Godmorgen
I morgenens nyhedsbrev kan du læse om følgende:
- Ministre løfter sløret for dele af kommende finanslovsforslag
- Lang ventetid i skilsmissesager vækker stor kritik
- Kampen mod ai-snyd presser ordblinde elever
- Landmænd får besked om konkrete udledningsgrænser
Ministre afslører dele af regeringens kommende finanslov
Det koster penge at omlægge landbruget, indføre gratis tandlægebesøg og lavere skatter, og det skal blandt andet betales af boligejere, studerende og ejere af elbiler. Det skriver Berlingske Tidende tirsdag på baggrund af et interview med fire ministre, der om kort tid præsenterer regeringens første finanslov.
I denne forbindelse vil regeringen blandt andet tage SU’en fra 81.000 hjemmeboende studerende og hæve beskæftigelseskravene til dimittender, der søger om dagpenge. På nuværende tidspunkt er elbiler i Danmark begunstiget af lavere registreringsafgifter end benzin- og dieselbiler som en del af en tidligere politisk aftale, der har haft til formål at få flere danskere over i elbilerne for at fremme den grønne omstilling. Men fra årsskiftet undlader regeringen at forlænge elbilers undtagelse fra registreringsafgift, så det bliver dyrere at købe en elbil til over 366.000 kroner.
Sidst bliver der også lagt et loft over rentefradraget, der vil ramme omkring 60.000 boligejere, især i København og Nordsjælland. Finansministeriet fastslår, at disse besparelser samlet vil indbringe staten et beløb på omkring 2,4 milliarder kroner i 2030.
- Liveblog om dansk politik: Regeringen præsenterer tre hovedpunkter i nyt finanslovsudspil
Ordblinde elever er kommet i klemme i kampen mod ai-snyd
Gymnasieelever med ordblindhed har krav på at måtte bruge oplæsning, tale-til-tekst, stavekontrol og ordforslag for at kunne klare sig på lige fod med deres klassekammerater. Men i takt med et øget fokus på kampen mod ai-snyd er flere elever med ordblindhed kommet i klemme. Her meddeler elever til Politiken, at de mere eller mindre er blevet frataget deres kompenserende hjælpemidler, fordi gymnasierne forveksler dem med ai.
Spørger man Ordblindeforeningen Danmark, er der tale om et landsdækkende problem: »Det er en problematisk sammenblanding, der kan få alvorlige konsekvenser for elever med ordblindhed«, siger landsformand Anna Marie Knudsen. Hun savner klare nationale regler, som gør det muligt at anvende ai på en fagligt forsvarlig måde for elever med ordblindhed.
Også Helle Bundgaard Svendsen, som er docent og forsker i undervisning af elever med læse- og stavevanskeligheder ved Forskningscenter for Didaktik og Pædagogik ved Via University College, mener at man kan risikere at fratage elever med ordblindhed »det, der gør, at de har mulighed for at tage deres uddannelse«. Yderligere fremhæver hun, at forskere peger på, at kunstig intelligens kan have et stort potentiale for netop denne elevgruppe. Magnus Heunicke ønsker ikke at stille op til interview eller give en skriftlig kommentar.
- Bekymringer:En besked fra læreren får hende til at frygte sit sidste år i gymnasiet
- Mistillid:Gymnasielærer: »Nu bliver gulvtæppet trukket væk under os. Vi er på gyngende grund«
Skilsmissebørn kommer i klemme, mens forældrenes skilsmissesag trækker ud i Familieretshuset
Kritikken har i årevis haglet ned over de lange sagsbehandlingstider for skilsmisseforældre i Familieretshuset. I Børns Vilkårs nye årlige statusrapport med tal fra Familieretshuset, som udkommer i dag, er ventetiden ikke blevet kortere. Tværtimod. Ventetiden fra ansøgningstidspunktet til det første møde er ifølge rapporten steget fra 2024 til 2025 med 92 procent for de særligt konfliktfyldte sager og med 128 procent for de sager, hvor forældrene forventes selv at lave en aftale. Det står i kontrast til Familieretshusets resultatplan for 2025, hvor målet lød, at forældrene skulle til møde senest 40 dage fra ansøgningstidspunktet.
Specialkonsulent i Børns Vilkår Anne Kappelgaard Bové mener, at det er alt for lange ventetider: »Forældrene søger, fordi de er i konflikt, og det er børnene, der betaler prisen. Jo længere tid der går, jo mere i klemme kommer barnet«, siger hun.
Fra Helle Ankersen, kontorchef i Familieretshuset, lyder det, at ventetiden er steget på grund af »et bevidst valg i måden at hjælpe borgerne på« og at ventetiden til første møde ikke er afgørende for barnets trivsel. Det skyldes en omlægning af sagsbehandlingen i forsøget ’Hurtig hjælp’, hvor forældre kan få rådgivning, inden de sender en ansøgning. Det betyder ifølge kontorchefen, at sagerne »som udgangspunkt« dermed ikke ligger stille frem til det første møde. I stedet for at se på ventetiden til første møde mener Familieretshuset, at det er vigtigere at se på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Den er, oplyser Familieretshuset, nu 84 dage – det samme som i gennemsnit var ventetiden til første møde i 2025. .
