Godmorgen.
Dagens nyhedsbrev begynder med en historie om, at rekordmange danskere har diagnosen adhd. Dernæst skal vi forbi en historie om et udspil, der skal styrke hovedstadens beredskab. Så en historie om kolonihaver i den københavnske valgkamp, og vi slutter med nyheden om, at Senatet har stemt for et lovforslag, der skal afslutte nedlukningen af statsapparatet i USA.
God læselyst!
Aldrig før har så mange unge voksne fået adhd-diagnose
Aldrig før har så mange unge danskere haft diagnosen adhd. Det viser en videnskabelig artikel fra statistiker Simon Grøntved ved Region Nordjyllands Psykiatri. I 2024 havde anslået 9,0 procent af de unge mænd og 8,5 procent af de unge kvinder mellem 18 og 27 år på et tidspunkt i livet fået stillet den psykiatriske diagnose. »Det er altså helt vildt mange. Og langt flere end man har antaget«, siger Grøntved, der om kort tid skal forsvare sin ph.d. ved Aalborg Universitet.
Tallene bygger på data fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, hvor Grøntved har kombineret oplysninger om både hospitals- og privatdiagnosticerede. Ifølge professor Claus Ekstrøm fra Københavns Universitet er studiet »udført helt efter bogen« og giver det mest præcise billede til dato – selv om tallet muligvis er lavere end den reelle forekomst.
Mens psykiater Andreas Hoff advarer mod overdiagnostik og medicinsk overbehandling, ser antropolog Christian Groes ligefrem stigningen som positiv. Han mener, at adhd skal forstås ud fra optikken af neurodivergens. Altså at de er almindelige mennesker bare med en anderledes hjerne end den typiske.»Når folk står frem med deres særpræg og behov, kan vi begynde at indrette skoler og arbejdspladser efter den mentale mangfoldighed, vi først nu er ved at forstå«, siger han.
- Læs også: Trin for trin: Sådan afklarer fagfolk, om voksne har adhd
- Serie om ADHD:»Jeg har taget medicin for adhd i et år, men stoppede for 14 dage siden for at mærke, hvem jeg egentlig er«
Folkeskoler skal være krisecentre under hybridkrig
Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti i København præsenterer et fælles udspil, der skal styrke hovedstadens beredskab i tilfælde af kriser eller hybridangreb. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Blandt andet foreslås det, at folkeskoler skal bruges som krisecentre med nødlager af vand, radiosendere og tæpper, og skoleledere skal uddannes i krisehåndtering.
Udspillet skal beskytte både københavnere, turister og pendlere, der risikerer at blive fanget i byen under et angreb.»En hovedstad er sårbar, fordi mange mennesker bor tæt«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der står i spidsen for initiativet. Samarbejdet tolkes af nogle som et signal om mulig støtte til hende som overborgmester, men Jens-Kristian Lütken (V) afviser spekulationerne.
Planen bygger på at bruge eksisterende bygninger frem for at anlægge nye beskyttelsesrum.
Finansieringen skal findes inden for kommunens råderum, og staten forventes at bidrage gennem nationale beredskabsmidler. »Det her er i den billige ende i forhold til, hvad vi ellers har af udgifter på forsvarsområdet«, siger Lütken. Udspillet skal ifølge den nydannede alliance give københavnerne større tryghed og mindske risikoen for panik, hvis en krise rammer byen.
- Læs også: Danskerne gør klar til krise: »Det er gået op for folk, at vi ikke lever i en Morten Korch-film«
- Hybridkrig:Farerne lurer på Danmarks usynlige slagmark
Ministre beskylder Barfod for at forgylde kolonihaveejere
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og minister for by- og landdistrikter, Morten Dahlin (V), beskylder især Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), for at forgylde en gruppe kolonihaveejere, der har boet ulovligt i deres kolonihavehuse i årevis. »Det nytter ikke noget, at der nogle steder sidder en borgmester fra Enhedslisten, der ikke ønsker at gøre nogle folk sure, der har brudt reglerne«, siger Peter Hummelgaard.
Men den hårde kritik får nu Line Barfod på banen efter næsten seks måneders tavshed. Hun gør det klart, at det er Socialdemokratiet ved overborgmester Lars Weiss, der sidder for bordenden i det arbejde, der skal få kolonihaverne i København til at leve op til lovgivningen. Hun kalder kritikken af Enhedslisten »fuldstændig grotesk og en hån mod en ordentlig demokratisk debat«.
Lige nu er der planer i Københavns Kommune om at gøre endnu en haveforening til helårsbeboelse, nemlig HF Kalvebod. Men den fremgangsmåde huer ikke Morten Dahlin, der forstår »hvis der sidder nogle naboer, der føler sig udfordret på retfærdighedssansen«. Konservatives spidskandidat i København, Jakob Næsager, mener slet ikke, at gamle kolonihaveforeninger skal have lov til at være helårsboliger, mens Venstres Jens-Kristian Lütken, kalder det »meget problematisk«.
