Valgplakater, der bliver klippet ned eller udsat for hærværk, smider man ikke bare ud i velfærdsdanmark. Loven tilsiger, at de skal afleveres tilbage til partierne. Det fortalte to unge betjente mig i går, da de var på vej til Christiansborg med en favnfuld valgplakater fra Venstre, Konservative og Alternativet.
Partirepræsentanter skulle sågar troppe op og kvittere for modtagelsen, før betjentene kunne komme videre med deres øvrige pligter. Det føltes helt højtideligt at overvære dette lille forsvar for demokratiet.
Velkommen til Politikens daglige overblik over valgkampen.
Valgdøgnets nyheder:
Dansk Folkeparti på strammerførsteplads. I Berlingske løfter Morten Messerschmidt sløret for de væsentligste dele af partiets længe ventede udlændingeudspil, der præsenteres torsdag. Offentlige ydelser skal betinges af dansk statsborgerskab, hvorfor omkring 60.000 udlændinge skal fratages kontanthjælp, førtidspension og andet. Desuden vil partiet gøre op med begrebet »permanent opholdstilladelse« for alle udlændinge, der ikke er nære familiemedlemmer til danskere. Socialdemokraterne vil nødig fremstå som slappere, men partiet skal samtidig tage hensyn til, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre i en regering efter et valg, så det bliver interessant at følge deres reaktion.
Efterdønninger af Vanopslaghs indrømmelser. Det er endnu ikke lykkedes Alex Vanopslagh at slukke branden efter, at statsministerkandidaten søndag indrømmede, at han havde taget kokain. Sagen fik endnu en tur i hele mediemøllen, efter at partiet valgte at ekskludere Martin Mickey Pedersen, partiets folketingskandidat på Lolland-Falster, der havde ytret sig kritisk om formandens kokainbrug. Eksklusionen blev naturligvis fulgt op med læk fra partiets brandslukning til blandt andet P1 Morgen på DR. Det er sjældent selve fejltagelsen, der giver de største problemer i politik, mere håndteringen af den.
Valgdøgnets analyse: Troels Lund overrasker
I TV 2’s realityserie ’Højskolen’ overrasker Venstres formand, Troels Lund Poulsen, med en blank afvisning af at gå i regering med Radikale Venstre. Han begrunder det med, at de radikale trak stikket kort før SVM-regeringens dannelse.
»Jeg vil heller ikke kunne med Radikale Venstre. Vi forsøgte jo, men de sprængte sig selv i luften, kan man sige, efter regeringen næsten var blevet dannet«, siger Troels Lund Poulsen.
Hvor kom den lige fra? Det er svært at se, hvorfor den melding skulle stille Venstre et strategisk bedre sted, især når Troels Lund Poulsen fortsat ikke afviser at gå i regering med Socialdemokraterne, som han ellers beskylder for at ville »gøre Danmark fattigere«.
Meldingen virker ikke gennemtænkt, men den understreger det utrolige bøvl, der venter den kongelige undersøger efter valget, fordi så mange partiledere har meldt så hårdt ud om, hvad de ikke kan være med til. Et par udpluk: Pia Olsen Dyhr vil ikke i regering med Venstre og de konservative og alt til højre derfra. DF vil ikke i nærheden af et regeringssamarbejde med Lars Løkke Rasmussen. Og afskyen er gengældt fra Lars Løkke, som siger, at han heller ikke vil støtte en centrum-venstre-regering, der er afhængig af Enhedslisten og Alternativet.
Partiledere har det dog med at tage sig friheder, når de skal fortolke deres tidligere hårde udtalelser, og historien viser, at de er villige til at sluge en god portion kameler i den gode sags tjeneste, så vi skal nok også denne gang få en regering efter valget. Som meningsmålingerne står nu, er det mest sandsynlige, at det bliver en S-SF-M-R-regering. Men den slags sandsynlighedsberegninger er svære at bruge til noget i politik, især når Lars Løkke er en del af ligningen.
Dagens valgdetalje: Vor mand i Australien
Det lyder jo egentlig ganske udmærket. Klimaminister Lars Aagaard (M) render i disse dage rundt i den australske varme som led i det danske statsbesøg med kongeparret. Den slags kan ikke foregå uden mindst en minister til stede, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen slået fast, hvorefter han har sendt Aagaard af sted.
Og Lars Løkke skal nok hive et mandat hjem til sit parti i Fyns Storkreds, hvor Lars Aagaard er stillet op, men klimaministeren er ikke alene i kampen om det ene moderate mandat, som Altinget forudser det kan blive til. Han har aldrig stillet op før, og han kæmper med partifællen Rosa Eriksen, der ved seneste valg var partiets tredjestørste stemmesluger. Så mens Rosa Eriksen kan rende rundt på gader og stræder og bestikke fynboerne med brunsviger, slentrer Lars Aagaard rundt down under og siger høfligheder om de tasmanske djævle.