Kære læser
I dagens overblik kan du læse om:
- elbilerne, der kan blive meget rift om
- TV 2, hvis direktør får en bøde for at bryde et navneforbud
- den tilspidsede politiske krise i Spanien efter migrantstormen på Ceuta
- en ny akutpakke for dyrevelfærd, der skal give mere kontrol ude i dyreholdene
Overvejer du at skifte dieselbilen ud med en elbil, så gør det nu
Skal der være ovenlysvindue, firehjulstræk, massage i sæderne og plads til overnatning i din nye elbil? Så vil det med stor sandsynlighed blive dyrere at anskaffe bilen i 2027, end det er i 2026. Det viser beregninger fra både FDM og Bilbasen.dk, efter at regeringen i sit udspil til en ny finanslov har bebudet, at planlagte afgifter på visse elbiler vil blive indført efter nytår.
Afgiften rammer biler med en pris over 366.200 kroner og vil dermed ramme flere af de populære modeller, forklarer Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM: »Men i flere tilfælde kan du gå efter den billigere variant af det mærke, du gerne vil have. Vælge elbilen med baghjulstræk i stedet for den med firehjulstræk. Det gælder for eksempel Tesla, hvor den lavtudstyrede version ikke stiger i afgift, mens den veludstyrede kommer til at stige«. Samme princip gælder ifølge ham også ID.4 fra VW.
Med de varslede afgiftsstigninger er der lagt ekstra i ovnen til et stort år på elbilsmarkedet, mener Jan Lang, som er ansvarlig for markedsindsigter og kommunikation hos Bilbasen.dk: »Salget er allerede rekordhøjt, forstærket af de høje brændstofpriser i øjeblikket. Og nu kommer afgifterne, som træder i kraft 1. januar«. Problemet for mange interesserede købere er, at det er leveringstidspunktet, der gælder, når afgiften beregnes. Får man som køber først nøglerne efter nytår, kan regnestykket for handlen se helt anderledes ud.
- Energipriser: Elbilisterne smiler, mens bilister på benzin og diesel græmmer sig
- Salg: Og EU-mesteren i elbil er ... Danmark
TV 2’s direktør får bøde på 25.000 kroner
TV 2 brød et navneforbud for daværende advokat Lise Roulund, da tv-stationen i maj 2024 udsendte den meget omtalte tv-dokumentar ’Den sorte svane’. I den forbindelse er der nu faldet dom, hvor TV 2’s administrerende direktør, Anne Engdal Christensen, idømmes en bøde på 25.000 kroner i sagen, mens daværende redaktionschef Michael Nørgaard Jensen idømmes en bøde på 15.000 kroner. Et udfald, som beskrives af Lise Roulund som en ’vigtig sejr for retssikkerheden’.
I dokumentaren følger man blandt andet et opsat kontor, hvor TV 2 har aftalt med muldvarpen, Amira Smajic, at der filmes med skjult kamera, mens hun mødes med forskellige personer. Her ser man blandt andre Lise Roulund, der dengang var advokat. Men allerede i juni 2023 havde Lise Roulund fået et navneforbud i en anden sag, en hvidvasksag ved Københavns Byret, og derfor tiltalte anklagemyndigheden TV 2-cheferne for brud på navneforbud. Politiken har adgang til dommens præmisser, som fastslår, at de to TV 2-chefer er skyldige i overtrædelse af navneforbud, fordi TV 2 kendte til navneforbuddet, den samfundsmæssige problemstilling kunne være blevet fortalt, uanset om navneforbuddet var blevet respekteret, og TV 2 kunne have forsøgt at fjerne navneforbuddet i stedet for at gøre det flere måneder senere.
TV 2 har i sagen nægtet at have brudt reglerne.
»Vi omtaler ikke sigtelsen mod Lise Roulund og refererer ikke politiets efterforskning, men lægger kun frem, hvad vi selv har fundet«, sagde Ulla Pors, der var nyhedsdirektør på TV 2 i marts til fagbladet Journalisten.
