Kære læser.
I dag har det naturligvis i vidt omfang handlet om den norske kong Haralds bortgang.
Men inden længe kommer også de to rapporter om spiralsagen i Grønland til at fylde, når de offentliggøres ved 16-tiden.
Og endelig er der også blevet plads til nyt om dansk økonomi og om landbrugets utilfredshed med de kvælstofregler, de skal underkastes.
Inden længe fremlægges de to rapporter om spiralsagen
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, offentliggør klokken 16 to længe ventede juridiske rapporter om den såkaldte spiralsag, der stadig hjemsøger det grønlandsk-danske forhold.
I 1960’erne og i årtier frem fik tusinder af grønlandske piger og kvinder opsat spiral, og hundreder af dem er siden stået frem og har fortalt, at det skete uden deres samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke.
Fire forskere blev i august 2024 sat til at undersøge, om der var tale om menneskerettighedskrænkelser og om overgrebene i yderste instans lever op til definitionen på folkedrab. De fire blev undervejs så rygende uenige, at de splittede op i to hold, der har afleveret hver sin rapport.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog med det seneste om rapporterne
- Grønlandsk politiker: Nu kan de grønlandske ofre i spiralsagen få 300.000 kroner, men sagen stopper ikke her
Norges kong Harald V er død
Fredag morgen gik den norske kong Harald bort i en alder af 89 år efter længere tids dårligt helbred og flere indlæggelser. Det meddelte det norske kongehus i en pressemeddelelse:
»Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at Hans Majestæt Kong Harald i dag er gået bort«, stod der i meddelelsen.
Da han blev født i 1937, var han den første norskfødte prins i 567 år, og han var siden 1991, da hans far, kong Olav, døde, været Norges monark. Gennem sin tid som konge udviklede han en balance mellem rollens værdighed og sin personlige, åbne fremtoning, og han var sammen med Norges dronning Sonja med til at skabe et af Europas mest udadvendte kongehuse. Også i Danmark har kong Harald haft stor betydning for dronning Margrethe og kong Frederik, som i en kondolencebesked skrev til Haralds søn Haakon, efter at kong Harald gik bort:
»Han var et fint menneske med glimt i øjet og et stort hjerte. I 35 år var kong Harald et solidt samlingspunkt for det norske folk. Han forenede pligt og ansvar med nærvær og menneskelighed. Han var vellidt som få og vil blive savnet af mange«, skrev kong Frederik.
Kong Haralds valgsprog var »Alt for Norge«, og samme valgsprog har hans søn Haakon, som nu er Norges nye konge, valgt at videreføre. Dog efterlader kong Harald V ved sin død det norske kongerige i en krise, som begyndte, da hans datter i 2019 gjorde det officielt, at hun er i et forhold med den selvudnævnte amerikanske shaman Durek, og indtil videre kulminerede, da Marius Borg Høiby blev idømt fire års fængsel. Hans mor, Mette-Marit, bliver nu Norges dronning.
Norges regering har erklæret landesorg, som varer fra i dag og frem til efter kong Haralds begravelse.
- Liveblog: Kong Frederik: »Han var et fint menneske med glimt i øjet og et stort hjerte«
- Norges nye konge: Kongen tøvede, men midt i tragedien insisterede Haakon
Den danske statskasse vokser. Men »det er ikke overalt i landet, at man oplever de gode tider«
Pengene lader til at vælte ind i den danske statskasse. På under fire år opjusterede den tidligere regering det finanspolitiske råderum seks gange med over 120 milliarder kroner i alt. Og nu har den nye regering så fundet yderligere 8,5 milliarder kroner. Disse penge kommer blandt andet fra de flere udlændinge, der er kommet til Danmark og arbejder, end forventet.
Men når statskassen vokser med så store beløb, har det fået flere til at spørge, hvorfor de så ikke mærker mere til den større velstand i deres hverdag. Her forklarer finansminister Peter Hummelgaard (S), at opjusteringen netop er et tegn på, at det går godt i Danmark, og at regeringen i den forbindelse har et ansvar for »at gøre gode tider bedre for alle«. Dog kan han ikke specificere præcis hvordan. Der må vi i stedet vente på regeringens 2035-plan.
Opjusteringen af råderummet giver anledning til at overveje muligheden for, at store bededag kunne blive genindført. Når regeringen netop har sagt, at det vil den gøre, hvis den strukturelle beskæftigelse stiger lige så meget, som den steg ved at afskaffe bededagen.
»Vi har allerede givet hinanden håndslag på at gøre det, hvis økonomien og beskæftigelsen tillader det, og det her peger da i den retning. Men vi har andre prioriteter først«, siger Peter Hummelgaard.
Herunder består de andre prioriteter af at bevare kadencen i sikkerhed og forsvar, forbedre velfærden og ikke mindst sænke momsen på mad, forklarer han.
- Liveblog om dansk politik:»Det er en god nyhed for dansk økonomi«
- Store bededag: Regeringen har stillet en betingelse for at genindføre store bededag. Nu ser den ud til at blive opfyldt
En svækket landbrugslobby mobiliserer mod kvælstofloven
Landbruget render fra løfter om at redde det danske vandmiljø, mener Danmarks Naturfredningsforenings Lars Midtiby i anledning af, at landmændene har bebudet demonstrationer mod nye regler om kvælstofregulering – som landbruget ser som noget politisk makværk – i den kommende uge: »Det virker jo som en ret velorkestreret kampagne, der er i gang. Landbruget er imod den lov, som skal sætte grænser for kvælstof. De vil have lov at sprede så meget gylle og gødning ud i miljøet, som de altid har gjort, og sætter kursen direkte mod fortsat massivt iltsvind og fedtemøg. Det er uansvarligt i forhold til vores vandmiljø«, siger Lars Midtiby.
I Landbrug & Fødevarer svarer viceformand Martin Hjort Jensen, at regeringen er ved at gøre det dyrere og mere besværligt at producere fødevarer: »Fra Danmarks Naturfredningsforenings kontor i København kan den manglende klarhed om kvælstofreguleringens konsekvenser måske virke som en teknikalitet. Det er det bare ikke ude i virkeligheden, når du producerer fødevarer«.
Men den ellers så magtfulde lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har med den nye regering slet ikke den indflydelse, man har været vant til, understreger professor Anne Binderkrantz fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet: »Tingene er vendt om. Landbruget er vant til at blive lyttet til, have tætte kontakter og sidde med i råd og nævn. Nu er de voldsomt presset, og der er en masse dagsordner, der politisk går landbruget imod. Det betyder, at man skruer op for retorikken og bruger metoder, man normalt ikke tager i brug«.
- Professor efter landbrugstrusler: De har ikke noget alternativ
- »Jeg er lidt overrasket«: Landbrugets melding om den grønne trepart vækker forundring
Dagens Bezzerwizzerquiz indleder med spørgsmålet: »Hvad hedder tynde skiver af lufttørret, saltet og lagret oksekød, der stammer fra Valtellina-dalen i Norditalien?«