Når jeg lejlighedsvis i disse dage møder folk uden for Christiansborgs boble, fortsætter jeg tumpet nok med at tale om politik. Det går blandt andet ud over pædagogerne i børnehaven. Hver gang slår det mig, at mens vi i boblen vender og drejer den mindste mellemregning, så zoomer de fleste danskere mere ind og ud af valgkampen og hæfter sig kun ved de største ting.
Det må være en trøst for Socialdemokraterne, der i den seneste uge har fået endevendt de finere franske detaljer i de emner, partiet har held til at sætte dagsordenen med.
Heldigvis er der også mange, der har lyst til at nørde med. Så her følger Politikens daglige overblik over valgkampen.
Valgdøgnets nyheder:
Benzinen skal være billigere. De stigende benzinpriser på grund af krig i Mellemøsten er blevet en del af valgkampen. Sæt priserne ned ved at pille ved afgifterne, kræver Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti. Måske skal afgifterne sænkes midlertidigt, siger Venstre til Jyllands-Posten, og Socialdemokraterne erklærer sig »bestemt ikke« afvisende. Det er svært at sige nej til billigere priser i en valgkamp, men Moderaterne melder sig til tjeneste. Klimaminister Lars Aagaard (M) siger, at man kan overveje at lade bilen stå. »Hvis man vil spare, så er det en god idé at nedsætte sit energiforbrug«, siger han til TV 2.
SF og Socialdemokraterne vil hjælpe pensionister. SF og Socialdemokratiet siger til DR, at de vil afsætte to milliarder kroner til at udvide gruppen af folkepensionister, der kan få ældrecheck. Udspillet skal også sikre, at de pensionister, der har mindst, skal få 1.000 kroner mere om måneden. Pengene skal findes i råderummet og ved besparelser på administration og bureaukrati.
Valgdøgnets analyse: Gaveboden er åben
Det skorter ikke på valgløfter. Sådan må det nødvendigvis gerne være, når der er 12 partier, som alle gerne vil have vælgernes opmærksomhed. Og det virker mere handlekraftigt at ville noget end at slå et slag for det bestående eller sågar fortælle om det i velfærdssamfundet, man vil fjerne.
Der er med andre ord gode grunde til, at gaveboden er åben, men hvornår virker valgløfterne ude hos vælgerne? Det spørgsmål har jeg hentet assistance til at svare på hos Troels Bøggild, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der har forsket en del i valgløfter:
»De fleste løfter flytter ikke noget. Det er kun de allervigtigste valgløfter på de vigtigste emner, der formår at flytte nogle vælgere over mod det parti, som løftet kommer fra«, siger Troels Bøggild.
Hans forskning indikerer, at partier kan flytte en til to procentpoint på de allermest potente løfter. Det lyder måske ikke af meget, men i Danmark har vi ofte tætte valg, og så kan det blive afgørende, især hvis man rykker vælgere over midten.
Effekten af et stort valgløfte kan blive dæmpet eller decideret negativ, hvis det bliver omgærdet af alt for meget negativ omtale. Derfor kan andre partier få meget ud af at påpege finansieringsmangler og uønskede effekter. I denne valgkamp befinder formueskatten sig i denne kategori af løfter, som er stort nok til at få alles opmærksomhed, men samtidig bliver angrebet fra alle sider. Så er Socialdemokraterne på vej i problemer?
»Nej, det vurderer jeg ikke. Mange vælgere er enige med Socialdemokraterne om formueskat. Også på højrefløjen. Så det kan potentielt set flytte stemmer over midten fra blå partier. Og det er jo det, det handler om«, siger Troels Bøggild.
Valgdøgnets detalje: Slem dreng med vilje
Relativt ukendte kandidater skal gå andre veje end spidskandidater, der har en større platform at tale fra. Mads Strange fra Liberal Alliance har rystet posen og lavet valgplakater, der bruger datinggiganten Tinders layout og logo.
Han opfordrer vælgerne til at »swipe til højre«, hvis de fremfor nærvær og lange samtaler vil have skattelettelser og atomkraft.
Meget lidt overraskende er Tinder utilfreds med tyveriet, skriver Ekstra Bladet, så nu piller en ikke synderligt brødebetynget Mads Strange sine omtrent 40 plakater ned. Man kunne godt få den tanke, at Mads Strange var en slem dreng med vilje.