0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA’s centralbank trodser Trump og hæver renten


Godmorgen.

Dagens nyhedsoverblik byder på en frisk nyhed om, at centralbanken i USA i nat har hævet renten mod Trumps vilje. Og så vil regeringen spare tid og penge i retssager ved at høre parterne over et videolink. Et andet forslag kommer fra Moderaterne, der vil lukke kommunikationsplatformen Aula. Ikke engang en indførelse af gødskningsloven kan redde de danske have, viser tal fra DMI

God læselyst.


Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix

USA’s centralbank trodser Trump og hæver renten for første gang siden 2023

Den amerikanske centralbank med Kevin Warsh i spidsen hævede onsdag aften den ledende rente 0,25 procentpoint fra 3,75 til 4,00 procent og sendte dermed også en regning til USA’s præsident, Donald Trump. Det er første gang, centralbanken hæver renten i mere end tre år, og det er blevet gjort nu for at dæmpe inflationen i USA: »Den enkle sandhed er, at inflationen er for høj, og det har den været for længe«, siger centralbankchefen.

Det har dog allerede affødt stærke reaktioner fra Trump, der fyrede den tidligere chef for centralbanken, Jerome Powell, der ikke ville lytte til signalerne fra Det Hvide Hus. »Renten i USA skulle højst være 1 procent«, skriver Trump på Truth Social et par timer efter Kevin Warshs pressemøde: »SÆNK RENTEN I USA. OG GØR DET HURTIGT«.

Rentestigningen går ud over amerikanerne, der i forvejen kæmper med høje priser på mad og brændstof, og nu kan se ind i at skulle betale mere for huslån, studielån og gælden på deres kreditkort. Den primære årsag til renteforhøjelsen tilskrives krigen i Mellemøsten, der har medført stigende benzin- og dieselpriser, som risikerer at sende inflationen opad igen.


Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen
Fotocollage:: Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen

Nyt lovforslag kan ændre retssager: Tiltalte kan møde via videolink fra fængslet

Onsdag aften var der høringsfrist på et nyt lovforslag, hvis formål er at spare tid og penge i retssager ved at have flere personer, herunder anklager og vidner og endda den tiltalte selv, hvis personen udgør en flugtrisiko, med på videolink. Domstolene mener, at loven vil blive bekostelig på andre områder. Den vil nemlig markant forringe retssikkerheden og offentlighedens mulighed for at få indblik i en række straffesager, lyder kritikken fra landets dommere.

»Efter Dommerforeningens opfattelse skal retten have det afgørende ord, med hensyn til hvordan et retsmøde gennemføres. Dette er ikke blot et spørgsmål om den praktiske mødeledelse, men en del af domstolenes ansvar for, at sagen behandles på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde«, skriver Dommerforeningen i sit høringssvar.

Det er den daværende SVM-regering, der sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag den politiske aftale bag lovforslaget. Socialdemokratiets retsordfører, Lea Wermelin, imødekommer høringssvar, men står stadig på mål for forslaget: »Jeg er helt tryg ved at benytte videolink i flere tilfælde – det har vi andre også vænnet os til i resten af samfundet – og i sidste ende bliver det op til dommerne, om et vidne kan være med via video«.

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Moderaterne vil lukke Aula

Der har været luftet mange forklaringer på, at de danske elever klarede sig så dårligt i den seneste Pisa-undersøgelse, og med et nyt forslag retter Moderaterne søgelyset mod forældrekommunikationsplatformen Aula, som de mener bør afskaffes. Det siger tre af partiets ministre i et interview med Berlingske.

Ministrene mener, at Aula har udviklet sig til et »socialt medie«, som gør forældre til »projektledere« i børnenes skoleliv. Ifølge Moderaterne tager systemet tid fra lærernes egentlige opgave:

»Vi skal have genetableret lærerens rolle som kaptajnen i klasselokalet. Det er svært, når man hele tiden skal forholde sig til alle forældres individuelle behov. I sidste ende er det jo børnene, der taber, når lærerne skal bruge deres tid på det«, siger Christina Egelund, forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister.

Moderaterne har ingen konkrete tanker om en erstatning for Aula, det vil de lade være op til skolerne selv. Eksperter er enige med Moderaterne i, at Aula stjæler dyrebar tid og fokus fra både lærere og forældre, men de er også skeptiske over for at gøre Aula til hovedforklaringen på skolens problemer.