- Muldvarpen:Amira Smajic: »Jeg havde jo forestillet mig, at mit liv kunne fortsætte«
- Efterforskning: Nu er det alle mod alle i kampen om ’Den sorte svane’
»Det er alvorligt«: Nye oplysninger har givet historien om Ceuta-krisen et twist
Siden masseindvandringen, der fandt sted 30. og 31. juli, hvor flere end 70.000 nordafrikanere krydsede fra Marokko ind i den spanske enklave Ceuta, har flere spørgsmål domineret spansk politik: Hvem vidste hvad? Kunne situationen være blevet afværget? Og ikke mindst: Har Spaniens regering fortalt hele sandheden om forløbet? Nu har nye oplysninger givet sagen et twist. For i mandags trak regeringens repræsentant i Ceuta, Miguel Ángel Pérez Triano, sig. Det sker, efter at han ifølge den spanske avis El País flere gange havde advaret regeringen i Madrid om et voksende pres ved grænsen og opfordret flere betjente til at få etableret et nyt modtagecenter til migranter. 29. juli havde den spanske efterretningstjeneste CNI skrevet til Pérez Trianos kontor:
»På sociale medier er der en opfordring til at storme hegnet og ad søvejen i morgen kl. 20«.
Denne oplysning er kommet frem, fordi regeringen tidligere på måneden frigav hidtil hemmelige dokumenter for at vise, at den ikke kunne have handlet anderledes, end den gjorde. Regeringen afviser at have siddet på hænderne. Afstanden mellem regeringens forklaringer og det, som de frigivne dokumenter lader til at vise, er blevet så stor, at oppositionspartierne, det konservative Partido Popular (PP) og det højrenationalistiske Vox, kræver, at der udskrives valg. Ministerpræsident Pedro Sánchez står nu med et forklaringsproblem, der presser ham fra alle sider. I forvejen har ministerpræsidenten problemer nok. Hans tidligere højre hånd, José Luis Ábalos, fik i juni 24 års fængsel for korruption, Socialistpartiet har klaret sig dårligt ved flere regionalvalg, og meningsmålingerne er middelmådige.
Alligevel tror Carsten Humlebæk, lektor ved CBS og ekspert i spansk politik, ikke på, at regeringen falder; »Der er ikke flertal for et alternativ«, siger han.
- Drømme: »Jeg vil hellere dø her end at rejse tilbage«
- Pres: »Også timingen er mistænkelig«: Eksperter peger på overset forklaring på de dramatiske døgn i Ceuta
Ny akutpakke for dyrevelfærd vedtaget med Franciska Rosenkilde i usædvanlig hovedrolle
Dyrene skal have det bedre. Det mener regeringen, der nu bebuder en såkaldt akutpakke med nye love og regler, som skal øge dyrevelfærden. Den indebærer blandt andet, at der oprettes en styrelse for kontrol med dyrevelfærd i Justitsministeriet, og at kontrollen, som har haltet alvorligt de senere år, skal øges med 50 procent. Det er tiltrængt, mener justitsminister Nicolai Wammen (S): »Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke har været godt nok, som det har været indtil nu. Derfor kommer vi med en række initiativer«.
Det var dog - noget atypisk - Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, som fik lov at præsentere akutpakken, da støttepartiet har ført denne dagsorden længe: »Nu rydder vi op efter årtiers svigt af dyrene. Selv om en akutplan ikke løser alle problemer i et snuptag, så er dette et vigtigt skridt i den rigtige retning«, mener hun.
Straffene skærpes markant for brud på reglerne. Der vil ske en tredobling af straframmen for de mest alvorlige brud på dyrevelfærdsreglerne fra to til seks år. Akutpakken kommer samlet til at koste 160 millioner kroner årligt, når den er indfaset. Regningen for den skærpede indsats kommer til at blive lagt hos besætningsejerne, som kommer til at betale for den styrkede kontrol.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om dansk politik
- Dyrlæger efterlyser nyt bødevåben: Dårlig dyrevelfærd skal straffes på stedet
- Fragt: »Det seneste år har vi fulgt tre transporter, og alle tre har svindlet med reglerne på bekostning af dyrene«
Bezzerwizzerquizzen åbner i dag med spørgsmålet: Hvilket tilnavn har den spanske fodboldklub Villarreal haft siden 1960’erne med reference til en Beatles-sang og farven på deres spilledragter?