0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Slutspurten op til det tyrkiske ja var både langtrukken og besværlig

Kære læser.

Denne uges udgave af Dagens Overblik medbringer i dag disse nyheder:

  • Der var drama til det sidste, da Sverige fik ja fra Tyrkiet
  • Lauritz.com går ned
  • Forældrekøb er ikke nogen fidus længere. Men der kommer ingen studieboligkrise
  • Israels opposition er på krigsstien


Yves Herman/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg (i midten), den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan (tv.) and Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på mødet mandag aften i Litauens hovedstad, Vilnius.

Der var drama til det sidste, da Sverige fik ja fra Tyrkiet

Først sent mandag aften kunne Sveriges statsminister Ulf Kristersson samle sine nærmeste medarbejdere i et lille konferencelokale i Vilnius for at fejre, at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, langt om længe havde besluttet sig for at ratificere Sveriges optagelse i Nato.

»Der var egentlig ikke tid til for meget fest, men vi samlede hele banden og fik en øl«, sagde statsminister Kristersson til svensk radio tirsdag morgen.

Slutspurten op til havde været både langtrukken og besværlig. I perioden fra klokken 17 mandag aften indtil klokken 22 var der flere uformelle og formelle møder, akavede håndtryk og en falsk alarm, indtil Natos generalsekretær Jens Stoltenberg endelig på et pressemøde kunne overbringe nyheden lidt over klokken 22.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Lauritz.com går ned

Det omstridte auktionshus er blevet erklæret konklurs. Det har været under rekonstruktion siden den 28. juni, fordi kassen var tom, og virksomheden ikke kunne betale sine regninger. Imens har ledelsen forsøgt at finde ny kapital. Men det har været forgæves, så nu indstilles alle aktiviteter.

»Under rekonstruktionsperioden er der indledt konstruktive dialoger med flere mulige købere, og kurator forventer at fortsætte dialogen og forhandlingerne i forventning om, at det vil være muligt inden længe at indgå en aftale, som kan sikre, at aktiviteterne i Lauritz.com kan fortsætte under et nyt ejerskab«, oplyser kurator Henrik Selshau Poulsen.

Den samlede gæld i Lauritz.com er på 148,6 millioner kroner. Heraf er gælden til kunderne på 50 millioner kroner i alt.


Benny Kjølhede/Jyllands-Posten
Foto: Benny Kjølhede/Jyllands-Posten

Forældrekøb er ikke nogen fidus længere. Men der kommer ingen studieboligkrise

Der er udsigt til ekstra lange køer efter kollegieværelser og ungdomsboliger i de store studiebyer, når en ny flok unge starter på studiet efter sommerferien.

Det er nemlig ikke længere nogen fed fidus, at forældre køber lejligheder til deres børn, når de flytter til storbyen for at studere. Nye skatteregler og højere lånerenter på boligmarkedet har gjort forældrekøbte lejligheder til en seriøs underskudsforretning, viser en ny analyse fra Realkredit Danmark, der blev offentliggjort for et par uger siden.

Det er imidlertid ikke en udvikling, der får Anette Panduro fra Kollegiernes kontor i København til at frygte problemer med at finde boliger til de nye studerende: »Før i tiden havde vi tusinder af unge på ventelister til vore kollegier og ungdomsboliger, men der skete noget med coronapandemien. Den vendte op og ned på det hele, pludselig er der i det store og hele studieboliger til alle«.


Ilan Rosenberg/Ritzau Scanpix
Foto: Ilan Rosenberg/Ritzau Scanpix

Israels opposition er på krigsstien

Israel kan være på randen af kaos, efter at den højrenationalistiske regering tidligt tirsdag brugte sit flertal i Knesset til at vedtage en svækkelse af landets højesteret – foreløbig ved den første af tre nødvendige afstemninger.

Oppositionen har lovet den hidtil største »modstandsdag« fra morgen til aften. Den nye lov »vil smadre hele landet, hvis vi ikke stopper den nu«, sagde en af oppositionens ledere, Benny Gantz, igen og igen under mandagens hårdkogte debat. Flere universiteter og store virksomheder har på forhånd givet deres ansatte fri til at deltage i protester, der er varslet i Tel Aviv, Jerusalem og en lang række af Israels største byer med start i Israels internationale lufthavn, Ben-Gurion.

Den nye lov eller såkaldte reform, som oppositionen kalder et »kupforsøg«, vil svække højesterets adgang til at hindre nye love, som den finder »urimelige« eller i strid med Israels uafhængighedserklæring og landets internationale forpligtelser.


Det første spørgsmål i dagens Bezzerwizzer lyser: Hvad står m’et for i Albert Einsteins berømte formel E=mc2?


PREKARIAT:


SLØRING:


KAMPEN MOD MÆNDENE:


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.