0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Love hastes igennem – trods løfter om det modsatte

Godmorgen.

I dag er det 366 år siden, at Danmark-Norge afgav Skåne til Sverige ved Freden i København. I retur fik vi Bornholm. Parallellen er måske ikke HELT én til en, men i dagens morgennyhedsbrev skal du læse om en anden spektakulær fredsaftale, som den amerikanske præsident Donald Trump har foreslået for at samle Mellemøsten.

Du skal også læse om SVM-regeringen, der under sidste regeringsperiode hastede love igennem, selv om de havde sagt, at de ville gøre det modsatte.

Verdenshavenes koralrev er døende, og et nyt studie med danske forskere i spidsen har fundet en mulig årsag. Sidst, men ikke mindst, skal det handle om de danske gymnasieelever, hvis brug af ai er så voldsom, at politikere nu vil ændre eksamensformen.

God læselyst!


Katrine Houmøller/Katrine Houmøller
Foto: Katrine Houmøller/Katrine Houmøller

Alt imens Israel intensiverer luftangrebene, taler Trump om spektakulær fredsaftale, der skal samle hele Mellemøsten.

Den amerikanske præsident Donald Trump opfordrer nu en række muslimske stater – og Iran – til at slutte fred med Israel. I et opslag på Truth Social opfordrer præsidenten direkte Saudi-Arabien, Qatar og Pakistan til at slutte sig til de såkaldte Abraham-aftaler om en normalisering af forholdet mellem Israel og arabiske lande.

Fredsaftalen, Trump foreslår, har ikke mødt opbakning fra Mellemøsten endnu. Pakistan, der har tjent som mægler mellem Iran og USA, har allerede afvist scenariet mange gange. Og hverken Saudi-Arabien eller Qatar har taget imod invitationen, ligesom Israels regering har undladt at kommentere Trumps idé. Iran har heller ikke reageret.

Meldingen kommer i øvrigt samtidig med, at Israel ifølge Reuters har gennemført mere end 120 luftangreb på én dag i Libanon – det mest intense bombardement i flere uger. »IDF (det israelske militær, red.) styrker sikkerhedsbæltet for at beskytte de nordlige samfund«, sagde ministerpræsident Benjamin Netanyahu i en video på X med henvisning til en selvudråbt sikkerhedszone, som israelske styrker holder flere kilometer inde i det sydlige Libanon.


Jens Dresling
Arkivfoto: : Jens Dresling

Det stod skrevet i SVM-regeringens grundlag, da den i sin tid blev præsenteret på Christiansborg, at høringsfrister som hovedregel skulle være mindst 28 dage.

Love hastes igennem trods løfter om det modsatte

Da SVM-regeringen i sin spæde start tog fat på at få gennemført en af sine absolut mest upopulære beslutninger, hastede det så meget, at regeringen fastsatte en ultrakort høringsfrist. Med afskaffelsen af store bededag fik organisationer, institutioner og personer kun en høringsfrist på syv dage.

Kritikere pegede dengang ikke bare på beslutningen, men også den måde, den blev gennemført på. Den ultrakorte høringsfrist stred nemlig imod, hvad SVM-regeringen havde nedfældet i sit regeringsgrundlag mindre end en måned forinden: At denne regering ville »lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar«. Og som der stod videre i regeringsgrundlaget: »Regeringen vil derfor have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes«.

Nu, tre og et halvt år senere, kan der gøres status over, hvordan SVM-regeringen så generelt leverede på den ambition. En opgørelse fra den private tænketank Institut for Reguleringsstudier (IRES) viser, at hver tredje af samtlige lovforslag og bekendtgørelser, der er blevet præsenteret under SVM-regeringen, har haft en kortere høringsfrist end de fire uger.


Lasse Foghsgaard
Foto: Lasse Foghsgaard

Adjunkt Cesar Pacherres (forrest) og professor Michael Kühl kigger ind i det store akvarium hos Marinbiologisk Sektion i Helsingør, hvor de dyrker de tropiske koraller, som de studerer.

Danske forskeres nye bud på årsagen til koralrevenes dødskamp kaldes »genialt«

Når mennesker dykker under vand, bruger vi enten snorkel eller iltflasker til at trække vejret. Den luksus er verdens koraller ikke begunstiget med. Om dagen får de ilt fra alger, der gror på korallerne. Om natten må de nøjes med den ilt, der er opløst i havvandet, for at kunne trække vejret. Til det formål er korallerne udstyret med tusindvis af mikroskopiske fimrehår i form af cilier, der er cirka 500 gange tyndere end et menneskehår. Det er populært sagt korallernes svar på lunger.

Nu viser et nyt studie med danske forskere i spidsen, at de tiltagende hedebølger i de tropiske oceaner kan få en tragisk virkning på korallernes åndedrætssystem. Forsøg har vist, at når vandtemperaturen overstiger 37 grader, går det galt. Korallens cilier begynder at slå langsommere og ude af takt, og ved 41 grader går de helt i stå. Det betyder, at korallen bliver kvalt og dør af iltmangel. Og at forskerne har opdaget, at netop også det varme havvand har effekt på deres vejrtrækning er også en af grundene til, at koralforsker-pioneren Ove Hoegh-Guldberg kalder det aktuelle studie for »betydningsfuldt og elegant« og genialt.

Man skønner, at vores blå planet har mistet cirka halvdelen af koralrevene siden 1950’erne. Det skyldes først og fremmest det varmere havvand i forbindelse med klimaforandringerne. »Hvis vi vil redde de resterende koralrev, som er havets oaser, skal vi som menneskehed reducere vores udledning af drivhusgasser, før det er for sent«, siger Michael Kühl fra Marinbiologisk Sektion ved Københavns Universitet.


