Godmorgen.
Nyhedsoverblikket handler i dag om, hvordan ledelserne i kommunerne bekæmper de borgerrådgivere, der skal sikre, at kommunerne holder sig inden for loven i behandlingen af borgerne. Der er også kommet et resultat af borgmestervalget i New York.
Det handler også om krigen i Sudan, der i brutalitet overgår alt, erfarne eksperter har set tidligere. Og om endnu en lufthavnslukning, udløst af mystiske droner.
New York vælger ny borgmester
Newyorkerne har valgt demokraten Zohran Mamdani som borgmester. Han har ført kampagne på at få standset stigningerne i huslejerne, lovet børnehavepasning og bustransport, brugerne ikke skal betale for, og generelt givet indtryk af, at byen bliver bedre at leve i, hvis han blev valgt.
Mamdanis politik består af forslag om at løse newyorkeres nære og mest presserende problemer. Fordi så mange i storbyen lever med konstant stigende husleje, vil han fastfryse huslejen, hvor det er muligt. En metrotur i New York koster omkring 19 danske kroner uanset længde og tid på dagen. Skal man til og fra arbejde og evt. hente børn eller transportere sig til flere arbejdspladser, løber det op.
Pengene til forslagene skal komme ved at kræve en højere skatteprocent på millionærernes indtægter og øge erhvervsbeskatningen. I lyset af, at New York har mange ekstremt rige mennesker boende, drejer det sig om store indtægter. Problemet er, at de kan flytte, og at en stor del af dem måske allerede var på vej ud af døren på grund af bl.a. frygten for kriminalitet. Mamdani vil stå over for betydelig modstand fra veletablerede aktører: byrådets erfarne medlemmer, delstatsregeringen for staten New York, domstolene og ikke mindst republikanerne under ledelse af Trump i Washington, som vil skælde og smælde over Mamdanis sejr ifølge USA-korrespondent Jacob Fuglsang.
- Medier: Californien stemmer for ændring af valgkredse
- Demokraternes håb: Ny stjerne funkler i amerikansk politik
Borgerrådgivere oplever mobning og chikane fra kommunernes chefer
De skal holde øje med, om kommunen overholder loven og hjælpe borgere, der kommer i klemme i systemet. Men borgernes vagthunde, de såkaldte kommunale borgerrådgivere, modarbejdes intenst af cheferne i kommunerne. En af dem er Nyborgs Bjørn Brøndum Pedersen: »Da jeg havde været ansat i ni måneder, havde jeg fem-seks sager, hvor borgernes retssikkerhed var fuldstændig tilsidesat. Jeg orienterede borgmesteren og byrådet, som jeg skulle ifølge mine vedtægter«. Dagen efter indledte direktionen efter hans mening en kampagne mod hans arbejde.
I foråret blev landets mest erfarne borgerrådgiver, Johan Busse, fyret efter 21 år som borgernes vagthund i København. I en opsigtsvækkende kronik i dagens Politiken beskriver han et korps af borgerrådgivere, der bliver aktivt modarbejdet af deres egne forvaltninger, både gennem manglende samarbejde, bagtalelse og spredning af falske rygter.
»Jeg er bekendt med flere aktuelle tilfælde, hvor borgerrådgivere er langtidssygemeldt på grund af den behandling de har oplevet fra direktionerne i deres kommuner. Over de seneste 10 år vil jeg gætte på, at vi har haft 10-15 lignende sager blandt borgerrådgiverne. Og det er bare dem, hvor borgerrådgiverne har turdet fortælle om det«, skriver Busse.
- Læs også: Borgernes vagthund i Københavns Kommune er blevet fyret
- Advarsel: Fyring får medarbejdere til at sende bekymret brev til politikere i København
Blodbadet i Sudan ryster eksperter
»Hastigheden og vildskaben af RSF’s drab på civile siden søndag er ulig noget, jeg har set i de 26 år, jeg har udført dette arbejde«. Massakrerne i Sudan har rystet Nathaniel Raymond fra Yale Humanitarian Lab. Især efter oprørssoldaternes stormløb mod El-Fasher i Darfurregionen, der straks førte til massedrab, massevoldtægter og voldsom beskydning af dem, der flygtede. Ikke-arabere blev slagtet under hus til hus-gennemsøgninger, skriver Jyllands-Posten. Og på et sygehus blev 460 patienter samt læger og sygeplejersker slået ihjel på klos hold: »Det var et menneskeligt slagterhus«, erklærede læger efterfølgende.
Over 14 millioner ofre er jaget på flugt under krigen. Og erfarne nødhjælpsarbejdere ser en krig, der er gennemsyret af en ondskab uden sidestykke: »Der er en brutalitet i den her konflikt, som jeg ikke har været vidne til før. Det er vilkårlige drab på civile, som er baseret på etnicitet eller stammeforhold, og det er både mænd, kvinder og børn«, lyder det fra Francesco Lanino, viceprogramdirektør for Red Barnets internationale organisation.
Han tør slet ikke tænke på, hvad der sker med de omkring 200.000 civile, der er fanget i El-Fasher: »Vi aner ikke, hvad der sker derinde, for RSF stoppede med at poste videoer og billeder, da medierne begyndte at rapportere om det. Men betyder det, at massakren er stoppet? Vi ved det ikke«.