- Nyhed: Kolonihaveejere kan miste deres haver: Regering går ind i kampen mod lovløse kolonihaveforeninger
- Serie om kolonihaver: Et liv i sus og dus
Flertal i Senatet stemmer for lov om genåbning af statsapparatet
Et flertal i Senatet har stemt for et lovforslag, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af statsapparatet i USA. Forslaget blev vedtaget med 60 stemmer for og 40 imod. Det er lige akkurat 60 stemmer, der kræves, for at forslaget bliver vedtaget. Efter at lovforslaget er endeligt godkendt i Senatet, skal det til afstemning i Repræsentanternes Hus, inden loven til sidst skal underskrives af præsident Donald Trump.
Den republikanske flertalsleder i Senatet i USA, John Thune, takker de medlemmer af Det Demokratiske Parti: »Jeg har stået i den position før, og nogle gange skal man bare gøre det rigtige, hvilket jeg mener, er, hvad de gjorde«. Blandt de syv demokrater, der stemte for, var John Fetterman, der er senator i Pennsylvania: »Giv alle mad. Betal vores militær, embedsmænd og Capitol-politiet. Stop kaosset i lufthavnene. Land frem for parti«.
Afstemningen i Repræsentanternes Hus kan måske begynde allerede onsdag eftermiddag lokal tid – klokken 22 dansk tid. Huset har ikke holdt møder, siden nedlukningen begyndte 1. oktober. Statsapparatet er lukket ned, fordi Republikanerne og Demokraterne ikke kunne blive enige om en budgetaftale, før finansåret udløb den 30. september. Nedlukningen har stået på i 41 dage. Det er dermed den længste i historien.
- Læs også: »Det ville være en tragedie for dette land«, sagde Bernie Sanders. Men så gjorde de det alligevel
- Læs også:Trump roser aftale om at stoppe historisk nedlukning
Det bedste fra Politiken
Pernille Rosenkrantz-Theil hjælper Line Barfod af med sin mikrofon efter politisk debat hos TV 2 News.
Engang var valgkampens største rivaler tætte allierede
Men her, i støvregnen foran forsamlingshuset, er tonen hjertelig, og snakken om gamle dage fortsætter. »Kan du huske dengang, vi sad og røg på kontorerne på Christiansborg?«, spørger Pernille Rosenkrantz-Theil. »Jeg gjorde ikke!«, svarer Line Barfod prompte og stikker i et stort smil. Den hyggelige ordveksling står i kontrast til den magtkamp, de to kvinder står midt i. Udfaldet af kommunalvalget i København har aldrig været mere uforudsigeligt, og selv om Socialdemokratiet historisk har siddet tungt på overborgmesterposten, fik partiet for fire år siden et elendigt valg. Læs Johan Blem Larsen og Ida Nathans dobbeltportræt af Line Barfod og Pernille Rosenkrantz-Theil her.
Er der håb for klimaet?
I Etiopien er nye benzinbiler ulovlige. I Pakistan sætter borgere solceller på med hjælp fra Tiktokvideoer. Vi er på vej ind i en elektrotech-revolution, siger analysefirma. Istore dele af den vestlige verden skyller klimamodstanden ind over samfundene, samtidig med klimaforandringernes sorte skyer samler sig i horisonten. Det er historien om en grøn nedtur, der fylder meget lige nu. Men det er en forkert fortælling ifølge en ny rapport fra analyseinstituttet Ember, et af verdens førende analysefirmaer inden for ’cleantech’ og lidt af en rockstjerne inden for energianalyse i øjeblikket. Læs Lars Dahlagers fortælling om elektrotech-revolutionen her.
Tusinder står i kø for at få gratis mad. Vi spurgte dem hvorfor, og hvad de håber at få med hjem?
Rundt omkring i Danmark står de i lange køer og venter på en pose eller en kasse med gratis mad. Mennesker, der ikke går rundt og tænke over, hvad en pakke smør eller seks æg koster. For de ved allerede, at de ikke har råd.
Tusinder af dem møder op for at få den mad, der ellers skulle smides ud. Og mens priserne på fødevarer er steget de seneste år, er køerne blevet længere.
Politikens fotograf Mads Nissen og journalist Line Vaaben er kørt gennem landet og har talt med dem i køen om de små ting, der bliver store. Drømmen om en æggekage, glæden ved at få en hel pakke smør – og om at spise aftensmad med sin søn uden selv at spise noget. Og om den første svære tur ned til madkøen.
I dagens ’Du lytter til Politiken’ spørger vi Line Vaaben, hvorfor de står der.
Det sker
Fra i dag er det muligt at få adgang til forskudsopgørelsen. For de fleste vil forskudsopgørelsen ligne sig selv, men for landets seniorer, de unge og topskatteyderne vil der være nye tiltag.
Institut for Menneskerettigheder og Københavns Universitet holder i dag konference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på Nationalmuseet.
Odder Højskoles kulturpris, Den Gyldne Grundtvig, bliver i dag uddelt til skuespiller, podcastvært og satiriker, Nina Rask.
Københavns Byret indleder straffesagen mod to svenske statsborgere, der er tiltalt for terrorisme og forsøg på terrorisme ved at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Hellerup i 2024.
EU-Domstolen afsiger dom i den sag, som Danmark har anlagt for at få annulleret EU-direktivet om mindsteløn.
Der holdes parlamentsvalg i Irak. Der er valg til de 329 pladser i Repræsentanternes Råd. Over 21 millioner irakere har stemmeret.
Dagens tegning
Forskellige prioriteter