Godmorgen.
Her til morgen handler nyhederne om:
- advokaters advarsler mod PET-hemmelighedskræmmeri i straffesager
- briterne, der tilbyder Danmark en avanceret løsning, når der skal skaffes nye krigsskibe
- amerikanerne, som trækker bombefly hjem fra britisk flyvestation efter mystiske anholdelser
- præsidentvalget i Brasilien, der kan bringe Bolsonaro-familien tilbage til magten
Advokater frygter Wammens hemmelighedskræmmeri
Staten skal kunne kontrollere advokaters muligheder for at forsvare deres klienter. Blandt andet skal PET kunne hindre, at for eksempel gamle avisartikler med afgørende oplysninger kan forelægges eksperter under retssager. Gør en forsvarer alligevel det, skal han eller hun kunne tiltales for at røbe hemmeligheder. Det scenarie kan blive virkelighed, frygter advokater, som advarer mod konsekvenserne for retssikkerheden. Juridiske eksperter ser den sætning som en direkte reaktion på, at anklagemyndigheden for tre år siden ikke fik lov til at underlægge forsvarerne den slags krav i FE-sagen. Dengang sagde Højesteret, at anklagemyndigheden ikke kunne bestemme, at forsvarerne skulle efterleve det såkaldte sikkerhedscirkulære, som regulerer offentligt ansattes omgang med fortrolige oplysninger.
Ifølge Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er det ikke bare en uskyldig teknikalitet, hvis man nu vil indføre regler, så forsvarsadvokater skal overholde sikkerhedscirkulæret: »Sikkerhedscirkulæret omfatter ansatte i staten, som efter cirkulæret kræves at udvise »ubestridt loyalitet« over for samme. Det strider grundlæggende imod, at forsvareres adelsmærke netop er, at de skal være uafhængige af statsmagten«. Det sås blandt andet i FE-sagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen og forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, hvor efterretningstjenesterne mente, at stort set alle oplysninger var hemmelige.
»Selv avisartikler, som var blevet bragt i landsdækkende dagblade, blev hemmeligstemplet af PET, når de blev en del af sagen«, fortæller Lars Kjeldsen, der var en af Findsens forsvarere. Justitsminister Nicolai Wammen (S) forsvarer planerne med, at den alvorlige sikkerhedspolitiske situation formentlig vil medføre flere retssager, hvor oplysninger er klassificerede af hensyn til statens sikkerhed.
- Læs også: Regeringen vil indføre hemmelige retssager efter nederlag i spionsag
- Lars Kjeldsen stod midt i stormvejret under FE-sagen: Nu ser han bekymret på krav om mere mørklægning
Briterne er klar til at levere Danmarks nye krigsskibe
Det har vist sig sværere end forventet at få anskaffet sig de nye krigsskibe, Danmark har brug for. Nu forsøger briterne at få lidt fremgang ved at tilbyde leverancer af nye orlogsfartøjer sammenkoblet med et udvidet efterretningssamarbejde, skriver Jyllands-Posten. I forvejen bejler Frankrig til de ordrer på nye skibe, der er på vej. Franske krigsskibe har besøgt København, så den franske skibsbygningskunnen kunne fremvises.
Det britiske tilbud omfatter nye fregatter i en såkaldt hybridflåde, der ud over bemandede fartøjer også består af ubemandede skibe og undervandsdroner, fremgår det. De skal udgøre en form for ydre forsvar for ’moderskibet’: »Intentionen er ikke at miste fregatten. Man reducerer risikoen for det store skib i midten af kampgruppen«, forklarer militærattache Matt Smith om de britiske planer for krigsskibenes ’indretning’.
Men oven i det tilbyder briterne et udvidet flådesamarbejde, så de danske krigsskibe kan fungere parallelt med norske og britiske fartøjer og dermed samarbejde uden nogen som helst praktiske problemer. Samtidig lægger de op til et udvidet efterretningssamarbejde: »Det, vi søger at opnå, er et dybere og meget mere systematisk, institutionelt forhold mellem vores efterretningsområder«, siger Smith.
Det var ikke et angreb. Men det virkede
Det lignede et terrorangreb, der blev afværget. Men gruppen af maskerede gerningsmænd medbragte ikke nogen form for sprængstoffer, da de blev pågrebet før det, der til at begynde med lignede et forsøg på at trænge ind i den vigtige britiske flyvestation Fairford. Siden er de anholdte løsladt, selv om myndighederne ser Iran-regimets hånd bag begivenheden.
Dens følger er da også blevet det, som misdæderne bag den mystiske hændelse muligvis håbede på – og opnåede uden nogen større og mere alvorlig ugerning. Resultatet er blevet, at amerikanerne nu trækker alle deres B1-bombefly hjem fra basen. Det bekræftes ifølge blandt andre en unavngiven talsmand for Forsvarsministeriet i Pentagon, som udtaler sig til Reuters. Amerikanerne har ikke givet nogen nærmere begrundelse for beslutningen.
