0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Regeringen udskyder miljøkrav, Danmark ifølge EU skulle leve op til

Godmorgen.

Denne morgen handler nyhederne blandt andet om:

  • regeringens udskydelse af fristen for at få styr på udledningerne af gødning
  • resultatet af Norges VM-kamp mod Senegal
  • fjendtlige staters adgang til ai som et supervåben
  • familiemedlemmer, der nu sigtes for ikke at have hindret et selvmord


Jan Henningsen
Undervandsfoto: : Jan Henningsen

Danmarkshistoriens grønneste regering lægger kvælstofhammeren i skuffen et ekstra år

Det skulle være den grønneste regering af dem alle. Men en af dens første gerninger er at udskyde fristen for at nedbringe den udledning af gødning fra landbruget, der bærer hovedansvaret for fedtemøg, blævret mudderbund og fiskedød i de danske fjorde.

Aftalen, som S-SF-M-R-regeringen fredag indgik med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, strammer ganske vist reguleringen af den gødning, som landmændene kører ud på marken, med virkning fra 1. januar 2027. Men den omfatter to tredjedele af de reduktioner, som er nødvendige, for at vandet i fjorde og indre farvande med tiden kan blive klart, og den hårde sandbund kan komme tilbage. Den sidste tredjedel af reduktionerne er udskudt til »tidligst« 2028.

Dermed overholder Danmark ikke et 27 år gammelt EU-direktiv om rent vandmiljø, der skal være gennemført i 2027: »Vi kommer ikke til at leve op til Vandrammedirektivet, som Danmark tiltrådte i 2003, og som vi leverede en plan for i 2013 med Ida Auken som miljøminister. Vi har sagt, at de ellers bliver ramt af en kvælstofhammer. Truslen om at blive ramt af hårdere kvælstofregulering skulle være pressionsmidlet i aftalen. Men landmændene bliver så ikke ramt før om et år«, lyder reaktionen fra professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Naturminister Christian Rabjerg Madsen (S) siger, at det ganske enkelt ikke kunne nås.


Al Bello/Ritzau Scanpix
Foto: Al Bello/Ritzau Scanpix

Haaland sørger for norsk 3-2-sejr

Der er utvivlsomt enkelte derude, der intet aner om fodbold og lever et rigt og godt liv endda. Men selv de bør vide, at Norge ror videre efter at have vundet over Senegal ved VM i fodbold i nat. Det blev en 3-2 sejr til vore naboer, der knoklede på, det bedste de har lært. Norge havde spilovertaget i det meste af kampen, og det kunne let være blevet til flere mål for nordmændene. Arsenal-anfører Martin Ødegaard havde to store chancer for at udbygge føringen, men manglede den sidste skarphed.

En af Norges vigtige spillere, Dortmund-backen Julian Ryerson, måtte forlade banen med en skade tidligt i kampen. Ligesom i Norges første VM-kamp mod Irak havde landstræner Ståle Solbakken dog held med sine indskiftninger, men senegaleserne kunne også: Senegals Ismaila Sarr fik blandt andet reduceret efter flotte kombinationer i det norske straffesparksfelt.

Både Norge og Frankrig er sikre på at gå videre til finalerunderne fra gruppe I. De to hold skal dyste om førstepladsen i den sidste gruppekamp, hvor Frankrig kan nøjes med uafgjort for at vinde gruppen, mens Senegal og Irak skal forsøge at få en af de tredjepladser, der giver adgang til knockout-fasen.


Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft

Andres ai er ved at være en alvorlig trussel mod Vesten

Om lidt har også Vestens fjender adgang til kraftfuld kunstig intelligens, der vil kunne lamme kritisk infrastruktur eller skabe kaos, advarer efterretningsalliancen Fem Øjne, som er et samarbejde mellem USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand. Den understreger, at ai er vigtig for de vestlige landes egne forsvar mod cyberangreb. Men det forspring, de har, forsvinder hurtigt, skriver Berlingske.

Det kan betyde, at angreb kommer oftere og i en styrke, der ikke har været set i den vestlige verden tidligere: Det forventes, at de mest avancerede ai-systemer vil overgå branchens nuværende forventninger og fundamentalt transformere både offensive og defensive cyberkapaciteter. Det er ikke et spørgsmål om år, men om måneder«.

Lande som Rusland, Kina og Nordkorea stormer frem. Førstnævnte står bag en række avancerede spionagekampagner, hvor ai spiller en vigtig rolle i gennemførelsen, advarede Googles enhed mod trusler for efterretningsvirksomhed i sidste måned. USA har i øjeblikket lukket for udenlandske statsborgeres adgang til den nyeste ai-model fra Anthropic, der frygtes at være et supervåben, som kan trænge ind i alle systemer. Det er ikke et redskab, amerikanerne vil lade andre benytte.


Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Ni af Ebbe Preislers familiemedlemmer sigtet for ikke at have forhindret hans selvmord

Historien om den afdøde filmproducent Ebbe Preisler tager nu en opsigtsvækkende drejning. Københavns Politi har valgt at sigte ni af hans familiemedlemmer for ikke at have grebet ind, da den 82-årige mand mistede livet til selvmord 4. juni 2025. En af dem er hans datter Louise Preisler: »Vi savner ham jo usigeligt meget og er megakede af at have mistet ham, så det er en absurd situation at sidde i, for det var hans vilje. Han ville jo gerne herfra«.

Ebbe Preisler skrev i efteråret 2023 en kronik i Politiken om aktiv dødshjælp, som også hans hustru Mariann Preisler var medafsender på. Han havde kræft, hun havde Parkinsons, og i kronikken udtrykte de ønske om, at de gerne ville have »et par dødelige piller«. 2. juledag samme år gav Ebbe Preisler sin hustru en dosis dødbringende medicin og forsøgte efterfølgende at tage sit eget liv. Men han blev fundet i sit hjem og genoplivet af ambulancereddere og vågnede dagen efter til en sigtelse for drab.

Nu er hele hans nærmeste familie altså sigtet for ikke at tilkalde hjælp, da de en eftermiddag i juni 2025 fandt Ebbe Preisler døende efter endnu et selvmordsforsøg. Louise Preisler var forinden blevet ringet op af sin bror, der havde åbnet en afskedsmail fra deres far: »Han sagde: ’Han har gjort det igen’. Mere nåede han ikke at sige, så vidste jeg, hvad det handlede om. Jeg kom som en af de første, og til sidst var vi der alle sammen – min bror Jonas, vores ægtefæller og vores børn. Han var i live, men ikke ved bevidsthed. Vi græd og sagde farvel«, siger Louise Preisler.



Det bedste fra Politiken


Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Stående klapsalver til Trump. I denne uge er det faktisk fortjent

»Vores centralnervesystem blinker konstant rødt som et værn mod de rusketure, Donald Trump udsætter verden for med sin giftige kombination af strategisk uforudsigelighed, rutinemæssig inkompetence og et selvbillede, hvor spejlet hænger i gudernes verden. Donald Trump bringer konstant verden i en tilstand af frygt og bæven for territorial integritet, retsstatsprincippernes ukrænkelighed og verdensfredens holdbarhed. Med god grund. Men har vi helt aflært os evnen til at forstå, erkende og hylde, når Donald Trump rent faktisk gør noget godt for verden?« Læs Christian Jensens klumme om det gode, den amerikanske præsident får gjort.


Screendump fra privat optagelse
Foto: Screendump fra privat optagelse

Monika havde drukket to fadøl på Lises Pub, da hun pludselig stod ansigt til ansigt med en frygtløs ulv

»Ulven stod lige foran mig. Den kiggede på mig. Den var kun en meter væk. Jeg sagde pst for at få den væk, men den reagerede ikke. Så stampede jeg i jorden et par gange. Stadig ingen reaktion. Jeg begyndte at gå mod sommerhuset. Så kom ulven løbende op på siden af mig. Den stod stille, hvorefter den vendte om og gik op ad vejen, hvor der cirka 100 meter væk stod to andre ulve. Jeg var ret chokeret. Det var surrealistisk. Man regner ikke med at møde en ulv midt i Blåvand by«. Politiken har besøgt Blåvand, hvor et møde med en nærgående ulv skaber frygt for turismen.


Darren Staples/Ritzau Scanpix
Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

Kan Starmers afløser få styr på Storbritanniens kaos?

Den pæne mand med revisor-vibes var tilsyneladende ikke den rigtige løsning for hverken Labour eller det britiske folk – for nu stopper Keir Starmer som Storbritanniens premierminister. Ligesom de seneste fem andre premierministre, briterne har ædt sig igennem de seneste ti år, heller ikke har været det.

I dag spørger vi tidligere London-korrespondent Lone Theils i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’, hvorfor Storbritannien – efter ikoniske perioder med Thatcher, Blair, Major og Cameron – er blevet så svært at lede? Og om kometen, der står klar til at tage over efter Starmer, er det rigtige svar.



Det sker

  • I aften skal onde ånder jages væk: Sankt Hans-bålene tændes.
  • Finalen i it-branchens Kodeklasse-konkurrence gennemføres i Odense.
  • Københavns Byret ventes at afsige skyldkendelse i sagen om tre personer, der er tiltalt for at have sat ild til et aktivistkontor på Nørrebro.



Dagens tegning


Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Tegning:: Per Marquard Otzen/POLITIKEN

En flue lander på Delete-tasten

... og Peter Hummelgaard erklærer det ’Danmarks 11. september’.

Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7.