Godmorgen.
Denne morgen angriber Iran og Israel atter hinanden.
Det handler også om, hvordan danskerne køber stadig mere kød fra udlandet på et tidspunkt, hvor det hjemlige landbrug skal omlægges markant, og produktionen mindskes.
Samtidig bakker flere vestlige ledere op om direkte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland. Og til sidst handler det om en afbrudt fodboldkamp, der gav minder om en ubehagelig oplevelse for danske fodboldfans.
Israel trodser rasende Trump og retter hævnangreb mod Iran
Iranske angreb mod Israel har fået Israel til at gengælde ved at bombe militære mål i den vestlige og centrale del af Iran, skriver det israelske militær i et kort opslag på det sociale medie X uden at give yderligere detaljer.
USA’s præsident, Donald Trump, havde ellers opfordret Israel til ikke at gennemføre angrebene: »Jeg vil ringe til Bibi lige nu og sige til ham, at han ikke skal gengælde. Hver af dem har haft deres sjov. Israel har haft sit angreb, Iran har haft sit angreb. Vi har ikke brug for et til«. Samtidig kalder han iranske angreb mod Israel »ubehjælpsomme« i forhold til forhandlinger om en ende på krigen:
»Jeg vil sige, at en aftale kan blive underskrevet mandag, tirsdag eller onsdag den kommende uge. Og nu sker det her«, siger Trump og tilføjer rettet mod Iran: »I har afskudt jeres missiler, det er nok. Gå tilbage til forhandlingsbordet«.
Ifølge iransk stats-tv er der sket eksplosioner i tre iranske byer. Det gælder Teheran, Tabriz og Isfahan, skriver nyhedsbureauet AFP. Irans Revolutionsgarde siger, at Israel har brugt ballistiske missiler i gengældelsen. Selv begrunder Iran sine angreb med, at Israel skød mod Hizbollah-mål i Libanons hovedstad, Beirut.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om krigen i Mellemøsten
- Fredsvilje: Libanon og Israel kræver Hizbollah ud af Sydlibanon
Danskerne køber mere og mere kød fra udlandet
Kød fra udlandet fylder mere og mere i kølediskene. Siden 2000 er importen af svine-, okse- og kyllingekød tredoblet, skriver Jyllands-Posten: »Det er en trend, der på en eller anden måde er ustoppelig i øjeblikket. Det er ikke marginale udsving. Det er en strukturel forskydning af det danske kødmarked«, konstaterer cheføkonom Jens Scherning fra Agrocura, som har gennemført en analyse af tallene.
Afsløringen kommer på et tidspunkt, hvor politikerne med dyrevelfærd som argument vil have omlagt dansk landbrug til en langt mindre intensiv produktion af fødevarerne. Blandt andet skal der sættes ind mod halekupering af smågrise. Men det rejser et spørgsmål, de ikke stiller, fremhæver Scherning: »Hvorfor skal vi have hale på grisen, når forbrugeren bare køber en flæskesteg fra Tyskland, Polen eller Belgien?«
Ifølge avisen er Danmark nu nettoimportør af oksekød. Det giver billigere forbrugerpriser. Og det kan også komme til at gælde for svinekødet, når der fra politisk side satses på skrappere krav og dermed større omkostninger ved svineavlen. Det kan ende med at koste landet den store eksport, der hidtil har sikret Danmark store indtægter. Den nye minister med ansvar for landbruget, Christian Rabjerg Madsen (S) opfordrer befolkningen til at købe dansk kød og fremhæver, at priserne vil falde, når momslettelserne er på plads.
- Læs mere: For de fleste er den krøllede hale symbolet på en glad gris. For avlerne indvarsler den en ny æra
- Når han ser prisskiltet i køledisken, bliver Hans Peter Sonne harm: »Det er lidt en hån, for jeg ved godt, hvad det koster at producere«
Europæiske ledere støtter Ukraine-Rusland-forhandlinger
Stats- og regeringscheferne for Storbritannien, Frankrig og Tyskland bakker op om Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyjs, opfordring til direkte forhandlinger om en aftale om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine. Meldingen kommer, efter at Zelenskyj søndag har mødtes med den såkaldte E3-gruppe, der består af Tyskland, Storbritannien og Frankrig, i den britiske hovedstad, London.
I sidste uge sendte den ukrainske leder et brev til Vladimir Putin, hvor han opfordrede til direkte forhandlinger om at standse russernes krig mod hans land.
Det afviste Putin på den flade hånd. Kort efter ramte ukrainske droner olieanlæg og flådestationen i Sankt Petersborg, hvor den russiske elite netop stimlede sammen for at deltage i et møde. Det hele handler om at få Moskva til at indse, at det ikke længere giver mening at fortsætte sin krig i Ukraine, vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet: »Det er det, Ukraine arbejder mod, og det er en benhård kamp«.
