0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Som en del af de kommende arbejdsmiljøforhandlinger lover beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nu at genrejse det Arbejdstilsyn, der har mistet over 180 millioner kroner.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

12 års nedskæring presser Arbejdstilsynet

Minister vil nu forsøge at tilbageføre millioner, som Arbejdstilsynet har mistet, mens endnu en ­massefyring truer.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har i årevis kæmpet for en højere pensionsalder og lokket danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Men det Arbejdstilsyn, der er sat i verden for at sikre, at vores arbejdspladser ikke gør os syge, og at arbejdsgiverne overholder reglerne, har siden 2007 mistet over 180 millioner kroner i bevillinger.

Nu er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) klar til at genrejse tilsynet og tilbageføre en del af de tabte midler, så tilsynet de næste mange år kan se frem til at udskifte massefyringer med ansættelser.

Det sker som led i de arbejdsmiljøforhandlinger, der snart skydes i gang på Christiansborg. Troels Lund Poulsen forventer, at der kan landes en aftale inden påskeferien.

»Vi har brug for at skabe en mere grundlæggende sikkerhed for Arbejdstilsynets økonomi. Netop derfor går jeg efter at lave en politisk aftale, der strækker sig længere end de korte bevillinger, som skiftende regeringer har vedtaget gennem mange år«, siger han.

Ministeren vil dog ikke komme nærmere ind på, hvor stor en økonomisk godtgørelse han pejler efter. Kun at pengeposen skal være væsentlig større, end den er i dag.

»Jeg lægger op til et forstærket Arbejdstilsyn med flere ressourcer, end tilfældet er i dag, og så lægger jeg ikke op til, at vi skal fyre mennesker, når vi laver en aftale. Tværtimod«.

Hver gang mister vi værdifuld erfaring, og det bliver lettere for de virksomheder og personer, der laver social dumping og hele tiden finder nye metoder til at omgå reglerne

»Vi mister erfarne kollegaer«

Udmeldingen kommer, efter at Arbejdstilsynets medarbejdere har slået alarm og frygter, at man inden for kort tid bliver nødt til at udlevere fyresedler til op mod 92 medarbejdere, hvis ikke politikerne snart når en aftale ved forhandlingsbordet.

»Jeg er nervøs – både på mine kollegers og på arbejdsmiljøets vegne. På mine kollegers, fordi de skal leve med en uvished om, hvorvidt de har et job til næste år. Og på arbejdsmiljøets, fordi vi mister erfarne kolleger, der kender til de kneb og kendetegn, der er ved de virksomheder og personer, der er ligeglade med arbejdsmiljøet og de mennesker, de har ansat«, siger Alexander Baadh, der er fællestillidsrepræsentant for medlemmer af Dansk Metal i Arbejdstilsynet.

De mange års nedskæringer har allerede gjort stor skade.

»De mange midlertidige bevillinger betyder, at Arbejdstilsynet ikke kan planlægge en systematisk langsigtet tilgang i kampen mod social dumping – og det er til fordel for de virksomheder, der vil snyde. Jeg