Godmorgen.
Nyhedsoverblikket handler i dag om en mulig våbenhvile i Gaza, om mindre byråd, om Israel-krav fra Copenhagen Pride og EU, der antyder, at der kan komme vestlige boots on the ground i Ukraine. Velkommen til.
Biden håber på snarlig våbenhvile i Gaza
»Mine sikkerhedsrådgivere fortæller mig, at vi er tæt på. Vi er tæt på, men vi er ikke færdige endnu«, lød det mandag aften dansk tid fra USA’s præsident Joe Biden under et besøg i New York, skriver Reuters. Og sikkerhedsrådgivernes vurdering har installeret håb i præsidenten, som nu krydser sine fingre for, at en ny våbenhvile mellem Israel og Hamas indtræffer på mandag. Du kan følge udviklingen i Politikens liveblog.
I lørdags gav Israels regering grønt lys til at landets forhandlere kunne rejse til Qatar og fortsætte forhandlinger om våbenhvile i Gaza. Blandt den israelske sides mål er at få løsladt de gidsler, der blev taget til fange ved det terrorangreb, Hamas udførte den 7. oktober 2023, og som blev startskuddet til krigen.
I december blev parterne enige om en midlertidig stop i kamphandlingerne, og her blev flere af de israelske gidsler såvel som palæstinensiske fanger løsladt. Ifølge det palæstinensiske sundhedsministerium, der er kontrolleret af Hamas, har over 29.000 mennesker indtil nu mistet livet som følge af krigen.
- Nej til nødhjælp: Israel fik påbud om at sørge for nødhjælp til Gaza for en måned siden – men det sker stadig ikke
- Sameksistens: I en landsby mellem Tel Aviv og Jerusalem har jøder og palæstinensere levet fredeligt sammen i årtier
Kommunernes byråd skrumper
I landets 98 kommuner sidder færre og færre mennesker i byrådet. Fra 2.522 i 2005 til 2.436 i dag og den tendens spreder sig på tværs af landet, hvor det nu diskuteres flere steder, om man skal skære i antallet af repræsentanter i kommunalbestyrelserne.
Det enkelte byråd bestemmer nemlig mere eller mindre selv, hvor mange mennesker, der skal sidde i byrådet. Uanset, om man foretrækker downsizing eller opskalering i byrådene, er der gode argumenter at hente hos Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professer ved Syddansk Universitet.
For flere byrødder: bredere repræsentation. For færre: effektivitet. Ét andet argument, som tit fremføres i den diskussion er, at der er penge at spare ved at spare på antallet af byrødder. Færre politikere, færre penge til vederlag. Men Ulrik Kjær kalder argumentet for ’pudseløjerligt’, »for det er jo meget, meget små penge, man kan spare«.
- Solrøds byrødder: I kommunen skulle de spare millioner. Så kiggede politikerne på sig selv
- For ung til lokalpolitik?: Københavnsk politiker: Jeg vil italesætte et fænomen, som har med alder at gøre
Copenhagen Pride tager afstand fra det eneste lgbt-venlige land i Mellemøsten
I Tel Aviv kan 51-årige Nicolai Robinson gå og holde sin mand i hånden. Uden at være bange, uden at blive råbt ad. Han kan som homoseksuel opføre sig, som var han hjemme i København: »Det er fuldstændig almindeligt, at man ser to mænd med en barnevogn. Min mands bror og hans mand er netop ved at få barn gennem surrogat. Det er der altså ikke andre steder i Mellemøsten, man kan«, siger han til Kristeligt Dagblad.
Alligevel har Copenhagen Pride, der arbejder for seksuelle minoriteters rettigheder, meddelt, at organisationen vil stille alle sine kommercielle partnere spørgsmål »om deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina« i kølvandet på Hamas’ krig med israelerne. Det vækker undren hos blandt andre Henrik Dahl fra Liberal Alliance: »Så vil de have brudt samarbejdet med det eneste liberale land i Mellemøsten. I praksis ender det jo så med, at Pride går ind og tager stilling til fordel for Hamas. Man kan slet ikke få sin hjerne rundt om, at lgbt-bevægelsen solidariserer sig med nogen, der vil slå dem ihjel. Det svarer jo til, at ænderne bakker op om juleaften. Det er simpelthen ufatteligt, at de gør det«.
