Godmorgen.
Dagens nyhedsbrev begynder i USA, hvor Trump ser ud til at justere sin kurs oven på weekendens nedskydning af en 37-årig sygeplejerske i Minneapolis. Vi skal også forbi en historie om, at over en fjerdedel af folkeskolens penge nu går til eleverne i et specialtilbud. Så har vi en nyhed om, at Tyskland redder et af de største energiprojekter i danmarkshistorien, mens et forsøg med mus nu vækker håb om en kur mod Alzheimers sygdom.
God læselyst!
Medlem af Repræsentanternes Hus demokraten Ro Khanna besøger det midlertidige mindesmærke, hvor sygeplejersken Alex Pretti blev skudt og dræbt af agenter fra Homeland Security, Minneapolis, Minnesota, USA, 26. januar 2026
Trump er presset efter skuddrab i Minneapolis. Nu ser han ud til at justere kursen
Der bliver et før og et efter Alex Prettis død. For nu siger ICE-agenter og republikanere fra i et omfang, så Trump er nødt til at reagere.
Det skriver USA-korrespondent Jacob Fuglsang i en analyse efter weekendens nedskydning af sygeplejersken Alex Pretti i Minneapolis, som har forværret den i forvejen farlige situation i USA.
Formentlig for at dæmpe gemytterne har Trump ændret retorik og sender nu nogle nye signaler. Efter først at have kaldt Pretti terrorist og skældt ud på den demokratiske ledelse i staten Minnesota og i byen Minneapolis, har Trump nu sendt sin såkaldte grænsezar Tom Homan til staten, skriver Jacob Fuglsang.
Homan har i modsætning til Trumps øvrige ministre talt for, at Prettis død skal undersøges, før man kan konkludere noget om forløbet. Samtidig siger Trump i et opslag på sociale medier, at han og Minnesotas guvernør, Tim Walz, nu har talt i telefon og har haft »en meget god samtale« og »vi ser ud til at være på samme bølgelængde«.
Trump har tidligere beskyldt Walz for at dække over bedrageri og støtte »professionelle agitatorer og anarkister«.
I amerikanske medier bliver de ændrede signaler set som et udtryk for, at ICE’s fremfærd og den voksende kritik bliver en belastning til midtvejsvalget i november.
De kommende dage vil vise, om Trumps ord følges af handling, og om indbyggerne i Minneapolis kommer til at mærke nogen ændringer.
- Skudt på åben gade: 37-årig sygeplejerske blev ramt af 10 skud på fem sekunder
- Stjerner har fået nok: »Hvor fucking dum skal man være for stadig at være Trump-supporter«
Aldrig før har så mange børn været i specialtilbud – og det presser folkeskolen
Aldrig før har så mange børn i Danmark gået på en specialskole eller i en specialklasse på en folkeskole, og det sluger en stor del af folkeskolens økonomi. I 2024 blev 27,8 procent af folkeskoleudgifterne brugt på specialskoler og specialklasser på folkeskoler. I 2019 var tallet 24,1 procent. I samme tidsrum er andelen af elever i et specialtilbud steget fra 5,7 procent til 7,1 procent.
Over en fjerdedel af folkeskolens penge går altså nu til de 7,1 procent af eleverne i et specialtilbud. Udviklingen betyder, at økonomien på folkeskolens almenområde stort set er uændret, selv om der er tilført flere midler til folkeskolen samlet set i de seneste år – en udvikling Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vurderer som problematisk. Der er nemlig flere udfordringer på folkeskolens almene område, der har vokset sig større de seneste år.
Analytikeren henviser til, at hver fjerde elev i den almene folkeskoleklasse har behov for støtte, men at mange ikke får det. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er bekymret over, at den almene folkeskole ikke har oplevet »et tilstrækkeligt løft« og »ikke er fulgt med velstandsudviklingen« på trods af, at man bruger flere penge på det samlede skoleområde, siger han.
- Læs også: København bruger 1,3 milliarder årligt på 2.500 elever
- Læs også: Millionindsprøjtning: Borgmester i København vil inkludere flere børn i skoler
Tyskland redder kæmpe dansk energiprojekt
Tyskland redder et af de største energiprojekter nogensinde i danmarkshistorien, Energiø Bornholm. Mandag præsenterede den danske og den tyske regering en ny aftale om energiøen, som indebærer, at Tyskland betaler halvdelen af det forventede statstilskud til strømmen. Tidligere hang Danmark alene på den regning.
Energiø Bornholm vil forbinde det danske og det tyske elnet med nye havmøller, der kan levere strøm til tre millioner husstande.
»Det er ikke kun godt for vores planet. Det styrker også vores energisikkerhed«, sagde statsminister Mette Frederiksen.
Den tyske økonomi- og energiminister, Katherina Reiche, kaldte det »et strategisk projekt for vores fælles sikkerhed«, og et klart signal om, at man handler forenet »med suverænitet og forudseenhed«.
