Kære læser
Vi indleder dagens nyhedsbrev med en historie om uenigheder i Socialdemokratiet og Venstre, om hvorvidt der skal være forbud mod tørklæder i grundskolerne.
Vi kommer også omkring Nord Stream-ledningerne, hvor den danske efterforskning er færdig. Politiet, PET og forsvaret bekræfter, at det var eksplosioner, som forårsagede lækagerne. I Ukraine er landets energi-forsyningerne blevet til et mål for russiske angreb, og i Sverige spår den nye statsminister om, at »det bliver værre, før det bliver bedre«.
Velkommen til Dagens Overblik.
Uenigheder internt i både S og V om tørklædeforbud
Hverken Socialdemokratiet eller Venstre har officielt taget stilling til, om der skal være et forbud mod tørklæder i grundskolen. I en kandidattest erklærer flere i begge folketingsgrupper sig allerede nu ’helt uenig’ i, at det skal være forbudt, mens andre ser anderledes på det.
Det viser en kandidattest lavet af medieovervågningsbureauet Paqle for Alt for Damerne.
Jan E. Jørgensen (V) svarer i en sms på, om han kan afvise, at han efter valget vil kunne stemme for at forbyde religiøse tørklæder i folkeskolen, hvis forslaget skulle komme til afstemning.
»Ja«, lyder svaret i en sms fra Jan E. Jørgensen, der ikke ønsker at uddybe sit svar i interview.
Fra Venstre erklærer også eksempelvis Christoffer Aagaard Melson, Eva Kjer Hansen, Kim Valentin og Anni Matthiesen sig ’helt uenig’ i udsagnet ’Det skal være forbudt at bære religiøse tørklæder i folkeskolen’, mens Torsten Schack Pedersen og Hans Christian Schmidt erklærer sig ’overvejende enig’.
I Socialdemokratiet er der også delte meninger. Mens udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og justitsminister Mattias Tesfaye (S) svarer ’hverken/eller’ på spørgsmålet, erklærer folketingsmedlemmer som Daniel Toft Jakobsen og Mette Gjerskov sig ’helt uenig’.
»Det er bestemt ikke, fordi jeg er tilhænger af, at små piger går med tørklæde. Tværtimod. Men når det kommer til religiøse overbevisninger og et kvindesyn, som ligger uendeligt langt fra mine egne holdninger, tror jeg, at der helt grundlæggende er brug for åndskamp mere end forbud og kriminalisering«, siger Daniel Toft Jakobsen (S).
Vores politiske reporter Morten Skærbæk gør dig klogere på sagen her.
Politi, PET og Forsvaret bekræfter Nord Stream-eksplosion
Københavns Politi, Forsvaret og Politiets Efterretningstjeneste (PET) bekræfter, at skader på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 er forårsaget af eksplosioner.
Nu vil PET og Københavns Politi gå sammen i en fælles efterforskningsgruppe for at klarlægge, hvad der er sket i sagen om gaslækager i Østersøen.
Det er for tidligt at sige, hvornår efterforskningen er færdig ifølge Københavns Politi, men de forsikrer om, at den fælles indsats mellem de to parter vil holde snor i undersøgelserne.
»Efterforskningsgruppen vil som hidtil arbejde tæt sammen med relevante myndigheder både i Danmark og i udlandet, herunder Forsvaret som bistår med undersøgelsen af gerningsstederne i Østersøen«, skriver politiet.
Her kan du se undervandsbilleder af gasledningen Nord Stream 1, efter at den blev udsat for eksplosioner sammen med Nord Stream 2.
Rusland bomber energiforsyninger i Ukraine
Tirsdag morgen angreb Rusland energiforsyningen i flere ukrainske byer. Nogle mål er blevet ramt af angreb fra luften, mens det ukrainske energiselskab Energoatom har anklaget Rusland for at have kidnappet to ledende medarbejdere på atomkraftværket i Zaporizjzja.
»For nuværende vides det ikke, hvor de er, eller hvad deres tilstand er«, skriver Energoatom i et Telegram-opslag.
Kyrylo Tymosjenko, rådgiver for Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, kunne berette om, at der havde været »umiddelbart tre angreb på energifaciliteter på vestbredden i Kyiv« – altså ved Dnipro-floden, som deler Kyiv på midten.
I byen Dnipro, som ligger et stykke nede ad floden, meldte han også om angreb på energi-sektoren, som havde gjort »alvorlig skade«.
En mindre by vest for Kyiv, kaldet Zjytomyr, er også blevet ramt. Her siger byens borgmester ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der efter angrebet hverken var lys eller vand i byen, og at »hospitalerne kører på nød-forsyninger«.
Volodymyr Zelenskyj kalder angrebene for en bevidst kampagne for at lægge den ukrainske energi-forsyning ned.
Sverige gik til valgkamp på hurtige forandringer. Nu trækker den nye statsminister i land
»At føre valgkamp er noget helt andet end at regere«.
Sådan skriver Politikens korrespondent i Sverige, Kristina Olsson, i sin analyse af Moderaternas Ulf Kristerssons første døgn som statsminister for Sverige. Der skulle nemlig ikke gå meget længere end det, før han begyndte at trække i land på sine valgløfter om hurtige forandringer.
»Det bliver værre, før det bliver bedre«, sagde Ulf Kristersson, da han præsenterede sin nye regering tirsdag formiddag.
»Når man nu ser tilbage på Kristerssons udsagn for fem uger siden, er det tydeligt, at så snart valget var vundet med balloner og champagne, vågnede han atter op til en kedelig virkelighed«, skriver Kristina Olsson.
Ovenikøbet er hans parti allerede så småt begyndt at føre valgkamp mange år frem:
»Allerede i dagene efter valget udtalte Sverigedemokraternas partisekretær, Richard Jomshof, at det kan blive svært at nå at få bugt med bandekriminaliteten på en enkelt valgperiode. Samme bekymring havde den nyvalgte statsminister, Ulf Kristersson, da han i et interview beskrev, at det kan tage op til tre valgperioder, før udviklingen kan vendes«, skriver hun.
Få det hele med fra Kristina Olssons analyse her. Det handler om alt fra bandekriminalitet til Nato-medlemskab og til inflation.
Det var alt for i dag. Tak, fordi du læste med.
Hvilken svensk rockgruppe udgav albummet ’Jeg Är Inte Rädd För Mörkret’ i 2012? Sådan lyder det første af ti spørgsmål i dagens Bezzerwizzer.