Godmorgen
Ugens sidste morgenoverblik er klar til dig med nedslående nyt om muligheden for at indfri vores mest centrale klimamål.
Du kan også læse om et markant skifte i vores syn på atomvåben, hvordan Elon Musk står til at blive verdens første billionær i dollars, og få seneste nyt fra VM i fodbold, hvor de to første kampe nu er spillet.
God læselyst.
Ny analyse er en bombe under Danmarks klimamål
Danmark har under én procent sandsynlighed for at leve op til sit vigtigste klimamål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Sådan lyder den nedslående analyse fra tænketanken Concito, som konkluderer, at skiftende regeringer har forsømt at gribe ind, mens stribevis af klimatiltag er blevet forsinket.
For et år siden viste en tilsvarende analyse fra Concito ellers, at der var 20 procent sandsynlighed for at nå klimamålet: »Derfor er jeg lidt overrasket over, at det ligger så lavt«, siger cheføkonom Torsten Hasforth fra Concito.
Sidste år opfordrede Concito den daværende regering til at sikre flere reduktioner af det danske udslip. Det skete ikke. Tværtimod blev der sået yderligere tvivl om flere af nøglepunkterne i Danmarks klimapolitik: »Allerede for to år siden sagde vi til regeringen, at den skulle have en buffer, så der var noget at arbejde med, når tingene begynder at falde fra hinanden«, påpeger Torsten Hasforth.
Den nytiltrådte klimaminister, Samira Nawa (R), har ikke haft lyst til at lade sig interviewe, men forleden slog hun fast, at »vores klimamål i 2030 står ikke til diskussion, for vi skal i mål«.
- Analyse: Endnu en dansk klimaskuffelse
- Klima: Landbrugets dyre klimateknologi udleder mere potent drivhusgas end ventet
Elon Musk er blevet kritiseret for at puste til spændingerne efter et knivoverfald i Belfast ved at dele opslag, der opfordrede til gentagne og voldelige protester mod indvandring. Kritikere mener, at hans aktivitet på X bidrog til den ophidsede stemning forud for de voldelige episoder.
Musks raketfirma kan i dag gøre ham til verdens første dollarbillionær
Der ser ud til at blive skrevet historie i dag, når den amerikanske virksomhed SpaceX går på børsen. Det ventes nemlig at blive den største børsnotering nogensinde og vil samtidig gøre 54-årige Elon Musk til verdens første billionær i dollars. Det er 1.000.000.000.000 dollars og næsten dobbelt så meget som Danmarks årlige bruttonationalprodukt.
SpaceX er på få år blevet verdens altdominerende rumvirksomhed. Den store guldkalv er selskabet Starlink, der driver verdens førende satellitinternetnetværk, som leverer højhastighedsinternet til over 12 millioner brugere i mere end 160 lande. Mens Musk har tjent en million dollars i minuttet det seneste år, har SpaceX til gengæld tabt penge. Sidste år havde virksomheden et underskud på knap 5 milliarder dollars med en omsætning på omkring 19 milliarder dollars. Ved fredagens børsnotering er SpaceX således værdisat til omkring 90 gange sin omsætning.
Investorerne investerer i virksomhedens store potentiale, som i usædvanlig høj grad er bundet op på personen Elon Musk, forklarer Lars Skovgaard Andersen, der er senioranalytiker i investeringsstrategi hos Danske Bank: »Musk-effekten« kan hurtigt fordufte og tage mange, mange milliarder med sig, hvis Musk selv forsvinder, for der står ikke en klar nummer to parat til at overtage hans position«, vurderer analytikeren.
- Politiken mener: Intet menneske bør have så stor en formue
- Dansk ekspert: »Jeg mener selv, at Elon Musk er en form for fascist«
VM er i gang, og sportsredaktøren fælder en hård dom over Sydafrika
Så blev VM i fodbold sparket i gang med sejre til Mexico og Sydkorea over henholdsvis Sydafrika og Tjekkiet. Størst opmærksomhed var der selvsagt om åbningskampen, der blev spillet sent i aftes med hjemmeholdet Mexico som klare favoritter mod et sydafrikansk landshold, der ikke kom for at underholde og mest af alt gjorde sig bemærket ved at få to direkte røde kort i et opgør med en utrolig lav intensitet.
Eller som Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen formulerede det i en analyse efter kampen: »Godt nok vandt Mexico aldeles fortjent 2-0, men sejren kom mest af alt i hus, fordi Sydafrika intet som helst havde at byde på. Altså lige på nær bunker af individuelle fejl, bissetricks, to røde kort og et enkelt, ufarligt skud inden for målrammen«, skriver han: »Sydafrikas næste to kan man til gengæld godt strege fra sin tv-oversigt«.
I den anden kamp, som netop er slut, vandt Sydkorea med 2-1 over Danmark-bødlerne fra Tjekkiet, som ellers havde været foran med 1-0. Dermed har både Mexico og Sydkorea taget et stort skridt imod videre avancement inden deres indbyrdes opgør i næste runde.
- Liveblog: Seneste nyt fra VM i fodbold
- Favoritter: To lande oser af klasse
- Politiken mener: Urimelige amerikanske tacklinger burde have udløst et rødt kort fra Fifa
Tidligere var modstanden mod atomvåben stor herhjemme. Det har ændret sig. Her en demonstration i 1985.
