Godmorgen
Måske læser du nyhedsbrevet fra en god lænestol, i et tog på vej mod en efterårsferiedestination eller i offentlig transport på vej på arbejde. Uanset hvad byder nyhedsbilledet på spændende historier, du kan dykke ned i på den første dag i ugen.
Det store maskineri omkring ai er afhængigt af evighedskemikalierne PFAS, og det får kemigiganter til at udvide produktionen – trods advarsler. Så kan du læse om,hvad der ville ske, hvis vi sænkede momsen på alt og ikke kun på mad. Benjamin Netanyahu vil have undersøgt og retsforfulgt anonyme medvirkende i den kritiske dokumentarfilm ’Naza’. Og så har Andy Burnham i Storbritannien været ude at sige, at Rusland blandede sig i brexit-afstemningen i 2016.
God læselyst.
Fra sin have kigger Jeroen Van Reeth direkte over på det område, hvor den forurenede jord samles og transporteres via den specialbyggede røde bro over til fabrikken 3M.
Farligt kemikalie breder sig trods advarsler
Verdens største producenter af PFAS-kemikalier skruer op for produktionen, og det går udover steder som den belgiske by Zwijndrecht, der i folkemunde er kendt som PFAS-landsbyen, hvor folk frarådes at spise æg fra deres høns. Det fandt Jeroen Van Reeth og hans hustru ud af på den hårde måde, ti år efter de købte deres drømmehus. »Kan man tillade sig at bringe børn ind i en verden, der er så fyldt med forurening og kemikalier, vi ikke ved noget om?«, spørger husejeren og it-konsulenten Jeroen Van Reeth.
Zwijndrecht er blot ét af flere steder i verden, hvor store PFAS-udslip er trængt ind i luft, vand og jord. Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer til, at nye kilder til den slags forurening helt bør undgås. Men tendensen går i modsat retning: Mindst otte af verdens største producenter af PFAS-kemikalier skruer op for produktionen. De åbner nye fabrikker, udvider de gamle eller udvikler nye PFAS-produkter. Det skyldes blandt andet den hastigt voksende brug af ai, fordi der blandt andet bruges PFAS i nedkøling af datacentre og i den komplicerede proces med at producere mikrochips.
Og det vil skabe større risiko for lækager af PFAS til miljøet, siger Xenia Trier, der er lektor i miljøanalytisk kemi ved Københavns Universitet. »Data viser, at hvor man anvender PFAS, vil det typisk sprede sig – som gas i luften, som partikler, der falder ned på jorden, eller som lækager fra fabrikker. Herefter kan det optages i fødekæder og trænge ned i grundvandet«, siger hun.
- Jobgevinst:Talsperson for datacentre om jobskuffelser: Man kan godt stole på techvirksomhedernes løfter
- Alarm: Ai-ekspert: Det skriger til himlen, når Trump mener, at det er nok, at branchen skal selvregulere
- Kamp:Pensioneret forsker og verdensberømt forfatter får stoppet nyt datacenter
- Modstand:Protester mod datacentre breder sig i Europa
Regeringen vil sænke madmomsen. Men her er et andet tiltag, som ville gavne langt mere, mener økonomer
Det er ikke så lidt håndkantsslag, regeringen har fået fra alverdens økonomer for sit forslag om at sænke momsen på mad. Nu gør en ny beregning os klogere på, hvad der egentlig ville ske, hvis man i stedet brugte nøjagtig det samme beløb på at sænke momsen på alting og ikke kun på mad.
»Hvis valget står mellem at sænke momsen på fødevarer eller at sænke momsen generelt, så er der slet ingen tvivl: Jeg ville alle ugens dage og to gange om søndagen klart foretrække at sænke momsen generelt«, siger tidligere økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Ifølge Carl-Johan Dalgaard, der desuden er økonomiprofessor ved Københavns Universitet, vil man undgå de negative bivirkninger ved kun at sænke momsen på fødevarer, blandt andet at alt det administrative arbejde forsvinder, fordi der ikke skal indføres nye systemer.