Rasmus Vendrup / Originalfoto: Mik Eskestad
Illustration:: Rasmus Vendrup / Originalfoto: Mik Eskestad

Politisk flertal på Christiansborg vil ændre eksamen efter »dyb tillidskrise« i gymnasiet: »Vi risikerer, at de unge lever på en løgn«

Et politisk flertal på Christiansborg ønsker at ændre gymnasiernes eksamensform markant. Det skriver Berlingske. Fra begge ender af det politiske spektrum lyder det, at de nuværende regler for brugen af kunstig intelligens i elevernes arbejde ikke er tidssvarende, ligesom tilliden til elevernes faglige kunnen er nået bristepunktet.

Siden ChatGPT blev lanceret i november 2022, har det revolutioneret gymnasieelevernes måde at gå i skole på. Pludselig kom et redskab, der kunne sætte komma, sammensætte præsentationer og ligefrem skrive elevernes opgaver for dem. Men ifølge en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut oplever mange elever, at de bliver dovne af at bruge ai, og flere af dem frygter, at deres læring tager skade på langt sigt. Alligevel bruger ni ud af ti elever kunstig intelligens i forbindelse med skolearbejde. To tredjedele af gymnasieeleverne siger, at de har snydt med brug af ai, når de har lavet afleveringer i gymnasiet.

Det er ildevarslende, mener et flertal i Folketinget, der nu er klar til at ændre eksamensformen, så snart en ny regering er på plads.



Det bedste fra Politiken


Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Hun er bekymret for de helt unge drenge med en »meget, meget lille« seksuel erfaring, som kommer i klemme i samtykkeloven

Forsvarsadvokat Frederikke Madsen er bekymret for retssikkerheden for de helt unge mennesker, som ender midt i samtykkesager »uden at ane«, hvad der har ramt dem. »Strafferetten stiller også krav om retssikkerhed og solide beviser, og vi har ikke sikret, at de krav altid kan opretholdes i den måde, sagerne behandles på«, siger hun og ser sager, hvor handlinger bunder i manglende erfaring, ikke ondskab. »I de sager synes jeg, det er voldsomt, at de risikerer en straf på over et års ubetinget fængsel«. Samtidig er muligheden for en voldtægtsanmeldelse »et hardcore kort at give unge kvinder på hånden, at de altid kan smide den bombe, at der ikke var samtykke. Og nogle gange er min erfaring også, at de selv bliver overraskede over, hvad de har sat i gang, når de pludselig skal igennem et så voldsomt retsforløb, som en voldtægtssag er«. Problemet er stort: »Man putter den her lovgivning ned over hovedet på 16-årige, som måske har deres allerførste seksuelle oplevelse, og kræver, at de har den samme viden som en mand på 40. Jeg er reelt bekymret for, at mine drenge skal ud i en virkelighed, hvor den her lov eksisterer«.


Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Pexels, Jens Dresling
Kollage:: Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Pexels, Jens Dresling

Må jeg godt stille op til Folketinget uden at føle mig dansk?

»Vil det være etisk at stille op til Folketinget uden at føle sig dansk? Jeg er født i Danmark. Jeg er muslim. Jeg er tyrker. Og nej — jeg føler mig ikke dansk. Alligevel elsker jeg Danmark. Jeg elsker danskerne. Jeg elsker foreningslivet, frivilligheden, tilliden mellem mennesker og ønsket om at løfte i fællesskab. Det er værdier, jeg respekterer dybt, og som har formet mig som menneske. Men jeg nægter at reducere min identitet til et integrationsprojekt, hvor succes måles på, hvor ’dansk’ man er villig til at fremstå. For hvornår blev danskhed egentlig en moralsk målestok? Hvornår begyndte vi at måle menneskers værdi på, hvor højt de erklærer deres kærlighed til Danmark? I dag virker det næsten, som om nogle mennesker med minoritetsbaggrund konstant føler behov for at bevise deres danskhed offentligt — som om loyalitet, intelligens og samfundssind først tæller, når de er pakket ind i national selvbekræftelse. Jeg køber den ikke. Et menneskes værdi bør ikke afgøres af identitet, men af karakter, handlinger og bidrag til fællesskabet«. Læs chauffør Adnan Bacaks læserbrev om danskheden og Danmarks rummelighed.


Yara Nardi/Ritzau Scanpix
Foto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix

Kan Bond-skurken Bezos løfte 007-arven?

I dag får den nok dyreste danske kulturproduktion nogensinde premiere.Hovedpersonen hedder Bond, James Bond, og i det nye computerspil First Light møder vi en ung James Bond, før han blev til agent 007.

Universet er ikonisk, og derfor blev mange nervøse ved tanken om, at det nu var tech-mogul og Amazon-stifter Jeff Bezos, der havde overtaget 60 års produktion.

I dagens Du lytter til Politiken fortæller journalist, gamer, podcastvært og Bond-fan, Simon Roliggaard, hvordan det nye Bond-spil kunne blive den nok dyreste danske kulturproduktion. Nogensinde. Og om Bezos og Amazon har forvaltet den tunge arv med respekt.




Det sker

  • Tysklands økonomiske råd offentliggør sin forårsrapport.
  • Kunstfestivalen med den engelsksprogede titel Art Matter åbner i Nikolaj Kunsthal i København.
  • Danmarks Statistik offentliggør tal for fødselsårgangenes kriminalitet 2025
  • Østre Landsret ventes at afsige dom om hvidvask for 26 mia. kr.
  • Folketinget skulle i dag have afholdt sin afslutningsdebat, men takket være de igangværende regeringsforhandlinger er den aflyst.

Dagens tegning

Fri bane

Roald Als/POLITIKEN
Tegning:: Roald Als/POLITIKEN


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7.