Mange danskere siger ja til atomvåben på dansk jord
Vi slutter overblikket med en historie fra Jyllands-Posten, der kan fortælle, at mange danskere nu siger ja til atomvåben på dansk jord. I fredstid. Det fremgår af en opgørelse fra Trygfonden, som i sin løbende kortlægning af danskernes tryghed har spurgt ind til synet på atomvåben. 44 procent af de adspurgte accepterer atomvåben på dansk jord i fredstid. Kun 16 procent siger nej.
Svarene er »svære at tolke som andet end et markant historisk skifte«, siger forskningschef i Trygfonden Anders Hede: »Det, vi ser nu, er det modsatte af et krav om et atomfrit land. Det er meget opsigtsvækkende, at modstanden mod atomvåben er så lille«, siger han.
Ifølge Jyllands-Posten mener 58 procent af danskerne, at Englands og Frankrigs atomvåben bør indgå i et samlet forsvar af Europa. 8 procent er mere eller mindre imod. Dermed er der klar opbakning til det nye strategiske samarbejde med Frankrig om nuklear afskrækkelse, som den tidligere SVM-regering i marts indgik sammen med en række andre europæiske lande. Her forsikrede statsminister Mette Frederiksen (S) dog samtidig om, at det ikke er lig med opstilling af atomvåben i Danmark.
- Feature: Sådan skulle Danmark smadres med atomvåben
- Ordfører: »Det er simpelthen en helt skør og forkert læsning af, hvordan verden er«
Det bedste fra Politiken
Tirsdag aften annoncerede Tesla et brag af en nyhed i Danmark. Nemlig at det amerikanske bilfirma om kort tid lancerer sit hyperavancerede, selvkørende system i Danmark til danske kunder.
Det er et system, der går under navnet Full Self Driving (FSD), og som ifølge Tesla er 3,5 gange sikrere end menneskelige bilister.
»FSD godkendt i Danmark«, skrev Tesla-ejer Elon Musk på mediet X tirsdag og linkede til Teslas lanceringsvideo.
I videoen kan man se en Tesla køre rundt i København, forbi blandt andet Nørreport Station og over en bro på Holmen, uden at chaufføren rører ved rattet. Den kører helt af sig selv.
Men markedsføringsholdet bag videoen har tilsyneladende ikke bemærket, hvad der sker 12 sekunder inde i videoen. Her ser man den selvkørende Tesla ligge i en busbane på Bernstorffsgade for derefter at tage et højresving ned ad den nye Vesterbro Passage.
Det er en del af Vesterbrogade, som kommunen 1. maj lukkede af for bilister.
Læs hele historien her.
»Vi ses snart København. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage«, siger René Redzepi i en video på Instagram og fortæller, at han vil forme Noma til sin »bedste version nogensinde«, når den åbner igen i København.
»Når man besøger Noma nu, har man tillid til, at tumoren er skåret væk«
Han er blevet anklaget for at slå ansatte i ansigtet og stikke dem med køkkenudstyr. René Redzepi trak sig som køkkenchef i marts efter en historie i den amerikanske avis The New York Times, hvor tidligere ansatte på den daværende danske Michelin-restaurant beskrev et arbejdsmiljø præget af vold.
Nu reagerer René Redzepi for første gang på anklagerne og annoncerer i forlængelse heraf, at Noma genopstår som permanent restaurant i København fra 5. august. Det var ellers ikke meningen.
Rene Redzepi og hans ansatte havde planer om at skabe et forskningsinstitut med navnet Noma 3.0 i lokaler på Refshaleøen. Men sponsorer trak sig fra projektet, da anklagerne mod Redzepi kom frem, og nu ændrer Noma altså kurs. I den nye restaurant vil Pablo Soto, Mette Søberg og Annika de Las Heras tage sig af den daglige ledelse af restauranten. René Redzepi bliver i stedet kreativ direktør.
Kan Noma få succes efter mediestormen mod dens tidligere køkkenchef? Kommunikationsekspert William Atak er ikke i tvivl:
»Noma får et comeback uanset hvad«.
Læs hele historien her.
’Du lytter til Politiken’: Sådan er ai i gang med at nedbryde vores samfund indefra
To juraprofessorer fra Boston University satte sig for at udforme en vejledning til brugen af kunstig intelligens til myndigheder og samfundsinstitutioner. Men undervejs som de dykkede ned i forskningen, tog projektet en drejning. I stedet for en guide endte de med at formulere en stor rød advarselstrekant.
Politikens Jakob Sorgenfri Kjær har interviewet den ene af de to professorer om, hvordan vores brug af ai kortslutter forbindelsen mellem os som mennesker, nedbryder viden og skaber mistillid i samfundet.
Professor Woodrow Hartzog mener, at ai er i færd med at nedbryde vores institutioner og dermed hele samfundet indefra.
Det sker:
- Folkemødet fortsætter på Bornholm, hvor toppen af dansk politik med ministre og partiformænd samt en lang række interesseorganisationer og virksomheder hvert år samles i Allinge på Bornholm. Det slutter lørdag.
- Festivalen Rock Under Broen løber i dag og i morgen af stablen under den nye Lillebæltsbro i Middelfart.
- Fans af mobilspillet Pokémon Go får mulighed for at deltage i den årlige Pokémon Go Fest, da København er blandt de tre byer, der deler værtskabet for arrangementet den 12.-14. juni. Foruden København holdes arrangementet i Japans hovedstad, Tokyo, og den amerikanske by Chicago.
Dagens tegning: Sag mir, wo die Elite ist