtigere til at træffe de nødvendige beslutninger. Ellers er der altid muligheden for at rykke til Singapore, der topper listen foran Hongkong, Schweiz og Taiwan.
- Læs også: »Måske er Trump i virkeligheden den største gave til Europa«
- Vismanden advarede Europa mod en stille død: Nu giver han ny lussing til Bruxelles
Hollywoods helt store stjerne faldt fra tinderne. Nu skal han optræde på Frederiksberg
På Frederiksberg kan publikum til november møde en ægte Hollywood-stjerne, hvor musik, historiefortælling og det visuelle efter sigende vil gå op i en højere enhed. Stjernen, der går på scenen i Danmark med showet ‘Songs & Stories’, er Oscar-vinderen Kevin Spacey. Skuespilleren, der med filmroller i ’American Beauty’ og ’The Usual Suspects’ cementerede sit navn som en af tidens allerstørste filmstjerner, men som faldt brat fra tinderne, da han i 2017 blev anklaget af en række mænd for seksuelle krænkelser og fyret fra Netflix-serien ’House of Cards’.
Siden da fulgte et langt forløb i og uden for retten. I 2023 blev Kevin Spacey frifundet i retten i London, hvor fire mænd havde anklaget ham for overgreb, og tidligere i år indgik han forlig med tre andre mænd, der også havde anlagt sag mod ham. Spacey har i alle sager erklæret sig uskyldig. Alt imens er han blevet persona non grata i det etablerede Hollywood, og han har tidligere fortalt om, hvordan det økonomiske pres har tvunget ham til at gå fra hus og hjem.
Sidste år lancerede han så sit onemanshow på Cypern, hvor en smokingklædt Spacey fremfører klassiske jazz- og swinghits og fortæller historier fra sin tid i Hollywood. »Der vil være folk, som spekulerer i, om det her er del af en tilrettelagt plan. Men det er ikke sådan, min karriere er forløbet, og det er ikke sådan, det næste kapitel bliver skrevet«, sagde Kevin Spacey i forbindelse med premieren.
- Pludselig stod filmens persona non grata midt i Cannes: Hvad lavede han der?
- Først skrev han undskyld: Så tog Hollywood-stjernen kampen op i retten
Bezzerwizzerquizzen begynder i dag med spørgsmålet: Mellem hvilke to planeter ligger det såkaldte asteroidebælte, hvor de fleste asteroider befinder sig?