Godmorgen
Det foregår i skyggerne og i en gråzone på kanten til åben krig. Formålet er at skabe panik og usikkerhed hos modstanderne, og det kan meget vel være det, som vi nu er vidne til med de opsigtsvækkende gaslækager i Østersøen.
Vi taler om en såkaldt hybridkrig, og selv om politikere og eksperter tøver med at placere det endelige ansvar for lækagerne, så længe de ikke er efterforsket til bunds, mener flere, at det mest sandsynlige er, at det er Rusland, der står bag:
»De vil manifestere, at de kan gøre den slags. Det er en magtdemonstration som det primære«, vurderer Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet såkaldte psykologiske operationer og informationskrig.
Opdagelsen af de tre lækager i Østersøen falder sammen med indvielsen af en ny rørledning, Baltic Pipe, der skal transportere norsk gas via Danmark frem til Polen.
Statsminister Mette Frederiksens smuttur til Polen for at deltage i indvielsen tog derfor en uventet drejning i går, som du kan læse om i denne reportage fra Politikens Elisabet Svane, der som eneste danske journalist fløj sammen med statsministeren, som ikke er i tvivl om, at der er tale om sabotage:
»Det er myndighedernes klare vurdering, at der er tale om en bevidst handling og dermed ikke et uheld. Nærmere kommer vi det ikke, forstået på den måde, at der ikke endnu er oplysninger, der indikerer, hvem der kan stå bag«, sagde Mette Frederiksen tirsdag.
Vil du læse mere:
- Overblik: Det ved vi om lækagerne – og det ved vi ikke
- Tankevækkende:Det svarer til en stor eksplosion
- Modsvar: EU truer med den »stærkest mulige reaktion« efter gaslækagerne
- Se videoen: Forsvaret frigiver optagelser af gasudslip
Zelenskyj vil ikke tale med Putin efter »pseudo-afstemninger«
Den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, har absolut intet at tale med sin russiske modpart, Vladimir Putin, om. Det siger han efter at russiske separatister har erklæret sejr ved løsrivelses-afstemninger i fire besatte ukrainske regioner.
»Ruslands anerkendelse af pseudo-afstemningerne som normale, annekteringen af Krim og endnu et forsøg på at annektere ukrainsk territorie betyder, at der ikke er noget at tale med den russiske præsident om«, siger han.
De prorussiske myndigheder i de besatte regioner Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja hævder, at mellem 87 og 98 procent af vælgerne har stemt for at løsrive sig fra Ukraine og i stedet blive en del af Rusland.
Meget tyder dog på, at mange indbyggere ikke har haft noget reelt valg, da det var bevæbnede soldater der gik fra hus til hus og afkrævede dem et svar.
R-leder fastholder krav om folketingsvalg
Og skulle man tro, at valgtrommerne herhjemme vil blive tavse efter de opsigtsvækkende gaslækager i Østersøen, kan man godt tro om igen. Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, skriver på Instagram, at partiets krav om et folketingsvalg senest når Folketinget åbner 4. oktober fortsat står ved magt.
Hun peger på, at lækagerne er sket i internationalt farvand, og at der ikke er tale om et angreb på Danmark, men at de er en del af en krise, som vil vare ved i mange måneder, måske år:
»Derfor har vi ikke brug for en otte måneder lang valgkamp. Vi har brug for et valg. Så vi kan komme videre fra valgkamp«, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.
Svensk og norsk nedtur i Nations League
Vi slutter nyhedsoverblikket i sportens verden, hvor Nations Leagues gruppespil i fodbold er slut. Dermed står det også klart, at de fire hold, der til næste år skal dyste i det såkaldte Final Four-stævne, bliver Holland, Kroatien, Italien og Spanien efter at sidstnævnte slog Portugal med 1-0 i aftes.
Tirsdagens resultater betyder også, at Sverige rykker ned på tredje klasse i Nations League efter 1-1 hjemme mod Slovenien, mens Norge må blive i B-laget, da Serbien i gruppefinalen var for stor en mundfuld og fortjent vandt over Erling Haaland og holdkammeraterne med 2-0 i Oslo. Danmark spiller også næste år i det øverste lag.
’Du lytter til Politiken’
BUM! NASA jagter dræber-asteroider
Mens de fleste af os sov natten til tirsdag, smadrede et rumskib ind i asteroiden Dimorphos. Og det var langt fra et uheld. Nasa havde brugt flere år og et par milliarder på at forberede angrebet, der nu har gjort Jorden et lidt sikrere sted at bo. Dagens gæst er Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, der havde en ret vild morgen, da han vågnede til billederne af pletskuddet på Dimorphos.
Det sker i dag
- Østre Landsret afsiger klokken 10.00 dom i en sag mellem ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen og Finansiel Stabilitet, der overtog den krakkede Roskilde Bank. Finansiel Stabilitet kræver et millionbeløb fra ejendomsspekulanten. I en anden sag er Kenneth Schwartz Thomsen tidligere dømt til at betale cirka en halv milliard til Finansiel Stabilitet.
- Østre Landsret afsiger klokken 10.00 kendelse i en retssag mellem Goldman Sachs, Stanley Morgan og flere andre banker og Skatteforvaltningen. Sagen handler om erstatning for tab i forbindelse skandalen om svindel med refusion af udbytteskat.
- På Københavns Rådhus holdes der grundlovsceremoni for 330 borgere, der får dansk statsborgerskab. Ved arrangementet vil der være tale fra beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, inden Sankt Annæ Gymnasiekor synger to sange.
Det skete på dagen i dag
- 1912: Urmager og opfinder Jacob Christian Ellehammer løftes fra jorden i sin selvkonstruerede helikopter.
- 2007: Kronprins Frederik klipper det røde bånd og indvier den nye metrostrækning mellem Kongens Nytorv og Københavns Lufthavn.