Godmorgen

EU’s udenrigschef, Josep Borell, advarer den russiske præsident, Vladimir Putin, om store konsekvenser, hvis russerne vælger at bruge atomvåben.

»Putin siger, at han ikke bluffer. Tja, han har ikke råd til at bluffe, og det er nødt til at være klart, at de, som støtter Ukraine, den Europæiske Union og dens medlemslande, og USA og NATO, heller ikke bluffer«, sagde Josep Borrell ved åbningen af Diplomati Akademiet torsdag i Bruxelles.

Han fortsatte med at sige, at ethvert atomangreb mod Ukraine »vil skabe en reaktion«:

»Ikke en atom-reaktion, men så kraftfuld en reaktion fra den militære side, at den russiske hær vil blive udslettet«.

Det bakkede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, op om samme dag.

»Vi vil ikke gå i detaljer om, hvordan vi vil reagere. Men selvfølgelig vil det fundamentalt ændre konflikten. Det vil betyde, at en meget vigtig linje er blevet krydset. Selv brug af et mindre atomvåben vil være meget alvorlig. Og det vil selvfølgelig få konsekvenser, og Rusland ved det«, siger han.

Udvalg stævner Trump i sag om stormløb på Kongressen

Et udvalg i Repræsentanternes Hus, som undersøger angrebet på Kongressen i USA 6. januar 2021, har enstemmigt besluttet sig for at stævne ekspræsident Donald Trump.

Udvalget ønsker at udspørge Trump om hans rolle i sagen, som udspillede sig, da Joe Biden skulle bekræftes som vinder af præsidentvalget.

Demokraten Bennie Thompson fra undersøgelsesudvalget siger, at Trump har pligt til at give svar om sine handlinger. Han tilføjer dog, at der er tale om en usædvanlig handling, når de vælger at stævne Trump.

»Det er derfor, vi ønsker at tage det her skridt i fuld åbenhed over for det amerikanske folk«, siger han.

Undersøgelsesudvalget består af syv demokrater og to republikanere.

Russisk guvernør i Kherson: Kom væk

Den russisk-indsatte guvernør i Kherson-regionen i det sydlige Ukraine har bedt de lokale borgere om at flygte sammen med deres børn.

»Hver dag er borgerne i Kherson-regionen udsat for raketangreb«, siger guvernør Vladimir Saldo i en video.

Det sker, efter at de fremrykkende ukrainske styrker presser de russiske soldater tilbage i Kherson. Udmeldingen fra guvernøren er et af de stærkeste tegn på, at russerne er ved at miste grebet om regionen, som det for nylig annekterede og kaldte en del af Rusland.

»Derfor har ledelsen i Kherson-regeringen besluttet at give familier i Kherson en mulighed for at rejse til andre regioner i Den Russiske Føderation for at kunne få ro og studere«, lyder det fra Saldo.

Kort tid efter videoen meddelte hans viceguvernør, Kirill Stremeousov, dog, at der ikke er nogen planer om at lade folk evakuere.

»Ingen har planer om at trække de russiske soldater tilbage fra Kherson«, skriver Stremeousov i en erklæring.

Russer anholdt på vej ud af Norge med droner

Norsk politi har tirsdag anholdt en russer, der ville krydse den norsk-russiske grænse med to droner i sin besiddelse, hvilket han har erkendt.

»Han blev stoppet ved Storskog 11. oktober på vej ud af Norge. Det var en normal kontrol af told og politi, hvor de opdagede droner i hans bagage«, siger politiadvokat Anja Mikkelsen Indbjør i Finnmark politikreds til NRK.

Torsdag blev manden stillet for en dommer med henblik på varetægtsfængsel. Politiet bad om to ugers fængsel, mens manden anmodede om at blive løsladt.

Han er sigtet for overtrædelse af sanktionsloven og -bestemmelserne, som trådte i kraft, efter at Rusland invaderede Ukraine.

Ud over dronerne havde manden også harddiske med sig, som politiet nu vil gennemgå.

Den norske efterretningstjeneste, PST, oplyser, at det er for tidligt at sige, om droneflyvningen kan være spionage.

Der ventes en afgørelse i dag.

’Du lytter til Politiken’

Bombe i valgkampen: Hvad står der i Findsens bog?

I dag udkom bogen ’Spionchefen – erindringer fra celle 18’ uden forvarsel – midt i en valgkamp. Den er skrevet af tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen i samarbejde med journalist Mette Mayli Albæk og gennemgår den historiske sag, som Lars Findsen er hovedperson i. En sag, hvor han risikerer op til fire års fængsel for at have røbet statshemmeligheder. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Mette Mayli Albæk Lars Findsens version af sagen og kommer blandt andet ind på hans dårlige forhold til Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Hun svarer også på, om intentionen med at udgive bogen netop nu er at skade den regering, der har ansvaret for Lars Findsens anholdelse.

Og så formulerer Mette Mayli Albæk de tre spørgsmål, som hun allerhelst ville have, at Lars Findsen havde svaret på: »Hvad fanden handler det her egentlig om? Hvad er det, politiet mener, du har gjort? Hvem er ansvarlig for, at sagen er endt, hvor den er lige nu?«.

Det sker i dag

• Efterårsferien starter i dag med skolernes motionsdag.
• Kulturnatten i København finder igen i år sted, hvor flere end 230 kultursteder i hele byen ventes at deltage som arrangører, mens tusindvis af interessede kan komme på besøg og få sig en oplevelse.
• Den landsækkende madfestival DinnerDays begynder. Her kan gæster spise tre-retter på restauranter fordelt over hele landet.

Det skete på dagen i dag

• 1912: Den amerikanske præsident Theodore Roosevelt bliver udsat for et skudattentat under en tale i Milwaukee. Præsidenten kan efterfølgende fremvise en gennemhullet stak talepapirer, han havde i lommen, som muligvis hjalp med at tage af for kuglen.
• 1962: Et amerikansk spionfly tager billeder af sovjetiske missiler på Cuba. Det bliver begyndelsen på Cubakrisen.
• 1982: USA’s præsident Ronald Reagan indleder sin ’war on drugs’ og erklærer ulovlige stoffer for at være en trussel mod den nationale sikkerhed.