Copenhagen Pride forsvarer sine krav med, at »når bomber falder, dræber de også lgbti+-personer«. Det hører med, at der ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights Watch kan gives op til ti års fængsel for homoseksualitet i Gaza
- Lgbt-miljøet chokeret: Palæstinenser og bøsse fundet halshugget på Vestbredden
- Magthavere fra Mellemøsten: Det skal være slut med at fremme homofarver, der er »målrettet den yngre generation«
Macron åbner for muligheden for at sende vestlige tropper til Ukraine
I går mødtes flere internationale topfigurer til konference i Paris, efter at have modtaget en invitation fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Og på konferencen var der god stemning og enighed at spore, blandt andet om, at der er behov for mere militær og økonomisk hjælp til Ukraine, hvis landet skal vinde krigen mod Rusland.
»Vi er alle enige om, at vi ikke ønsker at gå i krig med det russiske folk. Men vi er fast besluttet på at holde eskaleringen under kontrol«, lød det fra den franske præsident mandag, som fortsatte: »Intet bør udelukkes. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at Rusland ikke vinder«, med henvisning til, at selv vestlige tropper i Ukraine kan komme i spil.
Den sidste del er der dog ikke bred enighed om blandt Europas ledere. Vores egen statsminister Mette Frederiksen deltog også konferencen, og her udtalte hun: »Det er ikke alene Ukraines sikkerhed, der er på alles læber i Europa i denne tid. Det er Europas fred, stabilitet og frihed. Og dermed Europas fremtid, der er på spil«.
- Optakt: Mette Frederiksen ser et skifte i stemningen før Ukraine-møde i Paris
- Analyse: Pludselig taler de om ’boots on the ground’ i Ukraine
Det bedste fra Politiken
Varmen forandrer Grønland: Nu er der hvepse, mus og hjemmedyrkede kartofler
På tre årtier er Grønlands grønne områder blevet fordoblet, og enorme isområder er erstattet af smeltevandssøer og tundra. Forsker mener, at vi bliver nødt til at bruge det til noget godt. »Vi har fået vildtlevende mus, og der er hvepse ved Godthåbsfjorden. Det har vi ikke set før. Og folk er begyndt at dyrke kartofler, for det kan man nu. Det viser sig, at det bliver nogle virkelig gode kartofler«, siger professor i geobiologi og nu bosiddende i Lejre uden for Roskilde, men en hyppig gæst i hjemlandet Grønland, Minik Rosing, som ud over sin uro over de lokale tegn på klimakrisen har blandede følelser over for det forandrede klima i Grønland:
»Der er nogle kulturelle og emotionelle ting, som ændrer sig. Når der ikke er havis længere, og man ikke kan gå ud og køre hundeslæde og den slags, så bliver det vemodsagtigt i forhold til de gode gamle dage. Men hvis man ikke tænkte på gamle dage, så er det herligt, når der er grønt i længere tid om sommeren«.
5 hjerter: Det er jo virkelig ikke for børn det her. Men det bliver det så alligevel
På toårsdagen for invasionen af Ukraine trængte krigen ind i dansk børnelitteratur. Det er Kim Fupz Aakeson, der i samarbejde med illustratoren Anna Margrethe Kjærgaard har skabt ’Jeg fortæller en krig’.
Tekstens fortællegreb er klogt, mener Politikens boganmelder Ida Dybdahl. En forælder er ved barnets sengekant en aften akkurat på nippet til at fortælle et eventyr, men barnet vil høre om krig: »en grusom historie, der skal være soldater, geværer, hunde med skarpe tænder, ild, røg, aske«.
Du lytter til Politiken
Danmark havde dårligt fordøjet chokket over dronning Margrethes nytårstale, før Mette Frederiksen gav os endnu et. Og på sølle to uger sendte over 100 års socialdemokratisk tradition for at holde kølig armslængde til kongehuset på pension.
Statsministeren har meddelt, at folkevalgte socialdemokrater fremover gerne må modtage kongelige ordener og medaljer. Noget man siden Staunings tid ellers af princip har takket nej til i det gamle arbejderparti, fordi man så ordener som rester af det klassesamfund, man havde gjort op med.
Dagens gæst i Du lytter til Politiken er politisk reporter på Politiken Kristian Klarskov, som er gået på jagt på Christiansborgs gange for at spørge socialdemokrater, om de vil takke ja til en kongelig orden.
Hvad er det, Mette Frederiksen har gang i? Og hvilken fløj i partiet, der egentlig er mest gammeldags?
Det sker:
- USA: Primærvalg i Michigan
- EU: Uformelt møde mellem ligestillingsministrene 26.-27. februar i Bruxelles
- I dag er der lokalvalg i Israel. Valget skulle have fundet sted i oktober, men er blevet udskudt flere gange, som følge af krigen mellem Israel og Hamas