0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Pia Olsen Dyhr svarede, hvad mange partiledere tænkte, da Lars Løkke smed sin bombe

Jeg er lige kommet tilbage fra den lokale folkeskole, hvor de valgtilforordnede med et smil bød velkommen og tog imod min stemme. Ganske som de plejer.

Til hverdag tænker jeg sjældent på mig selv som borger i det danske samfund. Så er jeg mere alt muligt andet. Far, journalist, hjemvendt udlandsdansker for eksempel. Men når jeg stemmer, bliver jeg mindet om det. At jeg er en del af et forpligtende fællesskab, hvor jeg sammen med 4.317.925 andre stemmeberettigede får mulighed for at vælge, hvem der skal lede Danmark.

Det er, med lidt mindre højtidelige ord, en herlig dag.

Velkommen til sidste udgave af Politikens daglige overblik over valgkampen.

Valgdøgnets nyheder:

Traditionsrig partilederdebat aflyst. Normalt plejer partilederne at samles til en tv-transmitteret debat om natten, når valgets tale ligger nogenlunde klar. Men i år har partierne i en koordineret aktion hos 10 ud af 12 partier valgt at aflyse. Det spiller formentlig ind, at valgets tale meget vel bliver uklar, hvorfor partilederne ikke har meget lyst til at forpligte sig til noget en sen nattetime, de fortryder dagen efter. Partilederne mødes dog allerede onsdag formiddag til debat i Publicistklubben.

Et ultimativt krav i allersidste øjeblik. I partilederdebatten på TV 2 mandag aften smed statsminister Mette Frederiksen (S) et sidste ultimativt krav på bordet – hun har tidligere været ultimativ om sikkerheds- og udlændingepolitikken. Nu lover hun, at der også kommer et nationalt sprøjteforbud over sårbare, grundvandsdannende områder, hvis hun bliver statsminister.

Valgdøgnets analyse: Nu bliver det bøvlet

Mandag eftermiddag smed Lars Løkke Rasmussen en meget ’løkkesk’ bombe ind i valgkampens slutspurt. I et interview med Politiken meldte han sig som kongelig undersøger.

Partilederne reagerede helt forventet med varierende grad af hånlatter over Løkkes bedyrelse om, at han skam ikke går efter at blive statsminister.

»Hokus pokus, Lars Løkke i fokus«, sagde Pia Olsen Dyhr.

Og der er formentlig ikke andre end Lars Løkke selv, der kommer til at pege på ham, så sandsynligheden taler stadig for, at det bliver Mette Frederiksen eller Troels Lund Poulsen, som bliver forhandlingsleder efter valget.

Det betyder dog ikke, at de også dermed vil være i stand til at danne en regering. Lars Løkke Rasmussen kan meget vel få de afgørende mandater, hvorfor han vil være i stand til at blokere og dermed i hvert fald for en stund forhindre, at både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen danner regering.

Og det kan ikke på forhånd afvises, at Lars Løkke Rasmussen efter flere kongerunder på et tidspunkt kan ende som forhandlingsleder. Han ender næppe som statsminister, men alt dramaet kan bruges til at hæve prisen på hans mandater.

Sagt på jævnt dansk kan det blive noget værre bøvl, og jeg har følt mig tvunget til at læse op på de statsretlige regler for regeringsdannelse. Alle kringelkrogene vil jeg behændigt springe over, men her er, hvordan nuværende højesteretspræsident Jens Peter Christensen opsummerede en lang juridisk artikel om regeringsdannelse i 2019:

»Hvis der efter forhandlingerne tegner sig en statsministerkandidat, der ikke har flertal mod sig – således at vedkommende ikke kan forventes at blive mødt med et mistillidsvotum straks efter udnævnelsen – så kan vedkommende udnævnes som statsminister«.

Og det lyder jo nemt nok. Men vejen derhen kan nemt blive lang og besværlig. Da jeg boede i Belgien, var der en periode på 652 dage uden ny regering efter et valg. Så galt går det ikke i Danmark, men det kan sagtens komme til at tage lang tid. Også længere end i 2022, hvor det tog 43 dage at danne SVM-regeringen.

God valgdag: Sådan dækker vi valgets sidste dag

Arbejdsdagen er usædvanlig for politiske journalister. Vi møder typisk først ind op ad eftermiddagen. Til gengæld arbejder vi til sent på natten.

Du kan følge udkommet af vores indsats på politiken.dk, i takt med at resultaterne kommer ind.

To højdepunkter i løbet af aftenen bliver, når der kommer exit poll klokken 20 og prognoser baseret på valgstedsmålinger og optalte stemmer omkring klokken 22.

Vi har reportere hos alle partierne, der indsamler reaktioner på det hele, og Elisabet Svane vil løbende analysere de væsentligste udviklinger.

Hvis du har lyst til at følge valget sammen med andre i festlige omgivelser, kan du stadig nå at skaffe billet til Politikens valgarrangement i Pressen. Læs mere og køb din billet her.

Onsdag morgen møder vi ind igen og forsøger at danne overblik over, hvad der så blev valgets tale. Hvis du har nogle spørgsmål efter valget, er du meget velkommen til at stille dem i samtalesporet under denne artikel. Onsdag mellem klokken 14 og 15 sidder jeg klar ved tasterne til at besvare jeres spørgsmål. Du kan stille dine spørgsmål øverst i livebloggen fra morgenstunden.

Og så når vi ikke mere i denne omgang. Dette var sidste udgave af vores daglige nyhedsbrev under valgkampen. Tak for opmærksomheden. Og god valgdag.

Venlig hilsen

Nilas

MERE FRA FOLKETINGSVALGET




Redaktørens valg

Politikens nyhedsbrev om folketingsvalget.