Godmorgen.
Her til morgen fortsætter Trump sine angreb på Grønland i særdeleshed og verden generelt.
Flere amerikanske senatorer rejser til Danmark for at mødes med grønlandske og danske politikere.
Vi skal også se nærmere på nyhederne om protesterne i Iran, hvor Donald Trump mener, at en grænse nu er blevet overskredet.
Til sidst handler det om noget helt andet: Om at Rejsekort, DSB og Metro risikerer straf for at manipulere deres egne kunder, et inkassofirma, der fortsatte opkrævning af gæld fra ulovlige kviklån, og om danske seniorer, der bliver forgyldt og forkælet.
Flere amerikanske senatorer rejser til Danmark for at mødes med grønlandske og danske politikere
En gruppe amerikanske senatorer planlægger i den kommende uge at rejse til Danmark for at mødes med medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn. Formand Christian Friis Bach (V) oplyser, at formålet med mødet endnu ikke er officielt bekræftet, men besøget sker i kølvandet på præsident Donald Trumps gentagne udtalelser om overtagelse af Grønland.
Samtidig står Danmark og Grønland over for yderligere møder med USA. Udenrigsminister Marco Rubio har annonceret, at han vil mødes med danske og grønlandske repræsentanter, og statsminister Mette Frederiksen har bekræftet, at der i næste uge planlægges et udenrigsministermøde mellem Lars Løkke Rasmussen (M) og Rubio. Tid og sted for mødet er endnu ikke offentliggjort.
Under et interview på præsidentflyet Air Force One udtalte Donald Trump i nat blandt andet, at Grønlands forsvar »grundlæggende består af to hundeslæder«, og hævdede samtidig, at Nato har større behov for USA end omvendt. Han gentog også sin påstand om, at farvandet omkring Grønland er fyldt med krigsskibe fra Rusland og Kina. Denne påstand fremsatte han også i sidste uge, men den blev afvist af eksperter.
- Liveblog:Trump gentager udokumenteret påstand om Grønland
- Explainer: Sådan kan Trump få kontrol over Grønland
Han er en af de få, der ved, hvad der sker i Iran lige nu: »Det har udviklet sig til en borgerkrig«
Mindst 538 personer er blevet dræbt under omfattende demonstrationer i Iran. Protesterne begyndte i slutningen af december som økonomiske protester i Teheran, men har siden bredt sig til over 180 byer i alle landets provinser og udviklet sig til et åbent oprør mod præstestyret og landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
Regimet har svaret igen med massiv vold og lukket for informationsstrømmen. Internetforbindelser er blokeret, demonstranter betegnes som »Guds fjender«, og ifølge menneskerettighedsorganisationen HRANA er hovedparten af de dræbte civile. En medarbejder på et hospital i Teheran har fortalt BBC, at antallet af døde er så højt, at der mangler plads i lighusene.
Ifølge dansk-iranske Afshin Hayati fortsætter protesterne trods undertrykkelsen og er blevet mere konfronterende. »Det har udviklet sig til en borgerkrig«, siger han. Det amerikanske militær undersøger i øjeblikket omfattende muligheder for at intervenere i Iran, siger USA’s præsident, Donald Trump. Han har tidligere udtalt, at USA vil hjælpe fredelige demonstranter, hvis Iran skyder og dræber dem. Han mener nu, at denne grænse er blevet overskredet.
- Organisation:Dødstal under demonstrationer i Iran er mangedoblet
- Analyse: Kampen om Grønland er kun en del af Donald Trumps plan
Rejsekort, DSB og Metro risikerer straf for at manipulere deres egne kunder
Klagestormen mod Rejsekort og de offentlige trafikselskaber er vokset markant det seneste halve år. Borgere har klaget over, at kampagnen om lukningen af det fysiske Rejsekort er vildledende, fordi der ikke oplyses om, at der faktisk kommer et nyt fysisk kort. I tog, busser og på perroner lyder budskabet, at »det fysiske Rejsekort lukker«, og at kunderne i stedet skal bruge en app.
Det har fået Forbrugerombudsmanden til at indlede en undersøgelse. Myndigheden vurderer, at der kan være tale om vildledende markedsføring i strid med loven, fordi den væsentlige information om et alternativ – Basiskortet – er udeladt. »Hvis vildledningen egner sig til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, kan den erhvervsdrivende straffes med bøde«, skriver Forbrugerombudsmanden.
Også eksperter retter skarp kritik mod kampagnen. Professor i markedsføringsret Jan Trzaskowski kalder den et skoleeksempel på vildledende markedsføring og peger på, at forbrugere kan have følt sig tvunget til at hente en app. Rejsekort afviser kritikken og fremhæver, at information om Basiskortet har været tilgængelig, og at kommunikationen vil blive skruet op, når kortet lanceres senere på vinteren.
- Transport:Pia Dambro har en velbevaret hemmelighed i hånden til at betale for bussen
- Læs også: Danskernes tillid er styrtdykket: Flertallet bag digital velfærd er forduftet
Inkassofirma fortsatte opkrævning af gæld fra ulovlige kviklån
Tusindvis af danskere kan være blevet opkrævet gæld ulovligt fra det konkursramte kviklånsfirma Finans 247. Ifølge Jyllands-Posten har inkassoselskabet Collectia i årevis fortsat med at inddrive gæld, selv om lånene ifølge flere eksperter strider mod kviklånsloven, der trådte i kraft i 2020.
