Godmorgen.
Denne morgen handler nyhederne om:
- tyveriet af noget nær alle danskeres persondata fra et pivåbent cpr-register lod sig gøre takket være ai
- store dele af erstatningen til ofrene for Nordic Waste-miljøskandalen kan ende i statskassen
- Venstre ændrer kurs - og retning - på udviklingshjælpen
- en strid på en vigtig transplantationsafdeling på Rigshospitalet har ført til hjemsendelse af flere overlæger
Angrebet på 8,7 millioner cpr-numre var skabt af kunstig intelligens
Kunstig intelligens har lavet det computerprogram, som systematisk og ulovligt har hentet 8.749.975 cpr-numre ud af cpr-registeret. Det fortæller den formodede hacker, der i sidste uge delte de lækkede data med Politiken – og som nu også har delt kildekoden til det computerprogram, der angiveligt blev brugt til angrebet. Politiken kender ikke hackerens identitet, og vi har interviewet kilden skriftligt på engelsk over en krypteret tjeneste.
Vi har fået to eksperter til at gennemgå computerprogrammet, og her er vurderingen, at det er korrekt, at koden er skabt af kunstig intelligens. De var ’vibecoded’ – altså lavet af kunstig intelligens med input fra hackeren selv. Med hjælp fra det ai-skabte program kunne hackeren angiveligt tilgå data fra cpr-registeret gennem en hjemmeside fra den fynske virksomhed Pays. Det kunne lade sig gøre, fordi hackeren havde fundet login-oplysninger i et offentligt datalæk – herunder adgangskoden ’123456’ – fortæller hackeren.
Det er altså hackerens påstand, at angrebet kunne have været udført uden brug af ai, men at teknologien gjorde det langt hurtigere at bygge et funktionelt program. Således fortæller hackeren, at der kun gik få timer, fra ideen til at hacke cpr-registeret opstod, til, at den ai-skabte kode var skrevet og i gang med at tappe data fra registret. Det afslører et grundlæggende problem for samfundet lige nu:»Det gør hacking meget lettere end for få år siden. Det er som en indbrudstyv på speed«, siger Ivan Bjerre Damgård, professor på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
- »Oh my God«: Fynsk virksomhed havde mindst tre profiler med adgangskoden ’123456’
- Har du også trykket på ’kreditadvarsel’ og ’udelad navn’?: Velkommen til en verden af smerter
- Nye oplysninger om det store cpr-tyveri: »Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der river sig selv i håret«
I Ølst kan staten tage halvdelen af deres kompensation fra Nordic Waste
Deres by var populært sagt på vej til at blive begravet af en møgbunke. Landsbyen Ølst lå i vejen for de store mængder af jord, fyldt med miljøfarlige stoffer, der gik i skred hos nabovirksomheden Nordic Waste. Efterfølgende har ejeren bag virksomheden givet hver husstand i byen 400.000 kroner som en form for kompensation for det, der skete. Det er imidlertid udsigt til, at de skal betale op mod halvdelen i skat, skriver Jyllands-Posten.
Dét er utilfredsstillende, mener flere eksperter, politikere og såmænd også skatteministeren selv. For indbyggerne i Ølst har set deres huse falde markant i værdi og i nogle tilfælde også slå revner og få andre skader efter oprydningen af den randrusianske miljøskandale.
Resultatet af usikkerheden er, at pengene i dag står på en bankkonto hos byens borgerforening, der ifølge avisen ikke tør udbetale dem, fordi de dermed kan være skyld i, at modtagerne rammes af ekstra skattekrav og måske endda modregnes i pensioner, i kontanthjælp eller på anden måde rammes negativt af at modtage pengene. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) forklarer, at der arbejdes på at finde en løsning for beboerne: »Jeg har bedt mit ministerium undersøge, om vi kan finde en målrettet, snæver lovgivningsmæssig løsning, hvor borgerne ikke bliver beskattet af en form for kompensation for det, de har været udsat for«.
- Efterspil: Seks personer bliver mødt af millionkrav på 450 mio. kr. i Nordic Waste-sag
- Advokatundersøgelse: Miljøstyrelsen var for passiv i Nordic Waste-sag
- Reportage: Jordskreddet er under kontrol, men vreden er den samme i Ølst
- Fortjeneste: Nordic Waste-ejere har trukket millioner ud af moderselskab
Venstre vil ikke skære i udviklingsbistanden mere. De vil flytte den
Venstre gik til valg på at sænke udviklingsbistanden med 23,1 milliarder kroner. Men det forslag forsvandt ifølge Berlingske under formand Troels Lund Poulsens forsøg på at danne regering tidligt på sommeren.
I dag mener partiet noget andet, afslører udenrigsordfører Jacob Jensen. Nu vil Venstre fastholde niveauet for udviklingsbistand: »Vi skal være et land, som har et globalt udsyn og dermed også kan være med til at sikre, at verden udvikler sig positivt. Det har aldrig været et mål i sig selv at skære i udviklingsbistanden. Det har været et middel for os til at sikre andre vigtige prioriteringer som for eksempel forsvar, grøn omstilling og velfærd«.
