Godmorgen.
Med Folketingets åbning er den politiske sæson for alvor i gang. Det kan man mærke på nyhedsbrevets første nyhed, der handler om regeringens planer for folkeskolen, der får en saltvandsindsprøjtning på næsten én milliard kroner. En afgående højesteretspræsident mener, at politikken omkring udvisning af kriminelle udlændinge er blevet overladt til dommerne. Messi har med sin sidste kamp lagt fodboldstøvlerne på hylden. Og så er et planlagt præsidentvalg i det kriseramte Haiti blevet udskudt på ubestemt tid.
God læselyst.
Regeringen vil sende næsten en milliard til folkeskolen
Magnus Heunicke (S), Martin Lidegaard (R), Jacob Mark (SF) og Christina Egelund (M) har på en travl åbningsdag i Folketinget indfundet sig i et mødelokale i Proviantgården, hvor de løfter sløret for en væsentlig del af den finanslov, der lander fredag.
I 2027 vil regeringen løfte skolen med 900 millioner kr. 500 af dem skal gå til et generelt løft, mens 200 millioner kroner skal gå til en indsats på 100 udvalgte skoler, hvor eleverne klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik. De sidste 200 millioner kroner bliver afsat til små folkeskoler i landdistrikter. »Lige nu taler alle om skole. Så jeg er rimelig optimistisk på skolens vegne«, siger børneminister Jacob Mark (SF).
Ministrene ville ikke svare på, om pengene til at finansiere løftet af folkeskolen kommer fra finansudspillet i sidste uge, hvor regeringen bebudede, at man blandt andet ville tage SU’en fra de 81.000 unge, der bor i hjem med en husstandsindkomst over 710.000 kr. om året. I stedet fremhævede digitaliseringsminister Christina Egelund (M), at der generelt er mindre økonomisk råderum, og at nye midler derfor kræver reelle prioriteringer.
»Men de år, hvor det flød med mælk og honning ovre i Finansministeriet, de er slut. Og der er mange ting, vi skal bruge penge på. Ikke mindst forsvaret. Så hver en krone ekstra prioriteret til børne- og skoleområdet er jo en ægte prioritering og ikke et udtryk for, at vi kan finde penge på hylderne forskellige steder«, siger hun.
- Kompromis:SF og Radikale: »Vi er nødt til at foretage nogle hårde prioriteringer. Det er ikke sjovt«
- Værktøj:Skærmen er udråbt som skurken, men Pisa-målingen viser også noget andet
- Faktor: Noget vigtigt bliver overset i diskussion om unges pjæk, mener ekspert
Afgående højesteretspræsident kommer med heftigt indspark: Politikerne har overladt udlændingepolitikken til dommerne
Præsidenten for Højesteret, Jens Peter Christensen, leverer i sin selvbiografi ’Åretag’ på vej ud ad døren et markant indspark i den højspændte debat om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols magt over dansk udlændingepolitik. Hans påstand er, at politikerne i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge har »overladt politikken til dommerne«.
»De fleste er enige om værdien af det internationale samarbejde, baseret på traktater og konventioner. I princippet er det da også muligt for Folketing og regering at overskue, hvad det er, man tilslutter sig, når man underskriver traktat- og konventionsteksterne. Men kun i princippet«, skriver Jens Peter Christensen, der videre i sin bog skriver, at fordi kompetencen til at fortolke traktater og konventioner er henlagt til internationale domstole, bliver afvejningsspørgsmål reelt overladt til de internationale dommere.
Udlændingeordfører fra DF, Mikkel Bjørn, mener, at Jens Peter Christensens udsagn stemmer overens med DF’s forståelse af domstolene: »Jeg synes egentlig, at højesteretspræsidenten her bekræfter alt det, Dansk Folkeparti hele tiden har sagt. Nemlig at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol løbende laver aktivistiske fortolkninger, der hele tiden udvider indholdet af de meget abstrakte bestemmelser, som menneskerettighederne jo er. Og dermed i praksis bedriver politik på daglig basis«, siger han.