Regeringen vil fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den på andre fødevarer. Brugte man i stedet de 17,4 milliarder kroner på en generel momsnedsættelse, ville momsen falde fra 25 til 22,8 procent, viser en beregning fra den borgerlige tænketank Cepos lavet på baggrund af tal fra Skatte- og Vækstministeriet.
- Momssænkning:Regeringens regnestykke viser meget stor effekt af momsændringer. Måske for stor, siger kritikere
- Ændringer: Hvis lavere madmoms kun slår delvist igennem, rammer det især arbejderne
- Gennemslag:Økonomer: Regeringens momsplaner vil kunne mærkes markant i supermarked
- Indsats:Sveriges finansminister: Sådan får man en momsnedsættelse til at slå igennem
Netanyahu vil have undersøgt og retsforfulgt anonyme medvirkende i den kritiske dokumentarfilm ’Naza’
Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, har bedt israelske myndigheder indlede en undersøgelse af de anonyme kilder, der medvirker i dokumentarfilmen ’Naza’. Det oplyser Netanyahus kontor i en udtalelse søndag ifølge nyhedsbureauet AFP. Filmen sætter fokus på Israels militæroperationer i Gazastriben og indeholder anonymiserede vidneudsagn fra 24 israelske militær- og efterretningsfolk.
Dokumentarfilmen ’Naza’ har før fået de israelske myndigheder helt op på den retorisk høje klinge, og den israelske kulturminister Miki Zohar har blandt andet på X anklaget de to israelske instruktører Yuval Abraham og Rachel Szor for »forræderi mod staten«. Nu er Netanyahu så selv gået ind i sagen, fordi dokumentarfilmen ifølge ham fortæller »en falsk, vildledende og partisk historie, som miskrediterer staten Israel og hæren i hele verden«.
Ministerpræsidenten og kulturministeren sagde efter filmfestivalen i september, hvor filmen vandt den særlige jurypris ved filmfestivalen i Venedig, at man ville fratage alle israelere, der krænker israelske soldaters ære, deres statsborgerskab. Det er allerede juridisk muligt at fratage personer deres statsborgerskab i Israel, selv om det sjældent anvendes, skriver AFP.
- Efterskælv:Israelsk minister vil tage statsborgerskab fra Gaza-filmskabere
- Venskab: Filmen er blevet udråbt som ’årets vigtigste’. Den er da også uafrystelig
Britisk premierminister: Rusland forsøgte at påvirke brexit-afstemningen
Rusland blandede sig i Brexit-afstemningen i 2016. Det er helt tydeligt ifølge Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, da han blev interviewet i podcasten ’The Rest Is Politics’. Det skriver BBC. I interviewet fortæller han, at han havde spurgt ind til emnet om russisk indblanding i folkeafstemningen, da han først tiltrådte som Storbritanniens premierminister, og at han fik »det tydelige svar, at ja, det var der«.
»Jeg synes, vi har været for passive i forhold til det, og vi har ikke i tilstrækkelig grad informeret befolkningen om, i hvilket omfang folk forsøger at forstyrre den politiske proces fra udlandet«, sagde Burnham blandt andet i podcasten. BBC skriver, at det er første gang, at en britisk premierminister direkte siger, at Rusland forsøgte at påvirke Brexit-afstemningen, hvor det dog ikke bliver uddybet, om indblandingen var succesfuld, eller hvordan russerne mere konkret skulle være indblandet.
Rusland har ikke kommenteret meldingen fra Burnham, og landet har flere gange tidligere afvist at skulle være indblandet i brexit og har anklaget Storbritannien for »antirussisk hysteri«. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der videre skriver, at Burnhams melding om russisk indblanding adskiller sig fra den tidligere premierminister Boris Johnsons udtalelser, fordi han i 2020 sagde, at der ikke var noget bevis for, at Rusland havde blandet sig i afstemningen.
