Godmorgen.
Nyhedsoverblikket handler i dag om:
- eksperter, der afviser den værste klimaalarmisme
- Putin, der kan have skadet sin sag ved angreb på Unesco-katedral
- aftalen mellem Iran og USA, som begge lande nu har tilsluttet sig
- en omtalt sag om racisme, der har vist sig at være noget helt andet
Temperaturstigningerne bliver ikke så høje som frygtet
Det har ikke skortet på katastrofemeldinger, når talen falder på fremtidens klima. Der har næsten ikke været nogen grænser for, hvor slemt det kunne blive. Men nu afblæser 40 internationale forskere ifølge Jyllands-Posten de mest skræmmende scenarier. Det, der er set som det værste resultat af klimaskiftet, er ikke længere realistisk, fremgår det.
Der er ifølge deres analyse ikke nogen grund til at tro, at temperaturstigningen bliver på 4,5 grader inden for næste århundredeskifte. Det ender i stedet efter alt at dømme nede på omkring 3 grader, forudser forskerne. »Det højeste scenarie er nu aflyst. De hidtidige scenarier er udviklet i 2010, og verden har udviklet sig siden da. Heldigvis har klimapolitik og teknologi haft en betydning, ligesom prisen på sol- og vindenergi er faldet. Selv om det ikke er tilstrækkeligt til at holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader, så er det udtryk for, at der trods alt er sket noget«, siger chef for Nationalt Center for Klimaforskning Adrian Lema fra DMI om forudsigelsen.
Han advarer imidlertid samtidig mod at tro, at det ikke får følger, selv om temperaturstigningen ikke bliver så høj som antaget. Det hænger sammen med, at selv lavere stigninger stadig vil få negative følger.
- Følger: Folkekirkens Nødhjælps sponsorklimatræer er blevet fældet. De ødelagde høsten
- Rådgiver: Danmark når ikke 2030-klimamålene – og det er okay
Russisk angreb på historisk katedral gavner ikke Putins fortælling
Det gavner næppe Putin, at han sendte droner mod Dormition-katedralen ved Pechersk Lavra-klosteret i Kyiv. Den optræder på Unescos liste over verdensarv og fylder meget i den ortodokse kirke. Ifølge Kristeligt Dagblad anses klosteret som den russiske ortodokse kulturs fødested. Det gør Putins angreb på det hellige sted til noget af et selvmål, vurderer Sebastian Rimestad, som forsker i ortodoks kristendom ved universitetet i Leipzig.
»Jeg kan slet ikke forstå det. Det viser, at Putin ikke tager kristendom alvorligt. Det bliver tydeligt for alle, at det blot er tom retorik, når han begrunder krigen som en kamp for den ortodokse kristendoms overlevelse. Han bruger kirken, når den passer ind i hans planer. Det virker strategisk dumt at angribe klostret, som har så stor symbolsk betydning for ortodokse kristne«, mener han ifølge avisen.
Angrebet er blevet fordømt af en række vestlige ledere. Og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj beskriver det som »en af Ruslands hidtil alvorligste forbrydelser mod den kristne kultur«. Ukrainerne er blevet tilbudt hjælp fra Dansk Erhverv, der tilbyder bistand med den ekspertise, genopbygningen af Børsen i København har givet efter bygningens brand i april 2023. »Vi hjælper meget gerne, hvor vi kan«, forklarer direktør Brian Mikkelsen.
- »Barbarisk«: Bombning af domkirke mødes med voldsom fordømmelse
- Ekspert: Putins svar på pressemøde blotlægger hans fuldstændige mangel på realitetssans
Aftalen mellem Iran og USA er nu underskrevet af begge lande
Egentlig lød det til at begynde med, at Iran og USA først ville skrive under på deres aftale om en krigsafslutning fredag, men nu afslører amerikanernes præsident Donald Trump, at det allerede er sket. Han deltager i G7-topmødet i Frankrig, hvor han meddelte, at begge lande nu havde tiltrådt aftalen: »Aftalen er helt underskrevet«.
Underskrifterne er sket digitalt. Også USA’s vicepræsident James David Vance og den iranske parlamentsformand Mohammad Bagher Ghalibaf har sat deres underskrift på aftalen.
Fredag ventes det, at der vil blive gennemført en officiel højtidelighed for underskrivelsen af den aftale, som skal standse krigen mellem amerikanerne og det iranske regime. Hvad der står i den, er endnu ikke offentliggjort i sin helhed. Der er heller ikke tale om en regulær fredsaftale, men om en hensigtserklæring, der skal føre til en mere detaljeret aftale om afslutningen på krigen, USA og Israel indledte 28. februar. Underskrivelsen af aftalen ventes at finde sted i Schweiz. Blandt de vigtigste punkter er et stop for krigshandlinger og åbningen af Hormuzstrædet. Og så skal der forhandles videre i en periode på 60 dage.
