Kære læser,
Louise Unmack Kjeldsen vidste selvfølgelig godt, at hun også ville komme i overgangsalderen på et tidspunkt.
Det sker for halvdelen af klodens befolkning.
»Jeg tænkte, at jo mindre opmærksomhed, jeg gav det, desto mindre ville det fylde«, siger hun.
Louise Unmack Kjeldsen prøvede også at ignorere den.
Og forbandt ikke sine livsomvæltende symptomer med overgangsalder, da de begyndte at komme.
Men det viste sig, at overgangsalderen kom til at fylde virkelig meget for hende.
Derfor satte hun sig for at lave en dokumentarfilm, der skulle besvare hendes egne og andre kvinders spørgsmål om overgangsalderen.
Resultatet blev ’Mysteriet om menopausen’, som i dag har premiere på DR.
Min kollega Dorte Hygum Sørensen har mødt filminstruktøren til en snak om at gøre op med sin egen skam, og hvorfor ingen har taget overgangsalderen alvorligt.
Læs interviewet her:
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Som ny kulturminister står Zenia Stampe (R) blandt andet over for at skulle lande et nye medieforlig.
Den nye regering ønsker øget regulering af nyheder, som bliver produceret med ai.
Derudover vil regeringen bremse offentlig mediestøtte til nyheder, som er genereret af kunstig intelligens.
Forslaget har vakt undren og bekymring i mediebranchen.
»Hvis regeringen mener, at man ikke kan modtage mediestøtte, fordi man har elementer i sin produktion, som er ai-genereret, så er der en del medier, der vil få det svært«, siger Ida Ebbensgaard, mediekommentator på Politiken og forfatter til bogen ’Ægte’ om kunstig intelligens.
Så hvor skal grænsen gå for, hvordan medierne må anvende den nye teknologi?
Journalist Lars Eriksen har undersøgt sagen.
Læs med her:
Mediechef raser mod ny plan: »Man må formode, at den nye regering ser det som en trussel«
I en annonce indrykket Politiken for 130 år siden blev Kinoptikon introduceret til læserne. 50 øre var entreen.
Vi slutter ugens brev af med at bevæge os tilbage i tiden.
130 år og to dage for at være helt præcis.
Den 7. juni 1896 kunne Politiken nemlig rapportere fra et besøg i en af Danmarks første biografer.
»Man sidder i Mørke og stirrer paa et stort Stykke hvidt udspændt Lærred. Saa begynder det. Lærredet faar Liv, og forskellige mondæne Scener oprulles for os«, skrev journalisten Valdemar Koppel, der brugte pseudonymet Narcissus.
Læs hele anmeldelsen af Kinoptikon her:
Vild oplevelse i en af Danmarks første biografer: Jeg må køle mig ned med champagne
Det var alt for denne uge.
Tak for at læse med!