- Kaos:Er Storbritanniens politiske system gået i stykker? »Vi risikerer blot at se den samme cyklus gentage sig«
- Ambitioner:’Manchesterisme’ har gjort comeback, men i en helt anden betydning end tidligere
- Debat: Andy Burnham står over for næsten uløselige problemer
Det bedste fra Politiken
»Vi har simpelthen aldrig før været vidner til det her niveau af plyndring indefra i den føderale regering«
På en tavle i sit hjem i Long Beach i Californien fører demokraten Robert Garcia en liste over »de mest korrupte ting, Trump-familien har gjort«.
Listen vokser og vokser, har han fortalt mediet The Atlantic.
Robert Garcia forbereder sig på, at han snart kan blive formand for det kontroludvalg i Repræsentanternes Hus, der kan holde præsidenten og hans inderkreds ansvarlig for det, mange eksperter kalder korruption og magtmisbrug uden fortilfælde i og omkring Det Hvide Hus.
Varm op til midtvejsvalget i USA med historien om en ulmende uro, der lurer på den anden side af Atlanten.
Anne Carsons bror døde i København. Nu har hendes værk om sorgen været med til at indbringe hende Nobelprisen
Der må eksistere utallige måder, hvorpå man kan indlede en bog om at blive svigtet af sin mand.
Anne Carson, årets canadiske nobelpristager i litteratur, gør det lige på og hårdt i ’Den skønne ægtemand’ (2001), hvor hun i 29 såkaldte ’tangoer’ skildrer tiltrækningen og modstanden mellem en kvinde og den mand, hun har ladet sig forblænde af.
En ægtemand, som en dag viser hende et fotografi af sin nye elskerinde, som var det bare en cigaret, han lige tændte.
En af bogens allerførste sætninger lyder sådan:
»Du ved, jeg var gift for flere år siden, og da min mand forlod mig, tog han mine notesbøger«.
Læs om nobelprisvinderen Anne Carsons liv og legeme og forfatterskab her.
’Du lytter til Politiken’
Er kronprins Christian blevet Forsvarets nye reklamesøjle?
Vi har set ham dansende rundt med sine venner, partyprinsen, vi har set ham som løber til Royal Run, og i formelle roller som kronprins af Danmark.
Men kronprins Christian er også militærmand.
Og på den måde er han en del af en oprustning.
Nu har han sagt ja til at fortælle Politikens forsvarsredaktør, Jakob Hvide Beim, om sine oplevelser i Forsvaret, og om hvad det har betydet for ham at starte en karriere dér.
En karriere, som også gør kronprinsen til en reklamesøjle for Forsvaret i en alvorlig tid. En oprustningstid, hvor værnepligten er udvidet, og hvor flere – kvinder som mænd – helst skal trække i trøjen.
I dagens ’Du lytter til Politiken’ fortæller Jakob Hvide Beim, hvad det var for en ung mand, han mødte på Amalienborg. Og om hvad det er for tanker, han gør sig om livet – og fremtiden – i Forsvaret.
Det sker:
Det danske kvindelandshold i fodbold møder på udebane Canada i en venskabskamp.
Warsaw Security Forum finder sted i den polske hovedstad 12.-13. oktober med deltagelse af politikere, ministre, militærfolk og sikkerhedseksperter fra Europa og USA.
Danmarks cyberlandshold deltager 12.-16. oktober i European Cybersecurity Challenge i Bochum i Tyskland.
Den britiske komiker og skuespiller Russell Brand skal for retten i London i en sag om blandt andet voldtægt og seksuelle overgreb.
Årets modtager(e) af Nobelprisen i økonomi offentliggøres.
Dagens tegning
Tryghedens politik
Ytrings- og forskningsfriheden er under pres.