Godmorgen.
Dagens nyhedsoverblik sender dig på weekend med fire nyheder. Dommere over hele landet stejler over regeringens spareplaner, EU sender mere støtte til Ukraine, Jacob Mark vil slå hårdere ned på husejere, der omgår bopælspligten, og så er der valg i Rusland.
God læselyst.
»Der er meget langt imellem, at vi formulerer os så skarpt«: Dommere over hele landet er i oprør over regeringens spareplaner
Regeringen vil med et nyt lovforslag lempe domstolskontrollen for at spare penge og afskaffe »et forsinkende element i straffesagsbehandlingen«. Regeringen vil blandt andet give politiet mulighed for – uden dommerkendelse – at aflytte mistænkte i op til otte uger – mod fire uger i dag – og at kræve bankoplysninger fra private virksomheder.
Men domstolene mener ikke, at det skal være så let at gribe ind i folks privatliv. »Det vækker i den forbindelse bekymring, når domstolene som led i begrundelsen for effektiviseringstiltag beskrives som »et forsinkende element« i straffesagsbehandlingen«, skriver byretspræsidenterne fra alle landets byretter i et høringssvar. De opfatter de politiske planer om at spare på domstolenes område for at skaffe flere penge til politi og anklagemyndighed som et meget alvorligt angreb på retssikkerheden.
Politiken har forsøgt at få en kommentar til kritikken fra justitsminister Nicolai Wammen (S), men det har ikke været muligt.
Valget i Rusland er begyndt
I weekenden skal russerne til stemmeurnerne, og de første valgsteder er allerede åbne på halvøen Kamtjatka og i Tjukotskij længst mod øst. De skal stemme om, hvem der bliver valgt ind i landets parlament, Dumaen. Medlemmerne af Dumaen er på valg hvert femte år, og det har ved de seneste valg været Ruslands præsident, Vladimir Putins, parti Forenet Rusland, der har vundet stort. I det seneste parlamentsvalg i september 2021 sikrede partiet sig 324 ud af 450 pladser.
Det bliver derfor ikke et valg, hvor man sidder på kanten af stolen og venter på resultatet. Men det gør Putin måske alligevel, fordi han får det faktiske stemmeantal præsenteret. Det skriver Michael Jarlner i en kommentar. Valget kan nemlig være den første egentlige temperaturmåling af en befolkning, der efter Ruslands fuldskalakrig selv har måttet mærke konsekvenserne: Udbredt benzinmangel, stigende dagligvarepriser og en økonomi på retur. Det får dog ikke Putin til at ryste på hånden.
»Jeg er sikker på, at også de kommende valg vil bekræfte statens stabilitet og vores politiske systems modenhed og dets evne til at modstå enhver form for ydre trusler, afpresning og aggression. De vil være et udtryk for millioner af menneskers fælles vilje og deres ønske om at sikre Ruslands suverænitet og sikkerhed«, sagde han. Valget varer over tre dage fra 18. september til 20. september.
- Optakt:Om lidt skal russerne til det mærkeligste valg i årtier
- Forandring:Noget har ændret sig i Kreml, siger kilder. Der er særligt to grunde til, at Rusland nu ønsker hurtig fredsaftale
EU sender 25 milliarder til Ukraine til køb af missiler og droner
Der er flere penge på vej til Ukraine. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelte i går aftes på X, at EU fredag vil udbetale 3,3 milliarder euro – svarende til 25 milliarder kroner – til Ukraine til indkøb af missiler og droner. »Jeg har netop talt i telefon med præsident Zelenskyj«, skriver hun.
EU har på flere områder gennem krigen støttet Ukraine, blandt andet ved at fordømme den russiske invasion, indføre sanktioner samt yde finansiel og materiel støtte, og i sidste uge blev en finansiering af Patriot-missiler gennem EU’s støttelån til Ukraine godkendt. Men der er »tydeligvis brug for mere«, lyder det fra von der Leyen, der forud for FN’s generalforsamling i New York i næste uge også opfordrer bredt til at øge støtten til Ukraine:»Mit budskab til Ukraines venner verden over er enkelt: Europa øger sin støtte. Nu må andre også øge deres støtte«.
Støtten fra EU til Ukraine har også indbefattet en vedtagelse af et forslag om et EU-støttelån til Ukraine på 90 milliarder euro for 2026 og 2027. Lånet skal hjælpe Ukraine med at opfylde sine akutte økonomiske behov som følge af Ruslands invasion.
- Plan: Russernes tabstal har rundet 1,5 millioner. En skjult ukrainsk offensiv kan gøre det værre for Putin
- Forsyning: Ukrainske droner udløser varemangel og skænderier på russiskbesatte Krim
- Konsekvenser:EU-lande er enige om ny sanktionspakke mod Rusland
Jacob Mark varsler hårdere kurs mod husejere, der omgår bopælspligten
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) vil stramme grebet om helårsboliger, der i praksis bruges som ferieboliger og står tomme det meste af året i populære kyst- og feriebyer. Det skriver Jyllands-Posten. Ministeren vil sætte bødestraffen op fra de nuværende maksimale 20.000 kr. til 100.000 kr., en bøde, der bliver givet, hvis en borger gentagne gange ikke overholder sin bopælspligt. Lovforslaget bliver sendt til høring i dag.
Jacob Mark er villig til at gå endnu længere, hvis det er nødvendigt, bebuder han. »Snyd med bopælspligten er ødelæggende for mindre byer og små øsamfund. Når en borger køber et hus, men vælger ikke at bo der, er konsekvensen, at dejlige byer i smukke områder bliver til spøgelsesbyer, at den lokale købmand lukker, og at foreningsliv og naboskab dør«, siger Jacob Mark, der tror på, at langt større bøder vil være nok til at ændre udviklingen.
