Godmorgen
Der er grund til optimisme på Ukraines og Europas vegne. Sådan lyder budskabet fra den finske præsident, Alexander Stubb, dagen inden Ruslands angreb på sit naboland runder fire år. Stubb hæfter sig særligt ved de enorme russiske tabstal og peger i et interview med Politiken på, at Putin slet ikke har nået sine strategiske mål.
Det kan du læse mere om i dette morgenoverblik, hvor vi også ser nærmere på det pressede danske elnet, som giver store problemer for den grønne omstilling og en bandbulle fra USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, rettet mod Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.
Endelig ser vi nærmere på, hvem der løb med hæderen ved den traditionsrige uddeling af de britiske Bafta-priser i London i aftes.
God læselyst og god mandag.
Finlands præsident Alexander Stubb (th) ser klare indikationer på, at Ukraine er ved at vinde krigen mod Rusland. Her mødes han med sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj.
Finlands præsident: Ukraine er ved at vinde krigen
Til trods for de russiske angreb på den ukrainske energisektor midt i krigens hårdeste vinter og en regn af angrebsdroner, luftbomber og ballistiske missiler over Ukraine er der brug for at ændre Vestens grundfortælling om krigen.
Det mener Finlands præsident, Alexander Stubb, som i et interview med Politiken efterlyser et langt mere positivt narrativ om kendsgerningerne i Ukraine-krigen, som tirsdag har stået på i fire år.
Stubb peger ikke mindst på store russiske tabstal og siger, at omtrent 35.000 russiske soldater mistede livet i december 2025. I januar i år var det tilsvarende tal 30.000.
»Det er 65.000 døde soldater på to måneder. Sammenlign det med Afghanistan, hvor Sovjetunionen var i 10 år og mistede 18.000 soldater. De russiske tabstal er ikke holdbare for Rusland. På deres værste dage dør én ukrainsk soldat for hver 25 russere. Sagen er, at Ukraine er ved at vinde krigen«, siger Alexander Stubb.
Den finske præsident er blandt de få europæiske ledere, som har en nær relation til både USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Stubb peger på, at Rusland har tabt på alle Vladimir Putins strategiske målsætninger fra for fire år siden. For det første er der ingen tegn på, at Ukraine bliver russisk. For det andet har invasionen stik mod Moskvas hensigt resulteret i en udvidelse af Nato med Sverige og Finland. For det tredje er Europas forsvarsudgifter kun skudt i vejret siden 2022.
»Så strategisk har det været en kolossal fejltagelse for Vladimir Putin, hvilket hverken han eller russerne af gode grunde vil indrømme. Derudover har krigen været en militær fejltagelse, særligt i de seneste måneder«, siger Stubb.
- Liveblog: Zelenskyj beskylder Putin for at have startet Tredje Verdenskrig
- Politiken mener: Har vi glemt, hvad vi kæmper for i Ukraine, så se lige her!
- Hans hjem er blevet uhumsk: »Når det er så forbandet koldt, så har man ærlig talt ikke overskud«
- Musk har lukket for russernes udsyn: »Det er en skræmmende udvikling«
»Nettet er presset. Helt almindelige virksomheder kan ikke få strøm«
Det danske elnet er fyldt til bristepunktet, og det er et stort problem for de virksomheder, der gerne vil hoppe med på den grønne omstilling.
En af dem er supermarkedskæden Lidl, som kører varer ud fra lageret i Kolding til butikkerne vest for Storebælt med diesellastbiler. Lidl vil gerne erstatte diesellastbiler med ellastbiler, men det kan supermarkedskæden ikke uden strøm til ladestanderne, og det kan der først komme, når elnettet er udbygget. Hvor mange år det tager, kan ingen endnu svare på.
»Nettet er presset. Helt almindelige virksomheder må vente længe på at få strøm«, siger konsulent Jan Rasmussen, der blandt andet rådgiver firmaer om at komme på elnettet.
En opgørelse viser således, at der er ingen eller kun meget lidt ledig kapacitet i 61 procent af de over 900 såkaldte hovedstationer, som er nogle af elmonopolernes knudepunkter.
I Dansk Erhverv påpeger vicedirektør Ulrich Bang, at organisationen i mere end halvandet år har været i dialog med Klimaministeriet og med det statslige Energinet, der driver højspændingsledningerne.
»Det er grotesk, at Lidl ikke kan få strøm til at elektrificere sin transport. På Sjælland, i Østjylland og i Nordjylland er det et kæmpe problem, at projekter bliver stoppet, fordi nettet er ekstremt presset. Det er superfrustrerende«, siger han.
- Lagring: Der mangler en brik i den grønne omstilling. Nu står den på en mark nord for Viborg
- Klima: Forsinkede elkabler kan koste minister jobbet
»Skam dig«: Amerikansk udsending skælder ud på grønlandsk leder
USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er vred over, at Grønlands regeringschef har takket nej til et hospitalsskib fra USA.
»Skam dig, premierminister Jens-Frederik Nielsen (Grønlands regeringschef, red.). Præsident Trump og USA bekymrer sig«, skriver Jeff Landry på det sociale medie X.
Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid i et kryptisk opslag på sin sociale platform, Truth Social, at et amerikansk hospitalsskib, der skal tage sig af mange syge mennesker, er på vej til Grønland.
Jens-Frederik Nielsen meddelte søndag på Facebook, at Grønland ikke ønskede at modtage hospitalsskibet.
»Det bliver et nej tak herfra. Præsident Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib her til Grønland er noteret. Men vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne. Sådan er det jo ikke i USA, hvor det koster penge at gå til læge«, lød det fra Jens-Frederik Nielsen.