- Kurs:Domstolspræsident sår kraftigt tvivl ved regeringens udvisningsstrategi
- Nybrud:Kriminelle udlændinge skal udvises – uanset deres familiebånd
Messi takker af
39 år gammel, 126 mål i 208 landskampe for Argentina og en scoring til slutresultatet 3-0 efter 70 minutters spil i sejren over Benin, der blev spillet på hjemmebane i Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Sådan sagde fodboldstjernen Lionel Messi natten til onsdag dansk tid farvel til det argentinske landshold, da han scorede på straffespark i sin sidste kamp i den blå- og hvidstribede trøje.
I kampen leverede han også en assist til de to andre argentinske mål, som blev scoret af Nicolas Otamendi og Nico Paz. Alle mål faldt i anden halvleg. Inden kampen tørrede den ottedobbelte Ballon d’Or-vinder tårerne væk, da bussen med ham og hans argentinske holdkammerater bevægede sig gennem menneskemængder af begejstrede fans på vej mod stadion, der var fyldt med over 80.000 fans.
Kort før kampstart blev en enorm argentinsk landsholdstrøje med Messis ikoniske nummer 10 placeret på banen. I stedet for hans navn var der skrevet ’gracias’ (tak, red.) på trøjen, skriver nyhedsbureauet AFP. »Det har været en stor ære for mig at bære denne trøje. Jeg kan kun udtrykke min taknemmelighed«, lød det fra Messi til fansene efter slutfløjt i Buenos Aires ifølge AFP. »Det vil være dybt smertefuldt ikke at vende tilbage mere«, tilføjede han.
- Fremtid:Messi overvejer karrierestop efter farens død
- Triumf: Vinder han igen på søndag, må Messi endegyldigt være over alle andre
- Eftermæle:Dette VM understreger, hvorfor Messi har religiøs status
Kriseramt Haiti udskyder præsidentvalg på ubestemt tid
Et præsident- og parlamentsvalg, der skulle have været afholdt i Haiti i december, er blevet udskudt på ubestemt tid. Det oplyser landets midlertidige valgkommission, CEP, tirsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
Befolkningen i Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har ikke været ved stemmeurnerne siden 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. Han blev senere, i 2021, dræbt i sit hjem i byen Pelerin. Et midlertidigt præsidentråd meddelte sidste år, at man ville forsøge at afholde første runde af valget i august i år på betingelse af, at sikkerheden i den caribiske østat før valget blev genetableret.
I juli meddelte CEP, at første runde af valget skulle afholdes 13. december, mens en eventuel anden valgrunde vil blive afviklet 21. februar næste år. Men »den periode, der oprindeligt var afsat til valgkampen, er blevet udskudt«, skriver CEP i tirsdagens udtalelse. Her nævnes ingen ny dato for valget, men det fremgår, at der vil blive offentliggjort en ny tidsplan ’så hurtigt som muligt’.
Tirsdag havde 769.000 haitianere registreret sig som vælgere, siden processen begyndte 20. juli. Afholdelsen af valg er ifølge AFP blevet betragtet som et afgørende skridt i retning af at stabilisere regeringen og takle den omfattende bandekriminalitet.
- Bander:Mindst 70 personer dræbt i angreb i Haiti
- Hungersnød: Antal sultende i Haiti vokser, mens uro tager til
Det bedste fra Politiken
Værket 'My Bed' fra 1998, som er udstillet på Tate Modern i London, hvor værket er deponeret af dets ejer, en tysk rigmand og kunstsamler.
Hun blev kendt for sine sædplettede lagener. I dag hænger hendes værker hos verdens største berømtheder
»’My bed’ – Min seng – er fra 1998 og består af Tracey Emins seng og de krøllede lagner og de kondomer og det øvrige affald, som har samlet sig om sengen efter en længere periode, hvor kunstneren var depressiv og blev i sengen og ikke drak andet end alkohol. Det er bedrot galore og et ægte nybrud i skulpturkunsten. Historisk betragtet har skulpturen været repræsentationen af en krop. En smuk kvindes krop for eksempel, som et ideal for mennesket. Her ses de efterladenskaber, som kroppen har lavet. Det krøllede lagen. De tilsavlede puder. Skraldet og muligvis en duft af krop. Lagner med pletter fra sæd fra Emins sexpartnere og pletter med menstruationsblod«. Kunstanmelder Mathias Kryger skriver om Lousianas nye soloudstilling med Tracey Emins værker.
