Regeringen giver sit eget boligskattesystem dumpekarakter

Journalist

Kopiér link

Godmorgen.

I morgenens nyhedsbrev kan du læse om følgende:

Regeringens nye boligskattesystem har fået dumpekarakter.
Landbrug på Fyn kræver afklaring om nye regler i den grønne trepart.
Der er fare for, at endnu en oversvømmelse vil ske i Nepal og Tibet i løbet af de næste få dage.
Island går denne weekend til valg om en EU-afstemning.

Nyt boligskattesystem har ikke fungeret efter planen

Regeringens nye boligskattesystem, som ellers skulle sikre, at boligejerne fik retvisende og ensartede vurderinger og holde priserne nede, lader til at have fejlet. Det fremgår af det nye regeringsgrundlag, hvor man på side 21 kan finde en hård og opsigtsvækkende dom over det nye boligskattesystem.

Heri skriver regeringen selv, at det nuværende ejendomsskattesystem ikke har bidraget til at løse udfordringerne. I et skriftligt svar til Politiken uddyber skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M): »Jeg kan sige det meget simpelt: Det danskerne har oplevet på ejendomsområdet, er ganske enkelt ikke godt nok. Der har været alt for mange fejl og problemer, som har ramt boligejerne og deres tillid til systemet«.

Et eksempel er København, som både har oplevet den største skattestigning, enorme prisstigninger på ejerlejligheder på 40 procent på to år og en lang række eksempler på tilsyneladende vilkårlige vurderinger. I Lyngbyvejskvarteret i København, hvor der ligger 323 næsten identiske rækkehuse, som tidligere blev vurderet til samme pris, har de med det nye automatiske system oplevet, at der kan være forskelle på mere end 3 millioner kroner i Skats vurderinger.

Desuden har vurderingssystemet, som ellers skulle være fuldautomatisk, alligevel krævet 2 millioner manuelle sagsbehandlinger.

Ulovlige skatter:»Det berører mig dybt at læse om«: Minister beklager fejl på fejl i skatteopkrævning

Landmænd fyrer op under traktorerne: »Det virker jo som en ret velorkestreret kampagne«

Landbruget er i fuldt sving med en kampagne, der skal give dem lov til at fortsætte med at sprede gylle og gødning ud i landskabet. Stik modsat løfterne om at redde det danske vandmiljø, som landbruget selv var med til at give med aftalen om den grønne trepart for bare to år siden.

Sådan lyder advarslen fra Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, på et tidspunkt, hvor det ulmer i dansk landbrug. »Det virker jo som en ret velorkestreret kampagne, der er i gang. Landbruget er imod den lov, som skal sætte grænser for kvælstof. De vil have lov at sprede så meget gylle og gødning ud i miljøet, som de altid har gjort«, siger Lars Midtiby.

Den politiske aftale om den grønne trepart, som skal sikre mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af netop landbruget, møder blandt andet modstand på Fyn. Her skriver det fynske landbrugs repræsentanter i en fælles henvendelse til de fynske borgmestre og formændene for de lokale treparter, at der er »brug for en timeout i arbejdet med øjeblikkelig virkning«, fordi de mangler klare rammevilkår.

Kritikken fra landmændene kommer før et allerede planlagt møde mellem formændene for de lokale treparter og ministeren for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S). Mandag mødes 3.000 landmænd til stormøde og tirsdag er der indkaldt til traktordemo.

Den grønne trepart:Overblik: Sådan landede den historiske grønne aftale

Kinesiske myndigheder advarer om endnu en oversvømmelse i Nepal og Tibet

Efter onsdagens dødbringende oversvømmelser, hvor mindst 472 mistede livet og over 1400 meldes savnet, advarer kinesiske myndigheder nu om, at der er risiko for endnu en oversvømmelse. Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge mediet AFP.

Den første oversvømmelse antages at skyldes et fjeldskred blandet med et gletsjerkollaps i Himalayabjergene, og det har angiveligt skabt en kunstig sø, som kan forårsage en yderligere oversvømmelse i forbindelse med regnvejr de kommende dage. »Ifølge vejrprognoserne kan tilstrømningen til søen nå omkring tre millioner kubikmeter i løbet af de næste tre dage på grund af fortsat regn«, oplyser myndighederne ifølge Xinhua.

Dertil forklarer de, at det vil skabe oversvømmelser længere nede ad flodløbet, hvor redningsarbejderne, nødhjælpsorganisationer og læger fortsat er i gang med at lede efter savnede personer, bringe mad ud og yde lægehjælp til folk i området.

Overblik: »Der er sket noget stort deroppe«: Sådan opstod katastrofen
Ofre og overlevende: Dansk rejsebureauchef: »Lige nu mangler jeg kontakt til tre af mine folk«

Island fremskynder valg om EU-medlemskab, efter trusler fra Trump

I morgen går islandske vælgere til folkeafstemning om, hvorvidt landet skal genoptage forhandlingerne om EU-medlemskab. Det var ellers først planlagt, at valget skulle finde sted i slutningen af 2027, men ifølge en ny bog skrevet af den tidligere norske statssekretær Maria Varteressian, er det blevet fremskyndet på grund af Trumps trusler om at overtage Grønland.

Trump er blandt andet i flere taler kommet til at forveksle Grønland med Island, og for et land, der ikke har en hær og er bekymret for den geopolitiske situation, er det ifølge Islands statsminister, Kristrun Frostadottir, »et rigtig godt tidspunkt for Island for at gå med i EU«, udtaler hun.

I de senere uger har debatten om valutapolitik og fiskeriinteresser dog fyldt mere end spørgsmålet om geopolitik. På nej-siden er det angiveligt frygten for at miste kontrollen over det magtfulde fiskerierhverv, som spiller en stor rolle, mens ja-sidens afgørende argument er inflation og pengepolitik.

I de seneste meningsmålinger lader det til, at ja-siden har et snævert forspring. Afstemningen handler dog ikke om et endeligt islandsk ja eller nej til EU, men om hvorvidt forhandlingerne med EU skal genoptages. Hvis disse forhandlinger ender med at føre til en aftale, skal Island igen stemme om resultatet af disse forhandlinger.

Optakt: Uforudsigelige Trump kan få Island til at skifte mening efter mange års modstand
Trump og Grønland: Faktatjek: Sådan omskrev Trump historien om Grønland

Det bedste fra Politiken

Hun fortalte ikke nogen om oplevelsen hos lægen, da hun var 12 år gammel

I august 1978 skulle Arnaq Johansen til lægen i Upernavik. Hun kan ikke længere komme i tanker om anledningen til besøget, men det var en mindre ting, og hun tog derhen uden sin mor eller far. Lægen i byen var en dansk mand, som brugte en kvindelig grønlandsk tolk. Den dag fik hun en spiral. At indgrebet blev foretaget, var hun ikke orienteret om. Hun anede ikke, hvad der skete: »Jeg havde ikke fået menstruation endnu og vidste ikke engang, hvor barnet kom ud. Det havde jeg aldrig fået at vide«. Læs Line Vaabens artikel om Arnaq Johansen og den grønlandske spiralkampagne.

Lundeborg tabte til det, der kan ses som overturisme-industrien

Lundeborg var en idyllisk by på Østfyn. Det er ikke sikkert, at den får lov at forblive netop dét: Firmaet Skanlux får lov til at opføre 12 store ferie- og hotelhuse på helt op til 441 kvadratmeter stykket. Og med plads til i alt 312 daglige gæster, ikke bare i sommerperioden, men hele året rundt. Den beslutning traf lokalpolitikerne, selv om Skanlux er kendt og berygtet for at opføre luksuriøse kæmpesommerhuse i større, etablerede sommerhusområder, hvor de nogle steder går under tilnavnet ’partybusser uden hjul’. Læs om de lokale indbyggeres kamp mod sommerhusfabrikkerne.

Milliardæren vil give de lokale en kæmpe gave. Mange lokale vil bare slet ikke have den

En entreprenant rigmand vil give en kæmpestor og virkelig dyr gave til Fredensborg.

Hvor der i dag ligger et vandrehjem i forfald, vil hotelmilliardæren Niels Fennet opføre et kunstmuseum på tusindvis af kvadratmeter. Af internationalt format.

Det lyder jo ikke så dårligt for et lille lokalsamfund. Problemet er bare, at flere i byen ikke ligefrem har skrevet rigmandens gave på deres ønskeliste.

Så mens kommunen jubler over udsigten til en kulturel pengeindsprøjtning, er lokale gået til kamp mod planerne.

Og de er ikke alene.

Overalt i landet antænder rigmandsgaver konflikter om magten til at forme vores byer.

Kulturjournalist Emilie Maarbjerg Mørk har mødt Niels Fennet for at finde ud af, hvad milliardærerne egentlig vil med vores byer. I dagens afsnit sætter hun ord på, om det virkelig er så slemt med gratis gaver i millionklassen.

Og hvad et projekt som det i Fredensborg kan fortælle os om fremtidens Danmark.

Det handler dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ om.

Det sker

Danmarks Statistik udgiver tal for jernbanetransporten i 2025. Opgørelsen ventes ikke forsinket, sådan som det ofte er tilfældet for togene.
I Aarhus åbner byens festuge.
Horsens gennemfører fredag og lørdag en middelalderfestival.
Teaterflisen, der hylder en dansk skuespiller, uddeles på Frederiksberg.
Der er kulturnat i Kolding.
I København afholdes det årlige Christiansborg Rundt-svømmestævne.
Østre Landsret afsiger 10.00 dom i tvisten mellem kostskolen Herlufsholm og det offentlige om et statstilskud på 27 mio. kr.
Højesteret afgør 12.00, om myndighedernes brug af en børneagent ved kontrolkøb af snus i en kiosk på Als var i orden.
I Nuuk offentliggøres rapporterne om spiralsagen.

Dagens tegning

Hvad overser jeg her?

Du har ingen ulæste gemte artikler