0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kommunerne vil redde lokaldemokratiet, inden det er for sent

Godmorgen

Morgenens nyhedsflade har budt på en del historier i demokratiets navn. Allerød Kommune har budt borgerne indenfor til en samtale om lokaldemokrati med stor succes. Demonstranter og FN-delegerede har brugt deres demokratiske ret til at protestere mod Benjamin Netanyahu. Og så skulle der diskuteres ai på et møde mellem Donald Trump og Xi Jinping, der ikke førte til meget andet end et par pandaer til amerikanerne.

God læselyst!


Allerød Kommune/Marcus Nymark Hegnelt
Foto: Allerød Kommune/Marcus Nymark Hegnelt

Chikane, løgne og ligegyldighed: Kommunerne vil redde lokaldemokratiet, inden det er for sent

Allerød Kommune sendte en invitation direkte ud til alle borgere via eBoks om afholdelse af et borgermøde om beredskab i ’Borgerportalen’, Efter en uge var der kommet 900 tilmeldinger, og efter halvanden uge havde 1.200 Allerød-borgere – 1 af 22 borgere i hele kommunen – tilmeldt sig arrangementet om kriseberedskab 26. maj.

Til mødet diskuterede borgere økonomiske prioriteringer og dilemmaer med lokalpolitikere, og siden kommunen efter sommerferien begyndte at livestreame byrådsmøderne, er antallet af tilhørere blevet hævet flere hundrede gange. Indsatsen i Allerød er et eksempel på det, som alle landets 98 kommuner har sat sig for frem mod 2030: at styrke demokratiet, øge den sociale tillid og hjælpe borgernes lokalpolitiske engagement på vej.

KL har udpeget indtil videre 14 demokrati- og tillidsfremmende projekter, som kommunerne hver især kan engagere sig i. Ideen er at samle og dele erfaringer som i Allerød, ligesom man vil invitere civilsamfund, erhvervsliv og lokale medier til at bidrage.

»Jeg håber, at vi kommer til at se flere unge, der vil engagere sig i det lokale og repræsentative demokrati. At vi vil se kommunalpolitikere med nye værktøjer til at have en god og udviklende forbindelse med de lokale borgere, og at der vil være et lavere niveau af konflikter og chikane. I dag er alt for mange kolleger bange for at blande sig i nogle debatter, og alt for mange borgere tør heller ikke ytre sig af frygt for at få en skidtspand i hovedet«, siger KL-formand Peter Rahbæk Juel (S), der er borgmester i Odense.



Store protester i forbindelse med Benjamin NetanyahusFN-tale

Før den israelske ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, indtog talerstolen til FN’s Generalforsamling, havde der ude foran FN-bygningen i New York samlet sig en demonstration mod ham. Demonstrationen var arrangeret af organisationen Jewish Voice for Peace, og demonstranterne holdt bannere med teksten »Stop med at bevæbne Israel« og »Stop folkedrabet«. Bagefter skrev Jewish Voice for Peace på det sociale medie X, at flere end 100 personer er blevet anholdt.

Inde i salen var protesten også massiv. På de direkte tv-billeder kunne man se, hvordan snesevis af delegerede forlod salen, idet Netanyahu gik på talerstolen. Flere af dem buhede og råbte, imens den israelske delegation rejste sig og klappede af ministerpræsidenten. »Hvis der er nogle moralske kujoner, der endnu ikke har forladt salen, så gør det venligst nu«, lød det fra Netanyahu.

I talen rundede Netanyahu Hamas’ angreb 7. oktober 2023 og den krig, Israel har ledt siden: »På den allermørkeste dag forventede vores fjender, at vi ville bryde sammen. Men vi brød ikke sammen; i stedet rejste vi os og kæmpede som løver«, sagde den israelske leder, der brugte en betydelig del af talen på at benægte folkemord: »At anklage Israel for folkemord er århundredes løgn«. Netanyahu har en arrestordre fra ICC hængende over sig for anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.



Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Katastrofen truer, men det blev dæmpet med pandadiplomati

USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas leder, Xi Jinping, mødtes i går i USA under stor mediebevågenhed, men der kom ikke meget ud af mødet. Det var sat i stævne til at omhandle truslen og udviklingen af kunstig intelligens på baggrund af flere udtalelser fra verdens førende techbosser, der til FN’s Sikkerhedsråd advarede om, at udviklingen af kunstig intelligens kan gå så hurtigt, at mennesket ikke længere kan følge med.

Xi erklærede på bagkant, at USA og Kina vil have stor fordel af at samarbejde om kunstig intelligens, selv om der foregår en konkurrence imellem dem. En udtalelse, Michael Jarlner følger op på i sin kommentar om mødet med linjen: »Og...?, kunne man tilføje«. Det mest konkrete, der kom ud af mødet, var, at den kinesiske præsident havde to pandaer med til amerikanerne.