Både de økonomiske vismænd og Kraka Economics har opfordret til at skrotte Energiø Bornholm på grund af den høje regning. Hos sidstnævnte mener man nu, at det er positivt, at tyskerne betaler en større del af regningen, men man er stadig ikke overbevist om, at energiøen bliver en god investering for statskassen. Den kritik bider dog ikke på klimaminister Lars Aagaard, der kalder det en »fornuftig aftale for de danske forbrugere«.
- Nyhed: 20.000 kæmpemøller er en fuckfinger til Trump. Og de går lige i hjertet på Danmarks industri
- Læs også: Eksperter: Trump har muligvis spillet en rolle i nye europæiske milliardaftaler
Museforsøg vækker håb om en kur mod Alzheimers sygdom
Siden den tyske læge Alois Alzheimer for 120 år siden lagde navn til den hyppigste demenssygdom, er der ikke kommet effektive behandlinger på hjernesygdommen, som cirka 55.000 danskere lever med. Men nu er der kommet fornyet optimisme: Måske vil man kunne bremse eller ligefrem kurere sygdommen, hvis lovende forsøg på mus står til troende og også viser sig at virke på mennesker.
Forskere har opdaget, at det særlige stof P7C3-A20, som kan øge produktionen af molekylet NAD+, som hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom er i underskud af, kan bremse sygdommen hos mus.
»Det er nogle opsigtsvækkende museforsøg«, siger aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen. Men det er endnu mere spændende, om det også virker på mennesker i forsøg, der allerede er i gang, lyder det. Resultaterne ventes i år eller næste år.
Professor Steen Hasselbalch fra Rigshospitalet er mere skeptisk. Han påpeger, at forsøgene er lavet på unge mus med friske hjerner, som ikke har alle de følgesygdomme, der følger med sygdommen hos ældre.
»Så erfaringen viser desværre, at forsøgsbehandlinger, der virker på mus med Alzheimers sygdom, ikke virker på mennesker«, siger han.
- Nyhed: Forskere løser stort hjernemysterium: Derfor er en ud af fire danskere i større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom
- Læs også: Vildt gennembrud: Litium kan måske blive et effektivt våben mod Alzheimers sygdom
Det bedste fra Politiken
Ældre mænd fylder mest i selvmordsstatistikkerne, men de bliver glemt
Mænd har tre gange så høj risiko for at dø af selvmord som kvinder, og særligt ældre mænd er udsatte. Halvdelen af de mænd, der mister livet til selvmord, har aldrig fået hjælp i systemet.
Hvert år dør cirka tre gange så mange mænd som kvinder af selvmord. Næsten halvdelen af dem er over 60 år, og danske mænd over 70 år har en selvmordsrate, der er seks gange højere end unge mænd mellem 15 og 19 år.
»Vi er alt for dårlige til at hjælpe dem«, konkluderer Katrine Blom, der har undersøgt problemet for Forum for Mænds Sundhed.
Foto: Tine Bek Hansen
Unge skal turde mere, gøre mere og leve mere
»De unge mennesker tør ingenting i dag. De er bange. Jeg var fandenivoldsk og skulle prøve det hele! Livet skal være sjovt, og de unge mennesker tør ingenting i dag. Det er trist, og det går ud over kærligheden. De skal have nogle gode oplevelser. Prøve nogle ting af. Inden de bliver gift. Det bliver sgu for kedeligt ellers. Selvfølgelig anbefaler jeg ikke at blive nøgendanser ligesom jeg, men de bør gøre noget, de synes er sjovt og måske lidt vovet«. Dorthe Bülow fra dokumentarserien ’Sådan bliver du en vild type’ giver ungdommen en opsang.
’Du lytter til Politiken’: Instagram har talt: 2016 var det bedste år
For mange mennesker er året 2016 de gode gamle dage. Derfor er de begyndt at lægge 10 år gamle billeder ud på deres sociale medier. Billeder fra dengang, de fleste af os troede, at Donald Trump var en dårlig vittighed, og at corona var en by i Spanien.
Billederne er også dukket op på kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelsons telefon. Og har fået ham til at prøve at forstå, hvordan de endte der, og hvorfor det virker som om, at 2016 var et vendepunkt for den vestlige verdens optimisme.
Det sker
- Den amerikanske bilgigant GM kommer med årsregnskab efter et turbulent år, hvor amerikanerne ideligt har skruet op og ned for toldsatser og import af dele til produktionen. Der kommer også årsregnskab fra flyfabrikken Boeing.
- Den københavnske modeuge går i gang.
- Vejdirektoratet holder borgermøde i Aalborg om den omstridte tredje Limfjordsforbindelse, der skal føre en motorvej hen over den naturskønne ø Egholm.
- Folketingets indfødsretsudvalg har åbent samråd med udlændingeminister Rasmus Stokland om indfødsret og alvorlig kriminalitet.
- I Storbritannien afsløres de nominerede til filmprisen Bafta.
- I USA træder landets flysikkerhedsstyrelse sammen for at fastslå, hvorfor et passagerfly og en helikopter stødte sammen over Washington i januar sidste år.
Dagens tegning: ICE-age