Godmorgen
Her til morgen handler nyhederne om de københavnske skoleelever, der får stadigt sværere ved at kunne bestå folkeskolens afgangsprøver i matematik og dansk.
Det handler også om et erhvervsliv, der har meget svært ved at følge med i strømmen af regler og krav, politikerne rammer det med. Om danskernes blik på en økonomisk fremtid, som de tydeligvis ser dystert på.
Til slut handler det om det, der skete i Liverpool, hvor en bilist kørte sin bil ind i en menneskemængde.
Markant flere københavnske elever består ikke dansk og matematik
Det går stærkt ned ad bakke for de københavnske børn. Andelen, der ikke består folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, er vokset markant. Ved eksamen sidste sommer bestod 10,9 procent af eleverne ikke ét eller begge fag. For fem år siden var andelen 6,7 procent, viser kommunens egne tal: »Det er et svigt af folkeskolen, at vi ligger på det niveau. Og det er os som kommune, der har ansvaret«, siger overborgmester Lars Weiss (S).
Tallet dækker over elever, der har fået mindre end 02, eller som ikke har aflagt alle prøver i enten dansk eller matematik. Hvis eleven har fået under 02 i bare ét af fagene, indgår eleven som ikke bestået i opgørelsen. I udgangspunktet kræver det, at man har bestået begge fag, hvis man vil søge ind på en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.
Ofte bliver elevers faglige formåen forklaret med deres socioøkonomiske baggrund. Men alt imens flere og flere elever ikke består de grundlæggende fag, er elevsammensætningen i København kun blevet stærkere. Derfor burde udviklingen nærmere være gået den modsatte vej, påpeger overborgmesteren: »Det her handler også om nogle af de ressourcestærke. Det handler ikke kun om forældrenes uddannelsesniveau eller husstandsindkomst eller etnicitet«.
- Forskellen er mere end fordoblet: Sådan ser drengenes og pigernes karakterer ud
- Læs også: Lærere giver bestemte elevgrupper lavere karakterer, end de bør få
Otte måneders ødelæggende EU-bureaukrati: 155.000 ord med nye regler og krav
Egentlig ville Tomas Pietrangeli helst have lov at passe sit arbejde og lade dem, han arbejder sammen med i dagligvarekoncernen Dagrofa, gøre det samme. Men det får han ikke lov til. EU-politikerne sender bølge efter bølge af krav af sted mod de europæiske erhvervsvirksomheder, som må hænge i for at følge med i de mange nye regler, de pludselig skal forholde sig til: »Det er de færreste, jeg kender, som synes, det er superspændende«, siger Pietrangeli, der er direktør for firmaet, til Jyllands-Posten.
Oven i kommer så regningen. Erhvervslivet må bruge milliarder på at opfylde politikernes krav. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening er omkostningerne ved de årlige administrative byrder steget med 11 milliarder kroner i årene fra 2015 til 2024. Det svarer til 18.500 årsværk, som skal håndtere kravene om ekstra bureaukrati, der ikke bidrager med noget, men alene koster butikker og firmaer meget dyrt.
Dagrofa forsøgte i 2023 at lave en oversigt over, hvor meget bureaukrati der blev smidt ind over virksomheden. Over en periode på otte måneder smed EU-politikerne 10 nye love, 72 nye bekendtgørelser og krav med samlet set 155.000 ord ind i hver eneste af kædens købmandsbutikker.
- DI og Novo Nordisk: »Vi er sakket frygtelig bagud, og konsekvenserne er virkelig alvorlige«
- EU har haft held til at skade konkurrenceevnen: Mandag udstillede økonomisk spåfugl alle Europas svagheder på én gang
Til økonomers undren er mange af os stadig skrækslagne for inflationen
Danskerne vælter sig i jobs og lønforhøjelser, og statskassen bugner af penge – men samtidig mener mange danskere, at det rent ud sagt går ad helvede til. Det kan lyde lidt voldsomt, men det er ingen overdrivelse: Danskerne bliver løbende spurgt, hvordan de forventer, at deres families økonomi er om et år sammenlignet med i dag. Og de seneste par måneder har danskerne været så negative, at svarene fra både april og maj 2025 er i top-10 over de mest pessimistiske svar, danskerne har givet siden målingerne begyndte i 1974.
Det står i skarp kontrast til, hvad nøgletallene viser: Beskæftigelsen har aldrig været højere. Folk på det private arbejdsmarked har fået historisk store lønstigninger. Inflationen har været lav i næsten to år nu efter pludselig at være steget mærkbart i 2022. Danmark har det største overskud på de offentlige finanser af alle 27 EU-lande – for sjette år i træk. Og omtrent alle prognoser siger, at den udvikling fortsætter.