Sådan blev en nordjysk præstesøn til hjernen bag den store aftale med Donald Trump
Hvem havde forudset, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen en dag skulle blive embedsmanden, der mere end nogen anden sikrede Grønland og Danmark en aftale med USA efter flere års trusler om at ville overtage en del af kongeriget med militær magt? Siden aftalen blev underskrevet i FN-bygningen i New York af præsident Donald Trump, statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, har diplomater stået i kø for at rose Jeppe Tranholm-Mikkelsens særlige indsats. Som en stormester i skak, der tænker 16 træk frem, har han været hjernen bag de svære forhandlinger med supermagten. Læs Hans Davidsen-Nielsens portræt af manden, der får en stor del af æren for Grønlands-aftalen med Trump.
Du lytter til Politiken
Sådan startede Ole det store danske sædeventyr
Når folk ønsker sig et barn, men mangler en sæddonor, er det verden over ofte et katalog med danske mænd, de kigger igennem. Danske mænd, der er anonymiseret, men som alligevel fortæller lidt om sig selv – hårfarve, højde, øjenfarve og nogle gange meget mere. Den danske sædbranche er en milliardindustri. Det hele startede i 80’erne med en dansk iværksætter, der havde en drøm. Det har Anne Mette Lundtofte skrevet en bog om.
Hun er gæst i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’, hvor hun fortæller, hvordan det gik til, at Danmark blev hele verdens sæd-hovedstad – og om de problemer, der uvægerligt følger med industrien.
Det sker
- Treårsdagen for Hamas’ brutale angreb på ofrene i Israel markeres.
- Kong Frederik åbner en ny udstilling i Krigsmuseet, der før var kendt som Tøjhusmuseet. Den handler om Sirius-patruljen og åbner for offentligheden i morgen.
- Retten i Aarhus behandler en sag om en 20-årig bilists voldsomme påkørsel af et parcelhus i Tilst, der kostede en 64-årig beboer livet.
- Østre Landsret behandler en ankesag mod en kvinde, der er tiltalt for at fremme terror for Islamisk Stat. Hun blev frifundet i byretten.
- Samme domstol afsiger dom i en ankesag mod lægen Vibeke Manniche, der er tiltalt for at udskrive en stribe lægeerklæringer om, at en person var undtaget fra kravet om coronatest, selv om hun ikke var bemyndiget til det.
- Københavns Byret afsiger 12.00 dom over tre mænd, der begik indbrud hos ofre, som var ude til bryllupsfester.
- Byretten indleder også sagen mod den mand, der i juni sidste år slog en svensk besøgende ihjel med et næveslag under et storskærmsarrangement på Islands Brygge.
- Udenrigs- og Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget besøger Pituffik Space Base i Grønland.
- Der er åbne samråd i Folketinget om bl.a. de forkerte ejendomsvurderinger, forlængelsen af Nordsølicenserne om energiudvinding i Vesterhavet, om beskyttelse af minoritetsbørn og om den invasive art sikahjorten. Der er også samråd om registrering og dokumentation af danske statsborgerskaber og om kontrollen med pesticider samt om tilsynet med havbrugene.
- I Frankfurt går den store bogmesse i gang.
- I Kiribati afsejler en ekspedition, der vil lede efter den forsvundne pilot Amelia Earhart på den ubeboede ø Nikumaroro. Earhart forsvandt i 1937 under et forsøg på at flyve jorden rundt.
- I Stockholm afsløres ved middagstid navnet på modtageren af årets Nobelpris i kemi.
Dagens tegning
Elgnyt