Efter mødet holdt Trump en overdådig statsbanket til ære for Kinas præsident, hvor repræsentanter for adskillige amerikanske techgiganter deltog i banketten, heriblandt Teslas Elon Musk, Apples Tim Cook, Nvidias Jensen Huang, Googles Sundar Pichai, Amazons Jeff Bezos og OpenAI’s Sam Altman, hvilket ifølge AFP understregede, at handel og kunstig intelligens stod højt på dagsordenen under Xis besøg.



Det bedste fra Politiken

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bliver kaldt et diplomatisk mesterstykke og udenrigspolitisk historie. Her er folkene bag aftalen

Vejen til den nye, historiske forsvarsaftale har været turbulent. Men efter måneders hemmelige og intense forhandlinger underskrev Danmark, Grønland og USA en aftaletekst tirsdag eftermiddag i New York.

Bag kulisserne har et snævert felt af nøglepersoner fra de tre nationer trukket i trådene og formet rigsfællesskabets fremtid – fra det højspændte møde i Det Hvide Hus i januar og frem til den endelige underskrift.

Politiken har sat spot på de vigtigste aktører bag det, der både er blevet kaldt et diplomatisk mesterstykke og et stykke udenrigspolitisk historie.


Trond R. Teigen/Ritzau Scanpix
Foto: Trond R. Teigen/Ritzau Scanpix

Erling Haaland mente, at VM-eventyret havde forandret Norge. Men har det virkelig det?

Toget buldrer forbi lige uden for Ullevaal Stadion. Inde på arenaen leger Erling Braut Haaland, Martin Ødegaard og resten af Norges landshold med bolden under en solspættet Oslo-himmel.

De griner, de pjatter, de ligner sig selv. Næsten.

Haaland har klippet den ikoniske lange manke af, men modsat Samson synes han ikke at have mistet kræfterne af den grund. Han scorer stadig mål i samme industrielle tempo, som han altid har gjort.

De er samlet for første gang siden sommerens VM-eventyr, der gjorde dem til noget mere end fodboldspillere hjemme i Norge, men også ud over de fjeldrige grænser. På landsholdets Instagram er der kommet engelske undertekster – verden følger åbenbart stadig med.

Om Norge er blevet forandret efter sommeren 2026, kan du læse i Politikens reportage fra Oslo.


Du lytter til Politiken

Camilla Bang/abacusmedicinegroup.com
Foto: Camilla Bang/abacusmedicinegroup.com

Ai kan overtage dit job. Men bør du egentlig være bange for det?

At være ung og veluddannet plejede at være et hack på arbejdsmarkedet. Men med kunstig intelligens er rugbrødsarbejde blevet computerens arbejde, og det gør det sværere for unge og veluddannede at lande deres første job.

Økonomiredaktør Per Thiemann fortæller i dagens episode af ’Du lytter til Politiken’ om det bedste og det værste, der kan ske med eksplosionen af kunstig intelligens i stort set alle vores arbejdsliv.

For hvad skal unge drømme om at lave i en verden, hvor robotter kan meget mere end mennesker?



Det sker

  • Women’s Board Award 2026 uddelestil et kvindeligt bestyrelsesmedlem, der med sine resultater har potentiale til en formandspost og kan agere rollemodel for bestyrelsesledere af begge køn.
  • Den Danske Oscarkomité udpeger den film, som skal være Danmarks bud på en Oscarvinder i kategorien International Feature Film.
  • Vejdirektoratet offentliggør de foreløbige månedstal for trafikulykker for august 2026.
  • Odense Kommune uddeler fem ildsjælepriser ved FrivilligGalla på Posten i Odense.
  • Røde Kors markerer sit 150-års jubilæum i Danmark med en konference på Nationalmuseet i København.
  • Københavns første kulturelle frizone, Pylonen under Langebro, åbner officielt med koncerter, performances, taler og rave.
  • Det nye musikcentrum KRFTWRK åbner med en endagsfestival på Islandsgade i Odense.
  • Det første officielle malede portræt af kong Frederik efter tronskiftet afsløres på Frederiksborg Slot.
  • Retten i Roskilde afholder retsmøde i en sag mod en fodboldtræner, der er sigtet for blufærdighedskrænkelse af 42 fodbolddrenge, som han skal have filmet i smug i bade- og omklædningssituationer. Han sigtes også for at have begået et seksuelt overgreb på en dengang ni- eller tiårig dreng.
  • Pave Leo besøger Frankrig 25.-28. september, hvilket bliver det første officielle pavelige statsbesøg i landet i 18 år.



Dagens tegning

Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN

I dette øjeblik i september 2026 stod verden stille ...

... i hvert fald i Kongeriget Danmark.


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7. Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet Politiken Morgen.