- Krigsforbrydelser: Anklagere er ved at indsamle beviser for påstået massedrab i forbindelse med ’verdens største humanitære krise’
- Konflikt: Sudan er de facto delt i to. Det spinkle håb om fred hviler på Trump
Droner lukker endnu en gang en lufthavn
Droner førte tirsdag aften til, at trafikken i Bruxelles’ lufthavn måtte indstilles i halvanden times tid. Og da den blev genåbnet, var det en kortvarig fornøjelse: Kort efter var der atter en drone i luften over området. Det gik ud over blandt andre den danske finansminister Nicolai Wammen: »Dagens EU-møder i Bruxelles slutter med nedlukning af lufthavnen på grund af droneobservationer. Kan blive en lang nat«, skrev han opgivende.
Også lufthavnen i den nærliggende by Liège måtte kortvarigt lukkes. Og forinden har der været droner i luften over Kleine-Brogel-flyvestationen i Peer, hvor USA ifølge Jyllands-Posten har atomvåben som en del af Nato’s forsvarssystemer.
Begivenhederne får forsvarsminister Theo Francken til at advare: »Der er helt sikkert noget større i gang«. Hvad det i givet fald er, kommer han ikke nærmere ind på. Herhjemme har droneflyvninger ramt lufthavnene i bl. a. København og Aalborg.
- »Der sker ikke en skid«: Forsvarets dronecenter er en faldefærdig gård
- Forsvarsministeren vil købe droneudstyr for to milliarder: »Det er alligevel en ordentlig portion penge«
Det bedste fra Politiken
Da deres søn var 6 år, opdagede de den sjældne sygdom
Sofie og Kevin Krarup Golding ved, at de skal sige farvel til deres 16-årige søn Felix inden for de næste år. Han lider af en sjælden genetisk sygdom. Sygdommen udviklede sig, da han var omkring 6 år. På kun et år mistede Felix evnen til at tale, gå og spise.
I dag, 10 år senere, er han knyttet til palliativt team, for med sygdommen lever man kun til teenageårene, måske til man er ung voksen. Så Sofie og Kevin Krarup Golding ved, at det nu er den sidste tid med Felix. Men den er blevet ekstra svær, for de er endt i en kamp med kommunen.
Forældrene mener ikke, at kommunen vil give dem tilstrækkelig hjælp til, at de kan passe sønnen hjemme. Mens kommunen mener, at forældrene får den hjælp, de er berettiget til. Og forvaltningen ser helst, at Felix bliver anbragt på en døgninstitution. Forældrene er frustrerede og nedslidte, fortæller de i deres hjem på Frederiksberg.
Læs deres historie her.
Sociolog: Mænd lever kortere og dør oftere af alvorlige sygdomme. Hvor er politikken for dem?
Regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed, som skal skabe mere viden om kvinders sundhed. Beslutningen begrundes med, at kvinders sundhed historisk set har været underrepræsenteret i medicinsk forskning, og at kvinder lever en større del af deres liv i dårlig helbredstilstand. Prisen for det nye center er 160 mio. kr.
Man skal være mærkeligt indrettet for at synes, at det er en dårlig idé. Halvdelen af befolkningen er kvinder, og mere viden om »kvinders sundhed og forskellige kvinderelaterede sygdomme og tilstande«, som regeringen formulerer det, forventes at føre til mindre sygdom, bedre behandling og højere livskvalitet for den kvindelige del af den danske befolkning.
Etableringen af det nye forskningscenter efterlader imidlertid et oplagt spørgsmål: Hvis det er relevant at have et forskningscenter, som fokuserer på kvinders sundhed, hvorfor skulle det så være irrelevant at have et center, der fokuserer på mænds sundhed?
Læs hele sociolog Tobias Petersens debatindlæg her.
Sådan ser det ud, når Trump og Musks planer rammer i et hjørne af Afrika
Der var engang, hvor USA ville redde verden. Hvor præsident John F. Kennedy satte sig for at få amerikansk hjælp ud til verdens fattigste. Hvor store sække med mad blev sendt til sultne mennesker, og på sækkene stod der USAID from the American People.
Det er mere end 60 år siden og på mange måder lang tid siden. For tidligere i år satte den genvalgte Donald Trump sig bag det store skrivebord i Det Ovale Kontor og underskrev det, der ligner en dødsdom for USAID, og ideen om at supermagten mætter sultne munde i andre lande.
Politikens Jesper Thobo Carlsen er lige kommet hjem fra et hjørne af Etiopien, hvor Trumps beslutning kommer til at betyde liv eller død for potentielt millioner af mennesker og fortæller om det i ’Du lytter til Politiken’.
Det sker:
- Retten i Lyngby afsiger dom i sag, hvor den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen kræver mindst 50.000 kroner i godtgørelse for tort, fordi oplysninger om hans sexliv blev delt med politikere i forbindelse med varetægtsfængslingen af Lars Findsen
- Regeringen holder i dag borgermøde for alle i Sønderjylland, som vil vide mere om etableringen af virksomheden Fire Point nær Flyvestation Skrydstrup. Fire Point er en ukrainsk virksomhed, der blandt andet skal producere raketbrændstof.
- Danmarks største energiselskab Ørsted præsenterer resultat for de første ni måneder af 2025. Det kommer midt i en turbulent tid for selskabet.
- En række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet er i dag inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
- Kong Frederik modtager ambassadører i tiltrædelsesaudiens på Christiansborg. Det drejer sig om ambassadører fra landene Norge, Israel, Belgien, Elfenbenskysten, Finland, Egypten, Ghana og USA.
Dagens tegning
Hvor der er hjerterum, er der husrum
Den nye kontanthjælpsreform forventes at øge antallet af hjemløse.