Næsten en tredjedel af danskerne tror, at deres egen økonomi vil blive forværret over det næste år, viser undersøgelsen, som YouGov har lavet for Danske Bank. Og når man spørger denne tredjedel, hvilke faktorer de forventer vil forværre deres økonomi, er der to nært beslægtede svar, som rager op over alle andre: 61 procent svarer: højere inflation. Og 60 procent svarer: at have råd til at købe mindre. Økonom Andreas Kuchler fra Nationalbanken kommer med et bud på, hvorfor det er sådan: »Forskning har vist, at hvis man på et tidspunkt i sit liv har oplevet høj inflation, kan det sætte sig i kroppen«.
- Endelig en positiv nyhed: Danskerne tror bare ikke på de økonomiske udsigter
- Nationalbankdirektør: Dansk økonomi er så stærk, at Trumps told ikke vil kvæle væksten
Bilist ramte 27, da vedkommende kørte ind i en menneskemængde
27 er kørt ned og har måttet behandles på sygehusene. Men hvad der ligger bag, er endnu ikke oplyst, ud over at det ikke formodes at være et led i et terrorangreb. Det er status efter en bil mandag kørte ind i en menneskemængde i den engelske by Liverpool. Blandt de tilskadekomne er to, som har fået alvorlige kvæstelser – heriblandt et barn.
Brandfolk fandt fire personer fanget under køretøjet, da de ankom til stedet, fortæller Nick Searle fra Merseyside-brandvæsenet. De blev alle hjulpet ud og bragt til hospitalet. 20 personer blev desuden behandlet på stedet, uden at hospitalsbehandling var nødvendigt, fremgår det af opgørelserne.
Tidligere mandag oplyste britisk politi, at en 53-årig hvid britisk mand fra lokalområdet er anholdt i forbindelse med hændelsen. Han menes at have kørt bilen, oplyser politiet, der ser det skete som en isoleret hændelse, som ikke menes at være terrorrelateret.
Det bedste fra Politiken
Alle vi børn i Gangsterby
»Det var en bestilling. Man får adressen, og så tager man af sted«, siger Liam. Om en bombesprængning. Han er 14 år gammel. Fik flere tusind svenske kroner for opgaven. Plus et el-løbehjul. Og han er ikke alene. I en ny serie bevæger Politiken sig ind i en ekstremt voldelig, bevæbnet og svært tilgængelig kultur blandt svenske børn og unge, hvor kriminalitet på bestilling er eskaleret med vold, skuddrab og sprængninger.
Denne historie handler om to 14-årige drenge med gode manerer og en middelklasseopvækst på bagen. Liam og Oliver. De sælger stoffer på skolen, tjener tusinder på at holde vagt for de ældre og gør det beskidte arbejde. For eksempel bombesprængninger.
Oliver er klar til at begå drab, hvis han får en million kroner.
Der foregår noget på din søns telefon, som folkene bag prøver at skjule for dig
Vores samfund har et problem med teenagedrenge. Det mener amerikanske Craig Johnson. Han har en ph.d. i historie og driver podcasten ’Fifteen Minutes of Fascism’. Han har fulgt, hvordan den yderste højrefløj med stigende succes taler til unge mænd. Et af de steder, de gør det, er i manosfæren. En onlinekultur med hypermaskuline idealer om store muskler og følelsesmæssig isolation, som forsøger at tiltrække unge drenge og mænd med løfter om alt fra seksuel succes til hurtige penge. Det er en helt bevidst strategi, siger Johnson. »Nogle ledere har specifikt anbefalet at gå efter 10-årige drenge ved at få indholdet til at se så uskyldigt ud«, forklarer han.
Putins krig med Molslinjen
Hver gang strømmen går i et større område i Europa, er der nogen der nævner… Hybridkrig.
Hver gang der er brud på et kabel i Østersøen. Hver gang et russisk jagerfly flyver lidt for tæt på dansk luftrum. Eller hver gang falske nyheder om alt fra udbrud af væggelus i Frankrig til en dansk politikers bøn til Rusland om hjælp imod Trumps forsøg på at overtage Grønland.
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har fulgt de danske efterretningstjenesters arbejde tæt. Ham spørger vi, hvad hybridkrigen går ud på, og om vi skal være bange for, hvad den kan udvikle sig til?
Men hvad går hybridkrig overhovedet ud på? Hvad får russerne ud af, at vi går og frygter, at strømmen går eller at vi falder for alle mulige løgnehistorier?
Det sker
- Der afholdes på nogle af landets sprogcentre indfødsretsprøve. Deltagerne skal svare på spørgsmål om Danmark og danske værdier som et led i at få statsborgerskab.
- I Bruxelles mødes Rådet for Almindelige Anliggender. Dagsordenen er ikke det mest sindsoprivende, men det er måske også meningen i et råd, der bærer det navn?
- Rusland afholder en international sikkerhedskonference. Her forventes det, at delegerede fra mere end 150 lande vil deltage.
Dagens tegning
Robuste børnehaver