Kære læser
I dagens overblik kan du læse om:
- russiske angreb på Ukraine, som landet ikke blev advaret om af sine allierede
- politiet, der vil have undersøgt, hvad der skete, da pressefotografer fik slag
- en fransk erkendelse af, at politiet mistede kontrollen under weekendens plyndringer og optøjer
- at årstiden med snue er kommet
Zelenskyj: Ukraine blev ikke advaret
Endnu en gang lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine er blevet angrebet i løbet af natten uden at være blevet advaret på forhånd. Det skriver præsidenten i et opslag på X.
»Endnu et russisk angreb med ballistiske missiler fandt sted i løbet af natten i flere bølger, og endnu en gang kom der ingen tidlig advarsel fra vores partnere«.
Ifølge Zelenskyj blev der i alt affyret 16 ballistiske missiler og 200 droner mod hovedstaden Kyiv og området omkring byen, som blandt andet ramte energianlæg, en skole og boligkomplekser. Angrebene medførte også ofre, skriver præsidenten.
USA har i flere år leveret efterretninger om angreb til Ukraine. Det har hjulpet Ukraine med at forsvare sig over for missilangreb fra Rusland, da det gør det muligt at advare om missilerne, der affyres i bølger. I sidste uge kom Zelenskyj med en melding på X om, at Ukraine ikke havde modtaget en advarsel inden et angreb, samtidig med at forholdet mellem USA og Ukraine er anspændt i øjeblikket, eftersom Trump har opfordret til, at der kommer en ny ukrainsk præsident, mens Ukraine har kritiseret en dieselaftale mellem USA og Rusland.
Samtidig hævder Zelenskyj, at USA bevidst forsinker leverancen af såkaldte Patriot-missiler til Ukraine. Det sagde han i et interview med Bloomberg søndag.
Det sker ifølge præsidenten på trods af, at ukrainerne allerede har betalt for dem.
- Offensiv:Flemming Splidsboel: »Det er en voldsom melding. Den kommer ud af det blå«
- Støtte:Zelenskyj har ikke tænkt sig at tie stille – men ét spørgsmål ville han ikke svare på
Politiet vil have slag mod pressefotografer undersøgt
I weekenden blev to pressefotografer fra henholdsvis Ekstra Bladet og Politiken slået af politiet med stave under demonstrationer i København. Det har Ekstra Bladet beskrevet, og Politikens chefredaktør, Christian Jensen, har over for Ekstra Bladet kaldt det et angreb på den frie presse.
Mandag reagerer Københavns Politi på kritikken, og politikredsen fortæller, at den har bedt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om at undersøge episoderne: »Der er i medierne beskrevet to konkrete episoder, hvor pressens medarbejdere blev udsat for slag fra politiet. Med den kritik, der efterfølgende har været rejst, har vi bedt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om at undersøge sagerne«.
Politiet understreger samtidig, at det har til opgave at sikre den offentlige ro og orden – blandt andet at borgerne kan forsamle sig og benytte deres ret til ytringsfrihed. Desuden skal politiet sikre pressen de bedst mulige arbejdsvilkår under demonstrationer: »Københavns Politi ønsker på ingen måde at lægge hindringer i vejen for, at pressen kan udføre sit arbejde. Det gælder både generelt og i forbindelse med de konkrete demonstrationer i weekenden«.
- Politikens leder: Hvad havde politiet at skjule i lørdags på Højbro Plads?
- Fotochef om politislag mod Politiken-fotograf: »Det er dybt alvorligt og dybt uacceptabelt«
Politiet mistede kontrollen i flere byer
Den franske indenrigsminister, Laurent Nunez, siger, at politiet mistede kontrollen i flere franske byer under weekendens demonstrationer. Ifølge ministeren har forberedelserne været præget af manglende rettidig omhu, lyder det. Optøjerne har flere steder udviklet sig voldeligt og ført til omfattende plyndringer, og urolighederne har bredt sig til store dele af landet. Tæt på 2.400 personer blev ifølge indenrigsministeriet anholdt lørdag, mens lige knap 1.000 politibetjente og gendarmer blev såret.
Weekendens demonstrationer i Frankrig har ifølge landets justitsminister, Gérald Darmanin, afsløret mangler i sikkerhedstjenesternes evne til at håndtere trusler fra demonstranter på den yderste venstrefløj. Ifølge Darmanin er myndighederne gode til at håndtere trusler fra ’terrorister og organiserede kriminelle grupper’. Men når det gælder demonstranter fra den yderste venstrefløj, er myndighederne mindre effektive, siger han.
Der har været kritik af uddannelserne, men OECD’s tal viser, at franske elever for eksempel har færre ikke-uddannede lærere i timerne, og at landet ligger over gennemsnittet, når der ses på, hvad det bruger på uddannelse i forhold til bruttonationalproduktet. Venstrefløjens krav om øgede bevillinger falder sammen med, at landets gæld er vokset markant, og at økonomien er under pres.
- Macron i tale til nationen: »I aften føler vi alle vrede og skam«
- Ekspert om urolighederne i Frankrig: »Det er virkelig en pærevælling«
Med vintervejret følger snuen
Med efteråret over os kommer risikoen for snue og sløjhed. Årstiden for virusser og infektioner, der gør os blege og lægger os ned. Men sådan behøver det ikke at være for os. For det er faktisk en myte, at immunforsvaret svækkes i den mørke tid, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, læge og professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.
Faktum er altså, at vores immunforsvar ved efterårets start grundlæggende er stærkt. »Vi har haft en god sommer. Vi har fået masser af D-vitamin«, siger professoren. Når vi alligevel oplever flere luftvejsinfektioner hen over efteråret, og at de topper om vinteren, skyldes det ikke primært indre faktorer som immunforsvaret, men derimod ydre faktorer, forklarer Allan Randrup Thomsen.
De ydre faktorer kan blandt andet være færden i offentlig transport, børnenes skolestart, og at virusser overlever bedre i koldt vejr.
Ifølge trænings- og ernæringsekspert Martin Kreutzer skyldes efterårets tilbøjelighed til sygdom noget helt andet. Vores tendens til passivt at acceptere efterårets virusser, selv om vi sagtens selv kan tage styringen. »Vi gør intet for at imødegå det«, siger han. Det, vi kunne gøre, kan sammenfattes i ét ord, nemlig antiskrøbelighed. Det har han for nylig skrevet en bog om, og han forklarer det sådan her:
»I stedet for at acceptere den naturlige konsekvens af, at det bliver mørkt, og at der er større risiko, så ændrer man sin adfærd«, siger han.
Hvordan omsætter man så antiskrøbelighed og virologisk viden til konkret handling? De to eksperter fremhæver fem centrale områder. Det gælder blandt andet kost, søvn, motion, indeklimaet og D-vitamin. Skal man tilføje én faktor, er det vacciner. Men kun til dem, der ikke kan tåle at blive syge, mener Allan Randrup Thomsen.
Det første spørgsmål i dagens Bezzerwizzerwizzerquiz lyder: »Hvor mange måneder om året er der sommertid i Danmark?«