- Læs også: Zelenskyjs hensigt med det infame brev står skrevet mellem linjerne
- Ekspert: Putins svar på pressemøde blotlægger hans fuldstændige mangel på realitetssans
Et desperat råb retraumatiserede Danmark, da Christian Eriksen faldt om igen
Søndag aften faldt den danske fodboldstjerne Christian Eriksen for anden gang i karrieren om midt på banen - denne gang under en venskabskamp mod Ukraine. Men hvor hans hjerte stoppede brat for fem år siden i Parken under EM-premieren, mens tilskuere og tv-seere længe ventede i uvished om hans skæbne, var de dramatiske scener søndag aften anderledes kortvarige: Den pacemaker, han fik indopereret efter hjertestoppet i 2021, havde gjort sit arbejde.
»Jeg tror, hans pacemaker støder, mens han spiller. Jeg ser ham tage sig til brystet og måske endda sige ’av’, og så falder han om, og jeg kommer hen til ham«, fortalte landsholdslæge Morten Boesen til TV 2. Han var også en central del af den livreddende førstehjælp i 2021. Kort efter kollapset rejste Eriksen sig igen, omgivet af holdkammerater og ukrainske spillere – hvilket udløste jubelbrøl fra tilskuerpladserne.
»Han gik selv fra banen, og han sagde, at jeg skulle hilse dem alle sammen. Han nåede også at sige hej til sin familie, så det var fint nok på den måde«, sagde Morten Boesen. Resten af kampen blev derefter aflyst, mens Eriksens rystede holdkammerater fik snakket oplevelsen igennem.
- Hjertelæge mener, at pacemakeren virkede: »Den er nødt til at vente på, at skaden er sket«
- Eriksen er sidste mand fra den gamle garde på landsholdet: Men hvordan passer han ind?
Det bedste fra Politiken
På få år har Mille levet et vildere liv end de fleste unge
Hun nynner sit gennembrudshit ’Dagdrømmer’, og i spejlet følger hendes blå øjne fingerringene, der danser i luften. Sangen er blevet hørt over 10 millioner gange på Spotify og lige om lidt også af et udsolgt Store Vega. »Jeg er klar til at komme ind og fylde nu«, siger Mille højt ud i rummet, der lugter af lige dele hårspray og nervøsitet. Måske er det til den 19-årige popstjerne i spejlet, der på få år har levet et vildere liv end de fleste unge og slået sit navn fast i den danske musikbranche. Eller måske er det til den 11-årige Mille, der vandt MGP og blev kastet ud i en storm af berømmelse som barnestjerne og ind i jantelovens klør. Politiken har fulgt den danske popstjerne Mille Lindgaard, der har over 700.000 månedlige lyttere på Spotify og er klar til at vælte Roskilde Festivals næststørste scene til sommer. Men som også med egne ord er blevet voksen alt for tidligt, og har givet meget af sin barndom og ungdom til musikken.
Jytte Hilden knappede en guldøl op: »Jeg har ikke levet forgæves«
For første gang i danmarkshistorien blev der ved valget i marts 2026 stemt næsten lige mange mænd og kvinder ind i Folketinget. 83 kvinder blev valgt, svarende til 48 procent. Jytte Hilden sad i Folketinget i en tid, hvor kvinderne var i undertal. Da hun gik ind i politik, var der ganske få kvindelige ministre i en regering, og de fik ofte de ’bløde’ ressortområder. Hun glæder sig over, at der nu er lige mange kvinder og mænd i politik. For det viser noget vigtigt. »Jeg tænkte på det, da jeg så SF’s leder Pia Olsen Dyhr græde af glæde over det, hun er lykkedes med«, siger Jytte Hilden og henviser til tv-billeder foran Amalienborg. »Politik betyder noget. Det er ikke bare nogle, der sidder på Christiansborg og finder på noget. Nej, du kan faktisk lave verden om med politik. Det er det, det handler om«.
Ny regering: Er det her det endelige opgør med landbruget?
En sund og glad gris har en fin krølle på halen. Men i den danske svineindustri bliver den hale klippet af lige efter fødslen. Og produktionen af 32 millioner svin hvert eneste år har været med til at ødelægge Danmarks fjorde. Men nu skal det være slut. For den nye regering vil redde både dyrene, miljøet, naturen og gerne også klimaet.
Faktisk er regeringsgrundlaget så grønt, at klimaredaktør Magnus Bredsdorff – der ellers er svær at imponere – tabte underkæben, da han læste det. I dag spørger ’Du lytter til Politiken’ ham, om det, vi ser, faktisk er en ændret magtbalance i det danske samfund, og om, hvad vi mister – eller får – hvis landbruget i fremtiden fylder mindre.
Det sker:
- Kinas præsident, Xi Jinping, indleder officielt besøg i Nordkorea.
- Udenrigsministrene fra de baltiske lande og de nordiske lande besøger USA.
- Den amerikanske techgigant Apple holder udviklingskonference i Californien.
- Åbningen af Vesterbro Passage som nyt grønt byrum i København markeres klokken 15.00-17.30.
- Retten i Kolding behandler i dag en sag mod en mand, der er samlever med Cecilie Liv Hansen, løsgænger i Folketinget. Han er tiltalt for besiddelse af euforiserende stoffer.
- Tony Awards bliver uddelt i New York.
Dagens tegning
I dag er det Verdenshavenes Dag
Et håb er, at den nye regering langt om længe kan få sat en effektiv stopper for Danmarks massive og utilstedelige udledning af miljøskadelige stoffer i havene omkring os.