Kære læser
En nyhed fra Spanien har brat afsluttet statsminister Mette Frederiksens og masser af andre europæiske politikeres forsøg på at holde ferie.
Det skal vi omkring i dagens nyhedsbrev, som også byder på gode råd til elbilkøbere, politisk forfølgelse af USA’s svar på coronakæmpen Søren Brostrøm og en kulturminister, der har fortrudt sit opslag om terrorangrebet i Berlin.
Politikere i chok: 60.000 migranter er svømmet til spansk eksklave
I løbet af det seneste døgn er titusindvis af migranter strømmet ind i den spanske eksklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.
I skrivende stund er det meldt om 60.000 mennesker, der er svømmet de cirka tre timer for at komme fra Marokko og ind i Spanien - og dermed ind i EU. Baggrunden er tilsyneladende en spansk højesteretsdom, der vil gøre det svært at sende migranterne direkte hjem igen.
Følg sagen her i vores live, hvor statsminister Mette Frederiksen overvejer, om Spanien skal suspenderes fra Schengen-samarbejdet om åbne grænser, mens Spanien nu melder om 25.000 migranter, der allerede er sendt retur til Marokko.
- Spaniens regering vil have styr på immigranter: En million illegale immigranter har søgt ophold i Spanien før frist
- Reaktion fra Italiens regeringsleder: »Chokeret« Meloni tordner mod Spanien
Prisen på elbiler accellerer
Høje brændstofpriser på grund af krig i Mellemøsten har gjort elbiler så populære, at priserne stiger markant.
»Den prisstigning, vi ser nu, er markant«, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM på baggrund af nye tal fra Bilbasen:
»Indtil for bare et par måneder siden var der tale om et købers marked, hvor de danske forbrugere kunne vælge og vrage mellem elbiler til gunstige priser. Sådan er det ikke længere. Nu er det sælgerne, der har fået de bedste kort på hånden«.
Gennemsnitsprisen på udbudte elbiler på platformen steg 10,7 procent i juni sammenlignet med maj.
Få tips til køb i artiklen: Pludselig har markedet ændret sig: Her er økonomens råd til dig, der overvejer en elbil
- Bilanmeldelse: Det er en virkelig god bil til folk med hang til luksus. Og så er den til at betale
- En slags rekord: Danmark er mestre i at købe elbiler
- Og en begmand: Teslas salg i Danmark mere end halveret på to år
USA’s højrefløj angriber tidligere coronageneral
Han er 85 år, tidligere smittechef, benådet for en sikkerheds skyld af tidligere præsident Joe Biden - men Anthony Fauci er stadig et af højrefløjens vigtigste mål.
Onsdag sad USA’s han foran et udvalg i Kongressen, hvor republikanske senatorer genoptog deres mangeårige opgør med manden, der under pandemien blev landets mest kendte sundhedsekspert.
»Selv om pandemien ligger nogle år tilbage, vækker den stadig meget stærke følelser hos mange mennesker«, siger Mark Fenster, professor ved University of Florida, der forsker i konspirationsteorier og mistillid til offentlige institutioner.
Få hans analyse af hvorfor Fauci Er symbolet på alt det, højrefløjen i USA afskyr
- Læs om tidligere kapitler i striden: Fauci kalder Det Hvide Hus’ forsøg på at miskreditere ham bizarre
- Dansk vaccineforsker er også i klemme i den politiske strid om vacciner: Vaccineforsker fik en rutschebanetur i amerikansk retslokale
Vi skal kunne tale åbent om islamistisk terror og den trussel, islamismen udgør
Sådan understreger kulturminister Zenia Stampe sin position, efter at hun havde bakket op om pridefejringen i Berlin.
Her kørte en mand ind i folkemængden med et dødsfald og flere sårede til følge.
»Det ærgrer mig, at jeg ikke skrev, at det var islamistisk terror. For det har fået nogle til at tro, at jeg ønsker at fortie det. Det er jeg ked af«, skriver Zenia Stampe.
Læs om sagen i artiklen: Kulturministerens opslag blev mødt af et hav af kritik. Nu fortryder hun
- Læs om baggrunden: Femte bilangreb i Tyskland på halvandet år. Man skal bare leje en bil, ingen baggrundstjek, ingenting
- Og kritikken af tyske myndigheder: Det var kendt, at han var islamist
Quiz: Dagens Bezzerwizzer åbner med spørgsmålet ’fra hvilket land kommer indie-rockgruppen Arcade Fire, der brød igennem med albummene ’Funeral’ og ’Neon bible’?«