Kære læser.
I dag handler nyhederne om en samtale mellem Finlands præsident og Norges statsminister og Putin i Moskva, som ikke får ros fra Mette Frederiksen.
Der er også nyt om et overset pensionsproblem, kommunale kunstindkøb, der kritiseres, og om en teori om kvinders interesse for mænd, der ikke ser ud til at holde.
Norges statsminister går i rette med Mette Frederiksen efter kontroversiel samtale med Putin
Finlands præsident, Alexander Stubb, har tirsdag talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, sammen med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre. De to ønskede under det halvanden time lange telefonmøde at diskutere »Ruslands angrebskrig mod Ukraine og diplomatiske bestræbelser på at afslutte krigen og fremme fred og stabilitet i Europa«
Stubb og Støre har - efter at de to har talt med Putin - også talt med Zelenskyj. Han roser Norges og Finlands aktive diplomatiske arbejde: »Jeg er taknemmelig for den detaljerede briefing og for deres aktive støtte til vores diplomati og fælles fredsindsats, vi efterstræber med alle vores partnere«.
Herhjemme forholder statsminister Mette Frederiksen (S) sig »meget skeptisk« over for de to nordiske politikeres kontakt til Putin: »Jeg synes, man skal holde Europa sammen i stedet for at gå solo. Det er ikke koordineret med os andre«, siger hun. Det sidste afviser Støre: »Alle vores partnere og allierede blev informeret på forhånd og har fået et grundigt referat også efterfølgende«.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om russernes krig mod ukrainerne
- Kravene fra russerne: Russisk sejr over Ukraine »kræver et fuldstændigt nederlag og ødelæggelse« af Europas eliter
Otte ud af ti har et overset pensionsproblem
En stor gruppe, som gik på pension i 2016 og tog hul på deres private pensioner, har mistet købekraft. Hele fire ud af fem har oplevet, at deres månedlige udbetalinger fra deres pensionsselskab eller arbejdsmarkedspension ikke er fulgt med priserne gennem næsten et årti. Det fremgår af en analyse i publikationen ’Pension i tal 2026’, som pensionsgiganten ATP udgiver om kort tid, og Politiken har fået lov at smugkigge i.
»Når man ser på sin pension, er det ikke nok kun at se på, hvad man får udbetalt fra begyndelsen. Det er også vigtigt at vide, hvordan købekraften udvikler sig gennem livet som pensionist«, siger analysechef Michael Jørgensen fra ATP.
Analysen har fulgt en hel årgang, der begyndte at få udbetalt løbende månedlig privat pension som 65-årige i 2016. Fra 2017 til 2024 oplevede 78 procent af dem, at deres samlede løbende private pensionsudbetalinger ikke steg lige så meget som priserne. »Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om, hvor dygtige pensionsselskaber er til at få pensionsmidlerne til at yngle og give et afkast til kunderne. »Nogle pensionsordninger er bevidst indrettet sådan, at man får relativt mere købekraft i begyndelsen som pensionist og mindre senere«, siger Michael Jørgensen.
- Talstærk gruppe kan let havne i en pensionsklemme: »De risikerer at løbe tør for pension«
- 50.000 danskere har nu rundet 90 år: Mange risikerer at løbe tør for pension
Efter indkøb af tre skiver stenbacon: DF’er vil helt sløjfe kommunale kunstkøb
Det har vakt debat, at Københavns Kommune har investeret 24.000 kroner i tre værker af kunstneren Kasper Hesselberg. Han arbejder i sin kunst meget med mad og madkultur og har fremstillet tre relieffer af sandsten, der ligner baconskiver. Værkerne blev købt af Københavns Kommunes kunstråd, der tidligere har købt blandt andet værker, der bestod af aluminium og koprolit, der er afføring i fossilform.
Den slags er spild af skatteborgernes penge, mener Dansk Folkepartis medlem af Borgerrepræsentationen og af rådet, Christian Bülow. Ja, faktisk mener han slet ikke, at Københavns Kommune bør have et råd for visuel kunst, så derfor stemmer han af princip nej til alle indkøb. Baconstenene, mener han, er »noget pjat«, som ikke kan bidrage med noget for Københavns borgere.
Han foreslår, at kunstindkøbene ophører: »Når vi lige har sparet 200 millioner kroner på socialområdet i et budget, er det relevant at rejse en debat om, hvorvidt vi bruger alle kommunens penge fornuftigt. Og her peger jeg på 2,4 millioner kroner årligt, som vi kan omprioritere, hvis vi lukker Rådet for Visuel Kunst«.
- Har rejst rundt i fem år og ledt efter statuer: Han kan ikke få tallene til at passe
Manosfæren fremstiller det som videnskabeligt faktum. I virkeligheden er det en myte
Et særligt begreb går igen i de videoer fra manosfæren, som danske teenagedrenge eksponeres for: Ideen om, at kvinder kun interesserer sig for de 20 procent mest attraktive mænd. Og at alle andre mænd derfor er hensat til ensomhed. Hypergami-teorien kaldes den. Det er en teori, der fremmes i det, der omtales som manosfæren på grund af den særlige funktion, som ideen tjener, forklarer Louise Yung Nielsen, ph.d. ved Roskilde Universitet: »Dens primære funktion er at bekræfte grundfortællingen om, at kvinder er golddiggers, og at mænd er ofre for golddigging, altså den her forestilling om, at kvinder altid søger opad mod mere attraktive og statusstærke mænd«.
»Ideen om hypergami virker hos unge mænd ved at forvandle følelser af ensomhed, usikkerhed og ubehaget ved at blive afvist – som er individualiserede og partikulære erfaringer – til noget strukturelt og systemisk. Dermed går det fra at handle om, at det gør lidt ondt i hjertet, til at alle kvinder er på en bestemt måde«, tilføjer hun.
Der er bare én ting med hypergami. Da to britiske forskere satte sig for at undersøge fænomenet, fandt de ingen beviser for det. Efter at have analyseret data fra 33 millioner ægteskaber og 67 millioner fødsler i England fra årene 1837-2021 måtte de erkende, at der var tale om en myte: »Overraskende nok pegede vores data fra ægteskaber i England gennem de seneste 200 år på, at folk faktisk finder sammen med partnere fra samme sociale niveau«, oplyser professor Gregory Clark fra Syddansk Universitet.
- Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
- Kærlighedsforsker: Stop med at give polarisering skylden, når det gælder at have ondt i kærligheden
Tid til en quiz: Dagens Bezzerwizzer åbner med spørgsmålet ’Ved hvilken fjord ligger fuglereservatet Tipperne?’