Kære læser,
Der er millennials, der flygter fra Lena Dunham.
Og der er dem, der bærer hende som en talisman.
Ikke desto mindre er den 40-årige skuespiller, instruktør, producer og forfatter blevet en form for maskot for millennial-generationen, dem født mellem 1981 og 1996.
I april udgav hun sine memoirer ’Famesick’.
Bogen er - ligesom meget andet Dunham rører ved - blevet diskuteret vidt og bredt.
Men hvordan kan Lena Dunham bruges til at tyde generationen, der er pumpet op på lige dele selvhad og selvtillid?
Det har min kollega - og millennial - Felix Thorsen Katzenelson skrevet et essay om.
Læs med her:
Lena Dunham er min generations maskot og martyr
Pludselig ligner de ekstremistiske gerningsmænd ikke dem, vi plejer at se.
En californisk deltidslærer har lige forsøgt at skyde USA’s præsident.
Han er den seneste af en ny type ekstremister.
Viljen til politisk vold har spredt sig ud over de klassiske grupper som ISIS-terrorister og QAnon-tilhængere.
Faktisk var det i 2025 første gang i 30 år, at venstrefløjssympatisører begik flere politiske angreb i USA end deres modstandere på højrefløjen.
Så det er på tide, at vi gentænker, hvordan vi forestiller os en ekstremist, og hvordan politiske angreb bør dækkes i medierne.
Det mener flere af de terrorismeeksperter, som journalist Emilie Maarbjerg Mørk netop har interviewet.
Læs mere her:
Ekstremisten har fået et andet ansigt
Bulgarske Dara lavede stormløb på førstepladsen med kaos og vidunderligt nonsens i dette års Eurovision.
I weekenden blev der afholdt Eurovision-finale.
For dem, der missede melodifesten eller har brug for at bearbejde den, er der hjælp at hente i Felix Thorsen Katzenelsons og Pernille Jensens underholdende gennemgang af liveshowet.
»Aftenens værter var Victoria Swarovski og Michael Ostrowski, og det ikke alene lød som navnene på to nyrige russere – de var også klædt sådan. Ostrowskis polyester-Aladdin-tøj... Det var jo bare doven ragebait«, skriver Pernille Jensen blandt andet.
Læs resten af makkerparrets analyse her: