Jeg har gået og ventet på, hvornår ’kammerat to procent’ ville melde sig til tjeneste i valgkampen. Alternativet ser godt nok ud til at klare sig over spærregrænsen på to procent, men afstanden er ikke statistisk komfortabel – og uden alternative mandater er et rødt flertal svært at forestille sig.
Så mon ikke vi snart ser kammeratlige socialdemokrater, SF’ere og Enhedslisten-politikere melde sig med rosende ord på sociale medier om Alternativet? Noget i stil med, at det er et grønt og solidarisk parti, som de har meget til fælles med?
Velkommen til Politikens daglige overblik over valgkampen.
Valgdøgnets nyheder:
Oppositionen kræver svar: Var det droner? Samtlige oppositionspartier bortset fra Radikale Venstre kræver nu, at SVM-regeringen inden folketingsvalget på tirsdag en gang for alle slår fast, om der var eller ikke var droner over dansk luftrum i efteråret. Det skriver DR. Partierne får næppe svar, men sagen er bøvlet for regeringspartierne, i særdeleshed forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der havde lovet en evaluering længe før valget.
Kandidat angrebet ved valgarrangement. Gitte Dreier Jacobsen fra Alternativet blev overfaldet efter et valgmøde i Aarhus. Alternativet oplyser til TV 2 Østjylland, at kandidaten blev slået i maven med en knytnæve og fik sin telefon slået ud af hånden. Heldigvis er det stadig en opsigtsvækkende historie, når den slags sker i Danmark, og sympatitilkendegivelserne er strømmet ind fra alle partier oven på angrebet, der er meldt til politiet.
Valgkampen har gjort formueskatten mindre tillokkende. Debat af valgtemaer kan flytte vælgernes holdning, og det er egentlig meget betryggende for den offentlige samtale. En meningsmåling fra Verian i Berlingske viser, at danskerne er blevet mindre lune på formueskatten. Da valget blev udskrevet, var 58 procent enige i, at det var en god idé at indføre en formueskat på de rigeste danskere. Nu er tallet faldet til 45 procent.
Valgdøgnets analyse: Partierne har fundet et pengetræ
Stort set alle partier har udset sig bureaukratiet som pengetræ. ’Bureaukrati’ lyder slemt og ukonkret. Det er en politisk ufarlig finansieringskilde, og hvem gider at gå til valg på at frede djøfferne?
S og SF foreslår således at finansiere en ældrecheck ved ’administrative besparelser’, og Venstre vil finde 4,5 milliarder frem mod 2035 på ’det statslige arbejdsprogram’. Mindst floromvunden er Liberal Alliance, der medgiver, at deres besparelser på 23 milliarder vil koste 19.000 offentlige stillinger.
Alex Vanopslagh siger til Børsen:
»Der er ikke en eneste dansker, der har oplevet bedre velfærd af, at der er ansat mere end 19.000 ekstra bureaukrater i staten under Mette Frederiksens tid som statsminister«.
Jeg går ud fra, at der blandt de 19.000 embedsmænd er ansatte, som føler, at de alligevel spiller en vis rolle i velfærdssamfundets maskineri. Det er for eksempel svært at forestille sig, hvordan den historiske grønne trepart skulle blive til noget uden bureaukrater.
Erfaringen viser, at det er noget sværere at gøre end at sige, når man skal skære i det offentlige. Da regeringen for godt et år siden besluttede at skære 1.000 årsværk på administration i staten, skrev vi på Politiken, hvordan det konkret stod til at gå ud over nonprofitorganisationen Cabi, der i mere end to årtier havde specialiseret sig i at få mennesker fra udsatte grupper i samfundet i job.
Den slags historier får vi rig lejlighed til at skrive igen. Men det bliver på politisk tryg afstand af valget.
Dagens valgdetalje: Gratis viagra og forbud mod p-piller
Der er også en fin tradition i medierne for at lave historier efter valget om de førstegangsvalgte politikere, der kommer ind uden medietræning og med interessante liv bag sig. Tænk for eksempel på erhvervsmanden Kristian Klarskov fra Moderaterne, der viste sig at være lidt mindre succesfuld iværksætter, end han var blevet beskrevet som. Eller Jeppe Søe fra samme parti, der var den knap så stolte indehaver af internetdomænet netfisse.dk.
Hvis Borgernes Parti kommer ind, vil der være rift om deres nyvalgte. Især efter at Berlingske har kortlagt partiets 33 kandidater. Det er en farverig forsamling. Den tæller blandt andet Viviane Ellesofie Karlsen, der var spidskandidat for Nye Borgerlige ved valget i 2022, men som dengang hed Vibeke Molise Rigmor Nibe. Eller kandidaten John Bjørn, der vil løse samfundets fertilitetsproblemer ved at forbyde p-piller og gøre Viagra gratis.
Nye Borgerlige ligger også over spærregrænsen, men ikke komfortabelt. Jeg tvivler dog på, at der melder sig nogle blå ’kammerat to procent’.
Og nåede vi ikke mere i dag. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller indspark til Politikens dækning af valgkampen, er du meget velkommen til at sende mig en mail på nilas.heinskou@pol.dk.
God weekend!