- Leder: Irankrigen har ydmyget USA
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om krigen i Mellemøsten
»Racistiske småpiger« viste sig at være ofre for seksuel chikane
Sidste år cirkulerede optagelser af to mindre pigers racistiske udfald mod en mand i Dundee i Skotland på sociale medier. Pigerne blev beskrevet som rendyrkede racister, der kom med diskriminerende udtalelser mod manden.
Nu viser det sig, at hændelsesforløbet slet ikke var som det blev fremstillet, men at pigerne tværtimod forsvarede sig mod en mand, der optrådte utilbørligt og nærgående over for pigerne, skriver Berlingske. Manden, der oprindeligt fremstillede sig som et offer i sagen, er sammen med sin søster blevet dømt skyldig i at have krænket dem med seksuelle opfordringer og for at have skubbet til et af ofrene, en pige på 12 år.
»Kom her, sexede. Jeg skal vise dig, hvordan man har det sjovt«, sagde han til sit offer, der blev bange og trak en kniv og en økse for at afværge hans tilnærmelser. Sagen aktiverede kendte kritikere af myndighedernes fremgangsmåde: »Hvilken slags regering arresterer små piger, der forsøger at forsvare sig selv?«, skrev en af dem, den amerikanske rigmand Elon Musk. Dommen får flere medier til at tage afstand fra det, pigen var igennem. Hun blev, skriver The Spectator, »kvalmende bagvasket af den digitale venstrefløj«, mens The Times undskylder, at hun blev dømt for hurtigt ved folkedomstolen.
- Læs også: Vrede demonstranter angriber britisk politi efter omstridt anholdelse
- Uroligheder: Tirsdag aften brændte Belfast. Nu skændes politikerne om, hvis skylden er
Det bedste fra Politiken
»Alle de der ups and downs. At gå ned med karrieren. Mistede relationer. Alt det er med«
Når Claus Hempler som teenager gik gennem Odense, forestillede han sig, at han var en stor, beundret rockstjerne på toppen af verden. Og han kom faktisk et godt stykke af vejen dertil. Hans band Fielfraz fik succes. Og folk forventede en masse af dem.
Men da opturen vendte, krakelerede hans selvbillede fuldstændig. En overgang var han så langt nede, at livet ikke længere gav mening.
Mange år senere begyndte han at skrive sange på dansk. Og pludselig fik han sit brede gennembrud. Som sig selv.
Hans nye plade ’Ordensduks i Ingenmandsland’ bliver knuselsket af lyttere og anmeldere.
Her fortæller Claus Hempler selv sin historie.
Googles største ændring i 25 år skaber stor bekymring
Et spørgsmål. En søgning. En række links og så videre ud på internettet.
Sådan har det i store træk fungeret på Google i mere end to årtier, når danskere har brugt den amerikanske søgemaskine til at blive klogere på alt fra breaking news til tilbud på køkkenmaskiner.
Men nu introducerer Google det, som techgiganten selv har beskrevet som den største ændring i søgefunktionen i 25 år.
Ved hjælp af kunstig intelligens vil Google kunne opsummere nyheder og ordne alt fra en personlig fitnessplan til overvågning af billetpriser, uden at brugerne behøver at forlade platformen.
Søgefunktionen er – med Googles egne ord – gentænkt med ai.
»Det intelligente søgefelt giver dig vores mest avancerede ai-værktøjer lige ved hånden og gør det nemmere at stille dine spørgsmål«, lyder det i Googles egen præsentation.
Men ifølge kritikerne bliver det også nemmere for Google selv at svare på spørgsmålene i stedet for at sende brugerne videre ud på internettet.
Det bekymrer organisationen Danske Medier, der repræsenterer private nyhedsmedier i Danmark. Læs hele historien her.
Drabet på 11-årige Lyhanna har sat ild til et oprør i Frankrig
Hver år udsættes tusindvis af franske børn for seksuelle overgreb. Det gjorde 11-årige Lyhanna også. Siden er hun blevet fundet dræbt, og den lokale tragedie har sendt rystelser gennem hele Frankrig.
Franskmændene har nået et bristepunkt og kræver handling på området. Derfor går mange på gaderne i disse dage, mens nogle af landets mest magtfulde politikere udsættes for massiv kritik. De kræver et opgør med en dybt forankret kultur, som de ikke længere vil tolerere.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Frankrig-korrespondent Tine Kirkensgaard Hansen om, hvordan lige netop denne sag blev dråben, der fik bægeret til at flyde over i et land, der i årtier har accepteret seksuelle overgreb mod børn, og om hvorfor det har taget så lang tid for landet at råbe op.
Det sker:
- Region Syddanmark indvier i dag et nyt tappecenter i Kolding, der skal bidrage til, at Danmark bliver selvforsynende med blodplasma til fremstilling af livsvigtig medicin.
- Retten på Frederiksberg ventes at afslutte en sag, hvor en kvinde på 37 år er tiltalt for i 2023 at have bedøvet og voldtaget en kvinde på en adresse i Brønshøj.
- Kong Frederik deltager i Statsråd på Christiansborg Slot.
Dagens tegning
Efter mødet med folket