Dokumenter fra konkursboets kurator viser, at der fortsat bliver opkrævet penge, selv to år efter konkursen. Kuratoren har været i dialog med Collectia for at sikre, at der ikke sker ulovlig inddrivelse, men der er ifølge eksperter alvorlig tvivl om, hvorvidt inkassoselskabet har efterprøvet lovligheden af lånene, før de blev opkrævet.
Collectia ønsker ikke at udtale sig om sagen, men afviser at have handlet ulovligt. Ifølge regnskaber har selskabet haft et overskud på 49 mio. kr. i 2024, mens tidligere låntagere har betalt titusindvis af kroner tilbage på lån, der ifølge eksperter aldrig burde være fortsat efter lovændringen.
- Nyt studie:»Rigtig meget tyder på, at nogle særlige personlighedstræk kendetegner folk, der tager kviklån«
- Læs også:Jobfesten fortsætter, men nu begynder flere også at blive sendt hjem
Danske seniorer bliver forgyldt og forkælet
Morten Dal på 62 år har opdaget, at det kan betale sig at arbejde videre som senior. »Jeg anede ikke, det ville være så lukrativt at arbejde videre. Men økonomien betyder da noget, og det er et godt signal, at der er brug for os derude«, siger han.
Seniorer får ekstra høje beskæftigelsesfradrag før pensionsalderen og en skattefri seniorpræmie på over 100.000 kroner, hvis de arbejder to år efter folkepensionen. Fuldtidsarbejdende pensionister kan tjene mellem 6.000 og 8.000 kroner ekstra om måneden, alt efter skatte- og indtægtsforhold.
Ikke alle er begejstrede. 3F-formand Henning Overgaard påpeger, at mange medlemmer er nedslidte og ikke kan arbejde videre, men stadig viser tallene, at over 100.000 danskere arbejder videre efter pensionsalderen, og mange motiveres af de økonomiske gulerødder.
- Mytedræber:50.000 borgere over 60 år fik nyt job i 2025
- Læs også: Folkepensionister får 5.300 nye gode grunde til at fortsætte med at arbejde
Det bedste fra Politiken
Det koster 995 kroner at misforstå dét parkeringsskilt
Under højhusene i Carlsbergbyen i København hænger nogle parkeringsskilte, som beboerne er ved at blive skeløjede af at se på. På hvert skilt, som er sat op af Europark, står der 1.809 tegn og symboler. 315 ord, som man skal orientere sig i, hvis man vil undgå en parkeringsafgift. Hvis man alligevel misforstår skiltet, og det er der mange af beboerne, der har gjort, så risikerer man en afgift på 995 kroner. Skiltet er blevet lagt for had blandt beboerne. Læs det seneste eksempel på de redskaber, parkeringsselskaberne bruger mod deres kunder.
DR’s nye mediestrategi kan blive en slagplads
»Jeg har købt en gigantisk balje popcorn og glæder mig meget til at se, hvordan slaget om de såkaldt »overservicerede« vil folde sig ud, som i dag har kæmpeudbud af indhold. Det er et nødvendigt opgør med især den ældre del af befolkningen. Som jeg har sagt før: Det grå guld vil råbe og skrige. Men det er vigtigere at sikre de nye generationer«. Det skriver Politikens eksterne mediekommentator Ida Ebbensgaard om den nye strategi for DR.
Har du nogle gange brug for at trække dig? - Så er du nok ikke så underlig, som du selv frygter
Når klokken slår 11:30 på Silkeborg Højskole vrimler de unge ned i spisesalen for at tage plads ved langbordene og nyde fællesskabet over en skål bygotto.
Men for nogle højskoleelever er salen et vanskeligt sted at være. For det er ikke altid let at være en del af det store fællesskab, selv om man får at vide, at man skal prioritere det.
Forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær har i mange år dykket ned i den mistrivsel, mange unge oplever. Og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ er Gudrun Marie Schmidt taget til højskolen for at interviewe ham om hans nye bog ‘Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig’ - og om, at han måske har fundet noget, der kan forklare mistrivslen.
Det sker
- En lille københavnerbegivenhed finder sted: Den tre ton tunge kobberkuppel på Rundetårn hejses 11.00 ned med en kran. Den skal udskiftes.
- Københavns Byret indleder en sag mod tre drabstiltalte, der anklages for at stå bag et drab på åben gade i København i oktober 2023, hvor gerningsmanden var forklædt som madbud.
- Samme ret afsiger 16.00 dom over ni mænd, der i såkaldte pirattaxier plyndrede deres ofre for penge og mobiltelefoner.
- EU’s klimatjeneste Copernicus kommer med sin klimarapport for 2025.
Dagens tegning: Købmandslogik
Regeringen vil bruge milliarder på at sænke momsen på fødevarer og give fødevarechecks til pensionister, arbejdsløse og børnefamilier.