Da Alex Vanopslagh fik 30 sekunder til at levere sin salgstale til danskerne under partilederdebatten på DR, kiggede han i kameraet og sagde:
»Hvis jeg bliver statsminister efter næste valg, så vil jeg også der være ærlig om de fejl, jeg begår«.
Det var en reference til hans kokainindrømmelse, men også en understregning af, at blå blok ikke står samlet bag en statsministerkandidat. Blå blok har brugt meget af valgkampen på at positionere sig internt, og de varmede op til tv-duellen med offentlige skænderier og med besk anonym kritik i Jyllands-Posten af Troels Lund Poulsens ageren i valgkampen.
Velkommen til Politikens daglige overblik over valgkampen.
Valgdøgnets nyheder:
Troels Lunds umulige andenprioritet. Venstres førsteprioritet efter valget er en blå regering med eget flertal. Det er der ingen, der tror på, men søndag åbnede Troels Lund Poulsen i Berlingske for andenprioriteten: en blå midterregering med Moderaterne – en VMLAK. Det kræver, at DF kan lægge stemmer til, at Lars Løkke kan blive minister. Vi stiller over til Morten Messerschmidt søndag aften på DR: »Tanken om, at jeg skulle gøre ham til minister – eller bare sådan noget som kasserer-suppleant – er jo fuldstændig latterlig«. Nu venter vi spændt på at høre om tredjeprioriteten.
Endnu en dans med Venstre om drikkevandet.Information kan på baggrund af aktindsigter i mails og sms’er afsløre, at økonomiminister Stephanie Lose forsøgte at udsætte offentliggørelsen af en nu meget omtalt rapport fra Miljøministeriet om pesticider i drikkevandet. Venstrenæstformanden afviser, at det var politisk motiveret, og sender en iskold afklapsning til miljøminister Magnus Heunicke (S): »Intet ministerium og ingen minister har præsteret så dårlig og uforberedt en proces som Miljøministeriet og miljøministeren«.
Valgdøgnets analyse: SF er på vej mod halstørke
Før SF bragede ud af regeringen med S og R i 2014, var der et nådesløst pres internt i partiet på grund af regeringskompromiset om at sælge dele af Dong til Goldman Sachs. Blandt andet fra ’vikaren fra helvede’ Karsten Hønge, der dengang var på Borgen i en periode som stedfortræder på grund af en sygemelding hos Anne Baastrup.
»Denne her sag er jo en kamel, der stiller sig oven på bunken af kameler, som er blevet slugt af SF. Og som har bragt partiet ud i denne her meget vanskelige situation. Vi er sgu gået hen og blevet noget tørre i halsen«, sagde citatkongen Karsten Hønge dengang.
SF er et helt andet sted end for 12 år siden, og weekendens landsmøde cementerede, at Pia Olsen Dyhr har et sikkert greb om partiet, selv om hun har rykket partiet markant til højre, når det gælder udlændinge og forsvar. Men Karsten Hønge kan alligevel godt begynde at forberede sig på halstørken igen.
For der er ikke meget, som tyder på et rent rødt flertal efter valget, så målet om regeringsdeltagelse går formentlig gennem et samarbejde med Moderaterne og Radikale Venstre. Og der er rigtig nok meget, som en S-SF-M-R-regering vil kunne blive enige om. Det gælder for eksempel omstilling til vedvarende energi, EU, sikkerhed og forsvar, socialpolitik, drikkevand og en styrkelse af folkeskolen.
Men i den økonomiske politik ser det sværere ud, dermed også for de røde løfter om tidligere pension og formueskat. Jakob Engel-Schmidt (M) nøjedes i weekenden med at sige, at han bliver »bekymret«, når han hører SF’s mange ideer til at bruge milliarder, men ikke til at finde finansiering til dem. Og SF vil møde samme sang om arbejdsudbud og økonomisk ansvarlighed hos de radikale. Da SF sidst var i regering, endte partiet med at acceptere at »videreføre VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«. Det var en af de første store kameler.
Dagens valgdetalje: Rørt til tårer over statsministeren
I et interessant interview i Berlingske kommer Mette Frederiksen med flere overraskende citater. Den første er hendes holdning til sabbatår:
»Jeg synes ikke, det er et problem, hvis man tager et, to, tre eller fire sabbatår efter en ungdomsuddannelse«, siger statsministeren, der ellers er kendt og berygtet for sin protestantiske arbejdsmoral og kommentaren om, at de i Rusland ikke forlader samlebåndet klokken 16.
Det andet handler om folkets kærlighed. For nok har hun som coronastatsminister været hadet. Men hun føler sig også ret så elsket:
»Relationen mellem mig og nogle danskere har fået et dybere følelsesmæssigt niveau end i tidligere valgkampe. Der er mange, der har tårer i øjnene, når de møder mig«, siger hun til Berlingske.