Forslaget bliver hilst velkommen af borgmester Michael Harregaard Stegger (S) i Syddjurs Kommune, der mener, at bødestraffen har været for lav. Han er klar til at sanktionere så hurtigt som muligt, fordi han mener, at de tomme huse går ud over sammenhængskraften, fordi de manglende skatteindtægter går ud over institutionerne i kommunen.
- Debat:Unge fra små øer: Vi er ret trætte af privilegerede københavneres ø-shopping
- Ressourcer:Er det virkelig den bedste måde at udnytte 26.000 kvadratmeter midt i København?
- Skyggehoteller:Regeringen vil stoppe ulovlig boligudlejning: Sådan vil den ændre reglerne
Det bedste fra Politiken
Lolland Kommune planlægger at skære i den hjælp, Bo får: »Det går sgu nok«
En dag, mens Bo kørte i bil, forsvandt farverne i trafiklysene. Han kunne ikke længere se, om der var rødt eller grønt.
Det var sådan, det begyndte.
Nu er det ved at blive efterår, men det kan Bo ikke se. Lysets vandring gennem døgnet findes ikke længere. Alt er evigt gråt.
Eller, som Bo siger: »Jeg kan tage hånden op foran mit ansigt og vinke til mig selv, og jeg kan ikke se det«.
Alligevel tænder han hver morgen loftslampen i sin gang. Når han er i tvivl, om han har husket det, lægger han hånden på kontakten for at tjekke, om den vender nedad. Han vil være sikker på, at morgenvagten, der kommer for at give ham øjendråber og måle hans blodsukker, kan se noget.
Lolland Kommune skal skære igen. Men hvad siger borgerne? Svaret fra et par af dem, Politiken mødte, kan måske virke overraskende.
Michael Falch har fire danske favoritnumre. Men en sang på engelsk har sat størst aftryk i ham
»Voksenbegrebet er så dobbelt. Mine store kolleger Kim Larsen og Steffen Brandt har begge adresseret fænomenet med titlerne ’Forklædt som voksen’ og ’Vi blir alligevel aldrig voksne’. I dem ligger der jo implicit en dyrkelse af det utæmmede, det utilpassede, det uborgerlige - en idealisering af ikke at bøje sig for et kodeks, der byder os at blive kedsommeligt fornuftige og konforme.
Nu er det jo nok så meget lettere for os i de kreative fag at holde det indre legebarn levende i os selv i kraft af det, vi leger med i det daglige, og som vi har svært ved at kalde et ‘rigtigt’ arbejde«.
Sådan begynder portrættet af Michael Falch i anledning af hans 70-årsfødselsdag.
Hun har fulgt russerne i 40 år. Og ved, at valget på søndag handler om meget mere end Putin
Charlotte Flindt Pedersen var kun 16 år gammel, da hun første gang besøgte Moskva i begyndelsen af 80’erne.
Med sine gulerodsbukser og en forkærlighed for disco var hun et eksotisk indslag for et russisk folk, der i årtier havde været lukket om sig selv og nu stod på kanten til en ny virkelighed.
Siden dengang er der sket en del. Både for teenagepigen, der ved et tilfælde valgte russisk i gymnasiet og endte med at gøre landet til sin levevej. Og for den russiske befolkning, hvis selvfortælling har formet og omformet sig igen med de store politiske forandringer i verdens største land.
I dagens ’Du lytter til Politiken’ fortæller tidligere direktør i Udenrigspolitisk Selskab Charlotte Flindt Pedersen om de 110 millioner russere, der denne weekend går til valg.
Om hvad mere end to årtier med Putin ved magten og fire års krig i Ukraine har betydet for den befolkning, som hun kender så godt.
Det sker
- For tredje gang samler Sønderjyllands fire kommuner sammen med UdviklingsRåd Sønderjylland kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag i Tønderhallerne.
- Henrik Vibskov udstiller på Designmuseum Danmark indtil 21. februar 2027.
- Natos militærkomité mødes i København med deltagelse af forsvarschefer fra alliancens medlemslande.
- Dansk-Cubansk Forening holder en cykeldemonstration fra Enghave Plads via Nørreport til USA’s ambassade, der er rettet mod det, arrangørerne betegner som amerikanske krigstrusler og økonomisk pres mod Cuba.
- Der er urpremiere i Skuespilhuset på forestillingen Familien Hassan, der er baseret på Steffen Stubagers bog fra 2024 af samme titel og handler om digteren Yahya Hassan og hans familie.
- Retten i Odense behandler en sag mod YouTube-kanalen ’Kender du det’, som et tvillingepar står bag. Kanalen er tiltalt for brud på markedsføringsloven, og sagen handler blandt andet om en vodka-video, der ifølge anklageskriftet direkte eller indirekte skulle have opfordret til farlig eller hensynsløs adfærd ved at vise forskellige metoder til at smugle alkohol.
- Kong Frederik indvier Greensand i Esbjerg som EU’s første CO2-lager i fuld skala.
- Årets udgave af San Sebastián Film Festival finder sted fra fredag til 26. september.
- Tyskland lukker Ruslands generalkonsulat i Bonn.
Dagens tegning
Ønsker De at se win-win-kortet?
Trumps udsending og svigersøn Jared Kushner: »Hvis bare Ukraine havde accepteret Putins territoriale krav, havde vi allerede nu haft en aftale i hus«.