Jeff Landry skriver i sit opslag, at »et sundt Grønland er afgørende for USA’s nationale sikkerhed«.
- Interview: Han er kendt som Trump-hviskeren, og han har et optimistisk budskab
- Norsk folkeretsekspert: Verden er forandret for altid
Storfilm med Leonardo DiCaprio vinder seks Bafta-priser
’One Battle After Another’ blev den helt store vinder, da der i aftes blev uddelt priser ved Bafta-prisfesten i London.
Hele seks Bafta-priser, heriblandt hovedkategorien Bedste Film løb den med efter at have været nomineret i 14 kategorier.
’One Battle After Another’ har Leonardo DiCaprio i hovedrollen som den tidligere revolutionære Bob Ferguson, der er gået under jorden for at beskytte sin familie. Men da en gammel fjende dukker op efter 16 år i skjul, må han søge hjælp hos en gruppe af tidligere revolutionære for at redde sin datter.
Instruktør Paul Thomas Anderson kaldte det på scenen »en enorm ære« at modtage prisen for Bedste Film.
»Lad os blive ved med at lave film uden frygt«, lød det videre fra Thomas Anderson.
Bafta er den største britiske filmpris og uddeles af det britiske film- og tv-akademi. Den første uddeling fandt sted i 1949. Bafta-priserne for Bedste Mandlige Hovedrolle og Bedste Kvindelige Hovedrolle går til henholdsvis Robert Aramayo for filmen ’I Swear’ og til Jessie Buckley for filmen ’Hamnet’.
Den danskproducerede dokumentar ’Mr. Nobody mod Putin’ vandt i kategorien Bedste Dokumentar. Det kan du læse mere om her.
Det bedste fra Politiken
»Jeg kunne have skudt Preben, hvis jeg havde haft en pistol«: Sepp Piontek har fortalt sin sidste anekdote
I sidste uge mistede dansk idræt en af de helt store stemmer, da Sepp Piontek gik bort i en alder af 85.
Den tidligere fodboldlandstræner stod bag en sand revolution af rammerne både på og udenfor banen, og lagde i manges øjne fundamentet til den succes, Danmark opnåede på grønsværen i årene efter tyskerens ansættelse.
Piontek overtog tøjlerne i 1979 og var landstræner i 11 år. Du kan læse Politikens nekrolog her.
To af ofrene er bruden og en af Træbens gamle soldaterkammerater fra krigen i Syrien. I midten ægtemanden, der må indse, at hans brud har været igennem en endnu værre behandling end han var klar over.
Jeg kan godt forstå, at den har vundet guldpalmen
Kim Skotte, film-, musik- og boganmelder hos Politiken, har set en rigtig, rigtig god film.
’It Was Just an Accident’, hedder den. Den handler om torturofre. Og den er - igen - blevet hyperaktuel.
Kim Skotte skriver blandt andet:
»Hvad der står tilbage, er ikke bare en stærk film lavet af en instruktør, der er så modig, at det ærlig talt er svært at fatte. Men også en fortælling, der har nået til et skæringspunkt, hvor det ikke længere er en mulighed at lade budskabet så meget som overveje at gemme sig mellem linjerne«.
Læs om filmen, der vandt Guldpalmen i 2025, og som lige har fået dansk premiere.
Du lytter til Politiken: Ejerboligernes himmelflugt deler danskerne i tabere og vindere
Politikere taler aldrig om at hæve skatten på ejerboliger. For halvdelen af familien Danmark bor i sådan nogen. Og det kan de nok også godt selv huske, når de går ned og stemmer.
Så hvad får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til pludselig at løbe helt hen til klippekanten, læne sig ud og tale højt om, at man måske skulle indføre en skat på fortjenesten, når man sælger sit hus eller sin lejlighed? Og så oven i købet i et valgår?
Og hvad er det egentlig, der er så skidt for os allesammen, at ejerboliger især i København stikker af i pris? Det spørger ’Du lytter til Politiken’ Per Thiemann, Politikens økonomiredaktør, om.
Det sker:
- Tidligere radikal kandidat skal i retten:En tidligere kandidat til Borgerrepræsentationen i København er tiltalt for æreskrænkelse mod en tidligere partifælle. Hun er anklaget for i forbindelse med krænkelsesskandalen i partiet i 2020-2021 at have kaldt partifællen for en krænker på sociale medier.
- Nordisk Råd samles i Roskilde:Nordisk Råds februarmøde holdes den 23.-24. februar i Roskilde. Her vil Folketinget være vært for de 87 nordiske parlamentarikere, der deltager. De vigtigste emner for det første møde i år er blandt andet fireårsdagen for Ruslands fuldskala invasion af Ukraine og Grønland-situationen.
- Møde i salen med forslag om fødevarecheck:I dag er der lagt et ekstra møde i Folketingssalen. På dagsordenen er meddelelser fra formanden og fremsættelse af lovforslag om fødevarecheck.
- Voldsom sag i retten i Holbæk: En 44-årig mand er tiltalt for at have voldtaget en pige flere gange, da pigen var 11-12 år. I sagen er pigens mor også tiltalt for at have medvirket til overgrebene ved at have overladt datteren i mandens varetægt.
Dagens tegning: I dag for 45 år siden
Ved halv syv-tiden om aftenen stormede oberstløjtnant Tejero og 200 bevæbnede civilgardister det spanske parlament for at oprette en militærregering »loyal mod kongen og det spanske fædreland«. Tiden var imidlertid løbet fra den slags i Spanien; kong Juan Carlos undsagde kuppet på tv, og kupmagerne gav hulkende op næste dag efter at have holdt parlamentsmedlemmerne fanget som gidsler i 18 timer.