»Jeg tror heller ikke, vi behøver at lukke Aula for at skabe de nødvendige forandringer. I stedet kunne vi kigge på, hvordan Aula kunne reduceres til noget, der kun rummer den mest nødvendige kommunikation«, sigerMaria Ørskov Akselvoll, sociolog, ph.d. i skole-hjem-samarbejde.


Søren Skarby
Foto: Søren Skarby

Hedebølge i danske farvande viser, at gødskningsloven var helt utilstrækkelig

Nye beregninger fra DMI viser, at temperaturen i de danske have vil stige, og at det vil gøre havene langt mere følsomme over for den overskydende gødning fra markerne og skabe endnu mere iltsvind. Mark Payne, faglig leder af DMI’s Klimaatlas, vidste godt, at havtemperaturerne ville stige i takt med drivhusgassernes opvarmning af kloden, men han blev alligevel overrasket:

»Jeg er vant til at se fremskrivninger af marine hedebølger og forventede en stigning. Men det er alligevel lidt chokerende, når man laver beregningerne selv. Det, som vi anser for at være ekstremt i dag, bliver helt normalt i fremtiden«, siger han.

Ifølge DMI’s Klimaatlas vil gennemsnitstemperaturen ved overfladen stige med 1,6 grader i løbet af dette århundrede, fra 10,1 grad i perioden 1981-2010 til 11,7 grader i perioden 2071-2100. Temperaturen ved havbunden er lidt lavere, men vil opleve en nogenlunde tilsvarende stigning.



Det bedste fra Politiken


Peter Maunsbach
Foto: Peter Maunsbach

Trump fører effektivt kanonbådsdiplomati på sociale medier

Trump og Maga-bevægelsen omsætter deres grønlandsambitioner til memes, der kortslutter diplomatiets formelle omgangsformer. Disse memes præger den aktuelle grønlandskrise ved at normalisere grænseoverskridende politisk og territorial adfærd. Trumps Grønlands-memes indgår i hans version af tidligere tiders kanonbådsdiplomati, hvor udenrigspolitik udøves med trussel om magtanvendelse. Samtidig føres kanonbådsdiplomatiet på de sociale mediers præmisser med den tvetydige humor og den uformelle stil, som kendetegner memes. Læs Mette Mortensens og Søren Ruds kronik om amerikanernes Grønlands-propaganda.


Loui Pedersen
Foto: Loui Pedersen

Med ret stor sandsynlighed kan psykologer sige, om par vil gå fra hinanden

De fleste voksne har flere parforhold bag sig. Korte eller lange. Og når vi møder en ny partner, håber vi. På kærligheden. Og på, at det denne gang lykkes det. Alligevel kan andre – med god forstand på parforhold – altså med ret stor sikkerhed forudsige, om det kommer til at gå eller ej. De mønstre i kommunikationen, som forskerne bag disse studier hæfter sig ved, skal vise sig at være en del af svaret på det spørgsmål, psykolog Line Brøgger Mikkelsen kender til: Kan man lære at blive en bedre kæreste? Hendes svar er ja.


Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Forholdet til vores bedsteforældre er i krise

Måske forkælede din mormor dig med masser af slik på en helt almindelig tirsdag.

»Mor og far behøver ikke vide noget«, kunne hun finde på at hviske til dig.

Eller også har dine forældre i en halvdesperat tone ringet til din farfar, fordi du måtte blive hjemme fra skole med influenza.

»Selvfølgelig passer jeg«, har han svaret og troppet op med røverhistorier mod feberen.

Forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn er noget særligt. Men noget tyder på, at det er ved at ændre sig. At et opgør er i gang.

Det ved debatredaktør Silja Thøgersen. For tiden er avisen nemlig fyldt med bedsteforældre, der føler sig kørt ud på sidelinjen, når de ikke længere kan bruges til noget.

I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun om, hvad der er på spil, når tætte bånd mellem bedsteforældre og børnebørn går tabt. Og hvorfor relationen egentlig er blevet så svær.


Det sker



Dagens tegning

Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning:: Philip Ytournel/POLITIKEN

PIS A

Den seneste Pisa-undersøgelse viser, at alle børn er blevet dårligere til alting.


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7. Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet Politiken Morgen.