Men der er alligevel noget, der er anderledes. Partiet vil nu bruge de mange milliarder, danskerne sender til andre lande, i nærområdet i det nordlige Afrika. Der skal ikke længere sendes så meget til for eksempel Sydøstasien. Til gengæld skal Algeriet, Tunesien, Libyen, Marokko og Egypten have meget mere. Og det er der en grund til, forklarer ordføreren: »Vi så gerne, at en betydeligt større del af de her midler bliver brugt i de her lande, som ligger en spytklat fra Europa, i et håb om, at de kan hjælpe nogle af de mennesker, for hvem alternativet ville være at kaste sig ud i en gummibåd og forsøge at komme til Europa«.
- Elisabet Svane: Der gemmer sig en meget god historie, som drukner i krisen
- Avisportræt: Søren Gade mistænker partifæller for karaktermord på ham
Rigshospitalet sender transplantationslæger hjem
Rigshospitalets højt specialiserede afdeling for transplantation og sygdomme i fordøjelsessystemet har hjemsendt tre overlæger og overvejer nu fyringer. Men det skridt advarer både patienter og læger imod. De frygter, at det kan få alvorlige konsekvenser for nogle af landets mest syge kræftpatienter, herunder børn, der har brug for avanceret kirurgi i og omkring bugspytkirtlen og for transplantationer. Afdelingen er den eneste, der udfører levertransplantationer samt transplantationer af bugspytkirtler.
Der har i længere tid været uenighed mellem afdelingens fem overlæger og ledelsen. Ifølge Rigshospitalet har »afdelingsledelsen gennem længere tid forsøgt at skabe fælles løsninger med de fem overlæger, der har sendt bekymringsbreve«. Uenighederne handler om »afdelingens faglige og organisatoriske udvikling« og endte ifølge sygehuset med, at de fem ikke længere ville tale med ledelsen om de såkaldte bekymringsskrivelser.
Resultatet er, at tre af de fem overlæger nu er tjenestefritaget, mens der »pågår dialog om det fremtidige samarbejde«. Det er nødvendigt, mener sygehusets ledelse: »Hensynet til patientsikkerhed, driftssikkerhed og trivslen hos øvrige medarbejdere har været udslagsgivende for denne beslutning«. Det oplyses også, at hospitalet og afdelingen i disse måneder er i en »omstillingsproces«, der skal styrke nationalt samarbejde, hvor der skal være dialog med patienter om alternativer til kirurgi, sikres bedre tværfagligt samarbejde samt kompetenceudvikling af yngre læger.
Det bedste fra Politiken
»Man kan sammenligne det lidt med at stå på femmetervippen og kigge ned«: Kronprinsen sætter ord på sine tanker om tiden i Forsvaret og fremtiden
Undervejs mod det nye eventyr forplantede tankemylderet sig i kroppen på landets tronfølger.
I februar sidste år havde kronprins Christian lagt en sort taske med de mest nødvendige ejendele i sin bil og sat kursen mod Gardehusarkasernen i Slagelse. Bag rattet begyndte han for alvor at tænke over, hvad han mon havde sagt ja til, da han få måneder tidligere havde meldt sig til værnepligten.
»Jeg kan huske, at på køreturen derned rystede jeg i hele kroppen, jeg var super nervøs, og jeg var sådan lidt, uh, er jeg sikker på, at jeg vil det her. Jeg var faktisk meget i tvivl og tænkte: Hvad nu, hvis ikke jeg kan lide det?«.
Læs Politikens eksklusive interview med kronprinsen, hvor han fortæller om sine personlige erfaringer med forsvaret, der begyndte den grådisede februardag for mere end halvandet år siden.
På en måde havde de nået at sige, hvad der var at sige. Og så sagde de det igen
Rumle Kærså må være jordens sødeste og høfligste rockstjerne – siger og synger kun pæne ting.
Og går til opgaven med en umiddelbar og positiv fremtoning. Ikke et sekund i tvivl om sin egen udødelighed.
Han har begge ben plantet alle andre steder end på jorden. Det gør ham fantastisk.
Aphacas sange sigter mod stjernerne.
Læs Politikens koncertanmeldelse af Aphacas koncert i Parken lørdag.
En kvart million franskmænd i oprør: De unge vil have deres fremtid tilbage
De franske teenagere begyndte fredeligt. Med protestsange, hjemmelavede skilte og fælles krav om skoler uden lærermangel, nedslidte klasseværelser og nogle steder endda rotter på gangene.
Men så eskalerede det. Og nu har tusindvis af franske gymnasieelever antændt et ungdomsoprør. Inklusive voldelige sammenstød, anholdte mindreårige og nogle krav, der op til et præsidentvalg kan blive umulige at opfylde for de politikere, som lige nu kæmper om folkets gunst.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller korrespondent Tine Kirkensgaard Hansen om en ny generation af protestlystne franskmænd. Og så svarer hun på, hvorfor de er så bange for deres fremtid, at de går på gaden i stedet for at gå i skole.
Det sker:
- Boligsiden offentliggør Boligsidens Markedsindeks for september 2026. der viser udviklingen i salgspriser, salgstider og nedslag på villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
- Varetægtsfængslingen af den 22-årige ungarer i sagen om 15-årig dansk pige fra Hedensted, der forsvandt og nogle døgn senere dukkede op i Ungarn, står til at udløbe. Skal der være et retsmøde, bliver det i Retten i Horsens.
- Østre Landsret behandler en sag om hvidvask mod lokalpolitikeren fra Hillerød Kommune, Dragan Popovic (V), der i marts 2024 blev idømt to års ubetinget fængsel for forsøg på hvidvask af næsten 12 millioner kroner.
Dagens tegning
Ikke alle holder efterårsferie