Det er ingen skam at kopiere en god idé i politik. Det ved Moderaterne, der har set Dansk Folkepartis succes med at lade vælgerne tanke benzin til en tier for at sætte fokus på afgifterne på fossile brændstoffer. Tirsdag inviterede Moderaterne således vælgere med elbil til at oplade deres biler ganske gratis i halvanden time ved ladestationer i Køge, Odense og Ikast for at sætte fokus på den grønne omstilling.
Velkommen til Politikens daglige overblik over valgkampen.
Valgdøgnets nyheder:
Danmarksdemokraterne satser på landdistrikterne. I en idrætshal i Brønderslev præsenterede Inger Støjberg tirsdag partiets nye landdistriktsudspil til 12 milliarder. Kørselsfradraget for pendlere, der kører til og fra yderkommuner, skal forhøjes med 50 procent, benzinen skal være billigere, statslige energiparker skal skrottes, og statslige arbejdspladser og uddannelser skal flyttes væk fra København. Pengene vil partiet finde ved bl.a at sænke udviklingsbistanden til 0,5 procent af bni og fjerne kommunernes bonus ved at opføre solceller. Positionen som landdistriktsparti er hermed cementeret.
Venstre sår tvivl om jernbane. I valgkampe plejer vælgerne at blive stillet nye gode muligheder i udsigt. I Jyllands-Posten går Venstre utraditionelt til værks med tanker om at sløjfe en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg, fordi prisen bliver højere end forudsagt, og lade hurtigbusser træde i stedet. Det ligner et modigt, ledigt standpunkt, der endda bakkes samfundsøkonomisk op af en professor i transportmodellering.
Var den sløjfede helligdag en jomfrufødsel? SVM-regeringens upopulære beslutning om at fjerne store bededag blev tilsyneladende undfanget uden forældre. Først sagde Lars Løkke Rasmussen, at det ikke var Moderaterne, der fik ideen. Siden meldte også Troels Lund Poulsen hus forbi på Venstres vegne. Det fik helt efter planen pilen til at pege på Socialdemokraterne. Men det nægter Mette Frederiksen: »Det er heller ikke Socialdemokratiet, der har haft et ønske om, at der skulle fjernes en helligdag«, siger statsministeren til Go’ Morgen P3 på DR.
Valgdøgnets analyse: Løkkes valgkampsbrag
Forleden var jeg til et valgarrangement med Tænketanken Europa hos advokatkontoret Gorrissen Federspiel, hvor Lars Løkke Rasmussen rullede sig ud med sin skjulte mærkesag.
»Passerellebestemmelser. Det går vi varmt ind for. Det er en mærkesag«, sagde Lars Løkke Rasmussen og fik salen til at grine.
Det indforståede grin blandt de forsamlede jurister og EU-nørder handlede om, at de alle sammen godt vidste, at de finere detaljer i EU-lovgivningen selvfølgelig ikke kunne blive en mærkesag og et vælgerhit i en dansk valgkamp.
Faktisk fylder EU generelt forsvindende lidt, også i denne valgkamp, selv om de færreste politikere – og endnu færre ministre – stiller spørgsmålstegn ved emnets væsentlighed.
Fraværet af EU i valgkampen skyldes dels, at diskussionerne hurtigt bliver ret tekniske, men måske i højere grad, at der ikke længere er så stort konfliktpotentiale i opbakningen til EU. Efter Brexit og Donald Trumps trusler mod EU er opbakningen til EU steget, og selv Dansk Folkeparti har droppet kravet om udmeldelse.
Og det bliver formentlig også en historisk EU-begejstret regering, der får magten i Danmark efter valget. Den vil med stor sandsynlighed tillade et højere dansk bidrag til budgettet end nogensinde og endnu mere integration ind i hjertet af unionen. Men det vil ske uden stor offentlig debat forinden.
Passerellebestemmelser er i øvrigt en særlig EU-procedure, der gør det muligt at gå fra én beslutningsform til en anden uden at skulle ændre EU-traktaten. Dermed kan man gå over til kvalificeret flertal på områder, hvor traktaten ellers foreskriver, at de skal træffes med enstemmighed. Det kan blive et afgørende modtræk til, at særligt Ungarn igen og igen blokerer for flertallets ønske. Og for en god ordens skyld: Selv om jeg i årevis var EU-korrespondent, måtte jeg alligevel slå Løkkes skjulte valgbrag efter.
Dagens valgdetalje: Den omvendte socialdemokrat
Den politiske svingdør giver ekspolitikere nye roller i en valgkamp. Skiftet føles nok naturligt for mange. Maria Gjerding fra Enhedslisten skal for eksempel ikke slå mange knuder på sig selv for at tale miljøets sag hos Danmarks Naturfredningsforening. Og den konservative Brian Mikkelsen taler stadig om skattelettelser, selv om han nu er hos Dansk Erhverv.
Men så er der Thomas Gyldal, den tidligere socialdemokratiske borgmester i Herlev, der er blevet politisk direktør i brancheorganisationen Aktive Ejere, som repræsenterer de danske venture- og kapitalfonde. I den egenskab tordner han i Børsen mod den formueskat, som skal ramme mangemillionærer. Skænk ham lige en tanke.