I en uge har TV 2’s håndværkere larmet i Christiansborgs Vandrehal, hvor politikere på valgdagen havner, efter de har besteget de berømte stentrapper.
De er ikke helt færdige, men nu begynder det at ligne et tv-studie inklusive en 20 kvadratmeter stor skærm til grafikker i menneskestørrelse og en kæmpe touchscreen, hvor mulige regeringskonstellationer vil blive bygget op og revet ned i takt med, at resultaterne ruller ind tirsdag aften.
Velkommen til Politikens daglige overblik over valgkampen.
Valgdøgnets nyheder:
Strammerkatalog fra Dansk Folkeparti. Foran Udrejsecenter Kærshovedgård præsenterede Dansk Folkeparti et stort idékatalog til udlændingestramninger designet mere til at sende signaler end til at blive implementeret. Blandt forslagene er, at embedsmænd i særlige stillinger skal være danske statsborgere og desuden leve op til en række krav om deres sindelag, samt at tusindvis af udenlandske statsborgere ikke skal modtage offentlige overførselsindkomster.
Liberal Alliance har en plan. Alex Vanopslagh har fremlagt en økonomisk fireårsplan med skattelettelser for 84 milliarder kroner og nedskæringer i bureaukratiet for 23 milliarder, hvilket betyder 19.000 færre statslige embedsmænd. Han annoncerer planen i et interview i Børsen, hvor han også åbner for en overraskende regering: Han mener, at det »ikkesocialistiske flertal i Folketinget« – alle partier fra Radikale Venstre og Moderaterne på den ene side til Dansk Folkeparti og Borgernes Parti på den anden – bør forsøge at danne en »centrum-højre-regering«. De regeringsforhandlinger gad man godt overvære, ikke mindst når Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt skal finde hinanden i energipolitikken, mens deres injuriesag kører i retssalen.
Valgdøgnets analyse: Kan DF presse S?
Så smed Dansk Folkeparti deres obligatoriske udlændingekort ind i valgkampsbunken. Nu gælder det for Socialdemokraterne om at holde tungen lige i munden. Partiet kommer aldrig til at kunne matche Dansk Folkepartis krav, der bliver stadig mere yderligtgående, men S vil for alt i verden heller ikke fremstå som slappe i udlændingedebatten.
De fleste eksperter og iagttagere er enige om, at presbolden fra DF er vanskelig for S. Men hvorfor egentlig, når emnet ikke længere topper vælgernes liste over vigtigste valgtemaer? I den seneste Megafon fra TV 2 svarer 22 procent, at emnet er blandt de vigtigste for deres kryds. Det placerer udlændinge efter økonomi, miljø og klima, udenrigs- og forsvarspolitik og sundhed.
Jeg har hentet assistance fra professor Rune Stubager, valgforsker fra Aarhus Universitet, til at svare på, hvorfor det er vanskeligt for S:
»Selv de mere skrappe forslag rettet mod muslimer får støtte fra op mod en tredjedel af vælgerne. Så selv om emnet ikke topper listen, er 22 procent jo stadig en pæn andel af vælgerne, og der er formentlig en højere andel i segmentet, der kan skifte mellem S og DF«, siger Rune Stubager og tilføjer:
»Det er i høj grad disse vælgere, der har bestemt magtfordelingen mellem blokkene siden slutningen af 1990’erne, hvor V og DF fik hul igennem til dem med stram udlændingepolitik og traditionel velfærdspolitik – det vil sige den kombination, som S også slog ind på frem mod 2019 og har holdt siden«.
De næste dage vil vise, i hvilket omfang udlændingekortet stadig virker. Jeg synes, at der er nogle forskelle fra tidligere valg. Blandt andet har hele Folketinget taget et ordentligt skridt til højre i udlændingepolitikken, hvorfor emnet ikke længere har det samme konfliktpotentiale. Desuden er den værdipolitiske opposition til venstre for Socialdemokratiet blevet langt mindre højrøstet i deres moralske forargelse, når højrefløjen spiller ud. Det gør emnet noget nemmere at håndtere for S.
Dagens valgdetalje: Troels Lund og homovielserne
Valgkampen har egentlig været ganske sober, men måske kommer personangrebene nu? Vi har i hvert fald på redaktionen de seneste dage fået tip fra partier, der tilfældigvis er faldet over et debatindlæg, som en politisk modstander har skrevet i 2014. Eller som lige er kommet i tanke om en gammel udtalelse fra en modstander, der ser uheldig ud i nutidens lys.
Personangrebene kan også komme udefra. Skuespilleren Magnus Haugaard har i en video på Instagram, som er blevet set over 800.000 gange, gjort opmærksom på, at Venstre-formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsen i 2012 stemte imod, at homoseksuelle skulle have ret til at blive viet i kirken.
DR har derfor haft fat i Troels Lund, der måtte gentage den bodsgang, han allerede har gået for år tilbage:
»Dengang (i 2012) var der jo en diskussion om, hvorvidt man skulle tvinge kirken til det her. Der var en stor splittelse i det her spørgsmål, og når man ser det nu her 15 år efter, så kan jeg jo godt se, at det var et misforstået hensyn, jeg tog dengang«.