Seks mænd har været anholdt og er siden løsladt mod kaution efter hændelsen ved Fairford, som ifølge den britiske regering trækker tråde til Iran. Det har regimet i Teheran afvist. USA’s udenrigsminister Marco Rubio har om sagen sagt, at den tydeligvis omfatter en udenlandsk magt.
- Sådan blev de pågrebet: Terrorangreb mod militæranlæg blev tilsyneladende afbrudt i allersidste øjeblik af en årvågen landmand
- Reaktion: Trump er overrasket over løsladelse af anholdte ved britisk flyvestation
Efter første valgrunde i Brasilien: Bolsonaro er favorit til præsidentposten
Brasilianerne skal stemme igen. Første runde af landets præsidentvalg gav solid opbakning til Flavio Bolsonaro, der imidlertid ikke fik nok stemmer ved weekendens valg nok til en klar sejr over den siddende præsident Lula da Silva. Flavio Bolsonaro er søn af den tidligere præsident Jair Bolsonaro, som har fået 27 års fængsel for et mislykket kupforsøg, og som nu afsoner under forholdsvis komfortable forhold i Papuda-fængslet i hovedstaden Brasilia.
Den højreorienterede Flavio Bolsonaro fik lidt over 47 procent af stemmerne, mens venstrefløjspræsidenten Lula måtte nøjes med hen ved 45 procent. Dermed skal de ud i endnu en valgrunde, hvor Lula har bebudet kamp til stregen mod udfordreren, hvis parti ved valget fik solidt greb om den brasilianske kongres.
»Det er meget svært at forestille sig Lula vende det her rundt i de kommende uger«, skriver den brasilianske forsker og politiske kommentator, Oliver Stuenkel, om resultatet. Lulas lejr skal nu overbevise de mere end 20 procent af vælgerne, der ikke gik til urnerne om at stemme og det på ham. Det bliver imidlertid ikke til noget, proklamerer Flavio Bolsonaro: »Arbejderpartiets æra er slut. Forandringen i landet er nu en kendsgerning«.
- »Hvad tænker I om valget?«: En akavet stilhed sænker sig, indtil en vred kvinde bryder tavsheden
Det bedste fra Politiken
»Det har været en hård sommer, lad mig sige det sådan«
Vi elsker musikfestivaler. Faktisk er Danmark et af de lande i verden med flest pr. indbygger. Men givet vores placering på kloden er det kun i godt og vel fem af årets måneder, de er mulige at afvikle herhjemme. Men nu er festivalsæsonen forbi. Og hvad gør man så? Ibyen har talt med tre festivalentusiaster om, hvordan de vil klare syv måneder uden koncerter under åben himmel. En technotramper, en metalfan og en vækstlagsentusiast fortæller om festivalåret, der gik.
Psykolog forfægter »kontroversielt synspunkt« om børns mistrivsel: Kig mod forældrene i stedet
»Det er min klare erfaring fra mere end 45 års familieterapi, at børnenes trivsel afhænger af deres forældres trivsel og af kvaliteten af de voksnes relationer til hinanden. Dette er et kontroversielt synspunkt, fordi det puster til en forældre-blaming, en bebrejdelse af forældrene, der i forvejen føler sig pressede. Og opdragelse, den måde forældrene er på over for hinanden og over for børnene, bliver betragtet som en privat sag, som ingen må blande sig i. Det er naturligvis ikke min hensigt at bebrejde forældrene deres børns problemer. Men børnenes trivsel er forældrenes ansvar. Derfor er det forældrene, der skal have hjælp«. Psykolog Allan Holmgren advarer i et læserbrev mod at gøre mistrivsel til et psykiatrisk problem, når årsagen kan ligge et helt andet sted.
Sådan blev Trumps sprog mere vulgært, voldeligt og selvoptaget
Siden Donald Trump blev præsident i 2016, er hans sprog blevet mere simpelt, barnligt og vulgært. Og faktisk så brutalt, at det kun er overgået af Hitler, Kim Jong-un og Stalin, viser en analyse.
Men hvad kendetegner ellers Donald Trumps sprog? Og hvad har det af betydning for os andre, hvordan verdens mægtigste mand taler?
Det fortæller Politikens Jesper Thobo-Carlsen om i dag i ’Du lytter til Politiken’.
Det sker:
- I Aarhus indledes byens arkitekturuge, hvor deltagerne kan gå på jagt efter kvalitet mellem byens omstridte højhuse.
- Årets Julemærke afsløres ved et arrangement på rådhuset i København.
- Østre Landsret ventes at afsige dom i en sag, anlagt af Dansk Vegetarisk Forening, fordi en kvinde ikke kunne få vegansk mad under sin indlæggelse.
- Danmarks Statistik udgiver tal for tilbagefald til kriminalitet.
- Højesteret behandler en sag om ai-fremstillet materiale med overgreb på børn.
- Nobelpriskomiteen afslører navnet på årets modtager af prisen i fysiologi eller medicin.
- Der er valg i den canadiske provins Quebec.
Dagens tegning
Zombier
Før en subgenre af horror – nu en virkelighed, vi udlever i afhængighed af sociale medier.