- Støtte: Pressede skilsmisseforældre siger altid ja tak til et kram, når hun har været til skæbnemøder med dem
- Kritik:Advokater om skilsmissehjælp: »Retssikkerheden er for alvor truet«
Udledningsgrænser for den enkelte landmand offentliggøres
Som led i den omdiskuterede gødskningslov, der blev vedtaget den 3. september, blev de endelige grænser for kvælstof, som den enkelte landmand må bruge på sine marker fra 2027, offentliggjort i nat på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Dermed kan landmænd med en ny beregner nu se præcist, hvor meget gødning de må bruge for at beskytte vandmiljøet bedre, og om de skal udtage jord eller dyrke andre afgrøder, som har en mindre belastning på vandmiljøet. Det skriver DR i en artikel.
De enkelte udledningsgrænser afhænger blandt andet af markernes placering og er mest strikse i områder tæt på sårbare fjorde og havområder med iltsvind. Som kompensering for omstillingen har regeringen angiveligt afsat 1,9 milliarder kroner. Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), glæder sig over, at landmændene nu har fået de konkrete tal. »Det giver landmændene fast grund under fødderne i forhold til, hvad de kan regne med fremadrettet og til næste år«, siger han til DR.
Selv om de fleste landmænd nu har fået sat et præcist loft, må en mindre gruppe vente til senere i oktober på de endelige udledninger. Det skyldes manglende beregninger om planlagte projekter med udtagning af jord og minivådområder.
- Overblik:Når frustrerede landmænd demonstrerer, har de i hvert fald ret i én ting. Få sagens fakta her
- Protest:Hun har et spørgsmål til alle i storbyen: Hvor skal maden komme fra, hvis man slår en ring om jer?
Det bedste fra Politiken
Charlotte fik ondt i kroppen flere og flere steder. Efter flere år fik hun en diagnose, som 400.000 danskere har
Da Charlotte Lindeløv var 40 år – nærmest på dagen – fik hun djævelsk ondt i sin venstre pegefinger. Ud af det blå blev den helt stiv, rød, hævet og byldeøm i alle tre led. Hun gik til lægen og fik ordineret en ibuprofenkur. De smertestillende piller lindrede, men efter kuren var fingeren gal igen.
Da smerterne bredte sig, fik hun sværere ved at passe sit job som skolelærer i Korsør. Hun måtte bede sine elever om hjælp til at skrive på tavlen, fordi hun ikke selv kunne holde på kridtet, og efterhånden kunne hun ikke undervise i musik længere. Fingrene ville ikke spille på klaveret, som hun ellers har elsket, siden hun var barn.
Først efter flere år, et utal af lægebesøg og afprøvning af mange forskellige slags medicin med vekslende virkning fik hun endelig stillet diagnosen, som 400.000 andre danskere også lever med.
Statsminister Mette Frederiksen fortæller nu om 7 vilde døgn i danmarkshistorien: Om en improviseret tale for folk fra Trumps inderkreds. Om Trumps reaktion, da hun jokede om hans store kuglepen. Om hendes svar, da han kaldte hende »a tough woman«. Og om en ualmindeligt ærgerlig afslutning på en ellers god dag i New York.
Blandt andet er vi med statsministeren på indkøb efter tilbagevendelsen fra underskriftsceremonien:
»Jeg køber ind til at kunne lave boller i karry til familien om aftenen og går og joker lidt med folk nede i supermarkedet. Der er én, der siger: ’det er sgu da noget mærkeligt noget. Jeg har lige set dig ovre i New York, nu står du her og køber fars’. Jeg snakker tit med folk, når jeg handler ind. Men det er meget sjældent, at jeg snakker med alle. Og det er meget sjældent, at man snakker om det samme med alle. Men det her er en af de dage, hvor folk er sådan... ’Velkommen hjem. Godt gået. Tak. Shit en dag i går’«.
Er vi okay med at hente tomaterne i Holland og æblerne i Spanien?
Rødbeder fra Samsø, gulerødder fra Lammefjorden, nyopgravede kartofler fra Vildmose og sprøde æbler fra Fejø.
Mange af os kigger instinktivt efter det lille dannebrogsflag, når vi køber ind i supermarkedet. Vi går efter sunde, friske danske grøntsager og frugter. Eller gør vi?
For der er sket noget i frugt- og grøntafdelingen, og mere og mere af det, vi putter i kurven, er blevet dyrket i udlandet. Så nu kommer ærterne fra Østeuropa, æblerne fra Spanien og tomaterne fra Holland. Men er det overhovedet et problem?
Lars Dahlager, der gennem årtier har dækket fødevareområdet for Politiken, svarer på det spørgsmål i dagens episode af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker:
- USA indfører fra 29. september importforbud mod en række canadiske varer.
- Både Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Alternativet holder gruppemøde.
- Der holdes åbent samråd med justitsminister Nicolai Wammen om fejl i politiets fingeraftrykssystem.
- Mødet i Rådet for Landbrug og Fiskeri i EU fortsætter.
- Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøger Spanien 29.-30. september på det første franske statsbesøg i landet siden 2009.
- I dag er der nyt retsmøde i sagen mod Lindsay Clancy, som er tiltalt for at have dræbt sine tre børn.
- Det uformelle møde mellem EU-landenes energiministre fortsætter.
- Det svenske parlament, Riksdagen, indleder den nye samling, hvor forpersonen har mulighed for at foreslå en ny statsminister.
- OpenAI holder årlig udviklerkonference.
Dagens tegning:
Seismografen i Mestersvig
TRUMPS UNDERSKRIFT - er der noget, Trump er ’mester’ i, er det ’svig’.