Godmorgen
Vi starter morgenen med studenter, der ikke bruger huen efter studentereksamen.
En ny analyse fra tænketank DEA viser, at mange, der har taget en studentereksamen, ikke bruger deres hue til noget. Analysen anslår, at i perioden 2012-2016 har 16 procent af 30-årige ikke opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det svarer til, at der hvert år starter cirka 5.000 unge i gymnasiet, der som 30-årige ikke har opnået hverken en videregående uddannelse, som ellers er formålet med gymnasiet, eller en erhvervsuddannelse.
»Én ting er, at så mange ikke bruger studentereksamen til det, der er formålet. Det værste er, at så stor en gruppe ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse overhovedet. Hvis de tog en erhvervsuddannelse bagefter, ville det ikke være så stort et problem. Men det gør de jo ikke«, siger Stina Vrang Elias, direktør i DEA.
Analysen viser også, at flertallet af de godt 5.000 studenter er begyndt på en uddannelse, efter de blev student, men er droppet ud igen, inden de fyldte 30 år. Som 30-årige er det en tredjedel, der er i gang med en uddannelse.
Ud af dem, der ikke er i gang med en uddannelse, har 74 procent et ufaglært arbejde. De arbejder primært inden for handel samt sundheds- og socialvæsen. I gennemsnit tjener de markant mindre end folk med uddannelse. Ligesom de i gennemsnit har lavere karakterer fra deres studentereksamen end dem, der har fået en uddannelse efterfølgende.
Politi bruger vandkanoner og tåregas mod demonstranter i Tibilisi
For anden dag i træk er der store demonstrationer i Tibilisi, som nu har udviklet sig voldeligt. Det har ført til, at politiet i Georgien brugte vandkanoner, chokgranater og tåregas mod demonstranterne, da de forsøgte at opløse demonstrationer, der startede i tirsdags.
Hundredvis af politifolk var på gaderne omkring det georgiske parlament i et forsøg på at sprede demonstranterne.
Ved tirsdagens demonstrationer var der meldinger om, at demonstranterne kastede med benzinbomber og sten. Onsdag var der meldinger om, at en politibil var blev væltet.
Demonstrationerne sker på baggrund af, at lovgiverne i Georgien godkendte et første udkast til en lov, der pålægger organisationer, der modtager mere end 20 procent støtte fra udlandet, at registrere sig som ’udenlandske agenter’. Gør de ikke det, kan de stå over for betydelige bøder.
Kritikere af loven siger, at det minder om en lov fra Rusland, der bruges til at slå ned på folk, der er politisk uenige med regeringen. Der er også frygt for, at loven kan hæmme Georgiens mulighed for at blive medlem af EU.
Christiansø er blevet central i opklaringen af, hvem der stod bag sprængningen af Nordstream
Nye oplysninger fra anonyme kilder fra tyske medier Die Zeit, ARD og SWR kan have en stor betydning for, hvad der skete ved sprængningen af Nord Stream-ledningerne 26. september sidste år. Det er lykkedes den tyske efterretningstjeneste at identificere den båd, der angiveligt blev brugt til at sprænge hul i tre af de fire Nord Stream-ledninger 26. september sidste år.
Oplysningerne, der blev offentliggjort tirsdag aften, peger på, at der om bord på båden skulle have været fem mænd og en kvinde, hvoraf en var kaptajn, to var dykkere og to andre dykkerassistenter, og den sidste var læge.
Den tyske efterretningstjeneste har ifølge de tyske medier ikke fundet beviser på, hvem gruppen arbejdede for, men en vestlig efterretningstjeneste skulle i efteråret kort tid efter sabotagen have informeret deres europæiske partnertjenester om, at en proukrainsk gruppe kunne være ansvarlig.
6. september sidste år – knap tre uger før sabotagen – skulle de være sejlet ud fra havnen i Rostock. Sprængstoffer og andet udstyr var ifølge de tyske mediers oplysninger forinden fragtet til havnen i en budbil.
Båden blev dagen efter lokaliseret ved Wieck nordøst for Rostock og senere ved danske Christiansø og derefter returneret til ejeren.
Straks efter at de tyske medier tirsdag havde offentliggjort de nye oplysninger om sabotagen, afviste den ukrainske præsidentrådgiver Mychajlo Podoljak, at Ukraine havde noget at gøre med angrebene på Nord Stream.
Rusland angriber flere ukrainske regioner
Fokus i Ukraine har i de seneste dage været på den østlige by Bakhmut, men nu angriber Rusland flere andre områder. Russiske angreb har ramt flere regioner i Ukraine tidligt torsdag morgen, siger embedsfolk ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er blandt andet havnen i Odesa og Ukraines andenstørste by, Kharkiv, der er ramt. Også i hovedstaden, Kyiv, meldes der om eksplosioner.
I andre dele af landet har der været strømafbrydelser i adskillige områder. Guvernøren i regionen Odesa, Maksym Martjenko, siger på beskedtjenesten Telegram, at et missilangreb har ramt en strømfacilitet i havnebyen og har ført til strømafbrydelser.
»Som resultat af et missilangreb er energiinfrastruktur og beboelse ramt i regionen. Heldigvis er der ingen dødsfald. Restriktioner på elektricitet er iværksat«, skriver han på Telegram.
Et angreb i den centrale by Dnipro og de vestukrainske byer Lutsk og Rivne, der ligger langt fra krigens frontlinje har også fundet sted. Her har ukrainske soldater kæmpet blodige kampe mod russiske soldater og medlemmer af det russiske militærfirma Wagner-gruppen.
Podcast
Nogle gange vil man bare gerne have en vej, så man kan komme hurtigt til markedet og sælge sine grøntsager. Man vil ikke først have et foredrag om menneskerettigheder og holde en masse møder. Sådan ser verden ud for en en masse mennesker i Afrika, og derfor har mange af kontinentets lande vendt ryggen til Europa og kastet sig i armene på Kina. De seneste årtier har kineserne bygget veje, jernbaner og havne i en lang række afrikanske lande. Så er Kina ved at købe Afrika? Politikens korrespondent i Asien Sebastian Stryhn Kjeldtoft giver et overblik i dagen afsnit af ’Du lytter til Politiken’
Det sker i dag
Bruxelles: Tyrkiet er igen gået med til at mødes med Sverige og Finland om de to landes optagelse i forsvarsalliancen Nato. Det er tredje runde af forhandlinger mellem landene.
Stockholm: Det svenske parlament forventes at stemme om ny lov, der skal gøre det lettere at retsforfølge personer, der støtter terrororganisationer. Hidtil har det været svært at dømme personer for terrorrelateret kriminalitet, medmindre de svenske myndigheder har kunnet sætte de mistænkte i forbindelse med konkrete terrorhandlinger.
Det skete der på dagen i dag
1908: Fodboldklubben F.C. Internazionale Milano, kendt som Inter, bliver grundlagt.
1973: Nordirland stemmer for at forblive en del af Storbritannien fremfor at tilslutte sig Irland.
Hav en dejlig dag, og tak for at læse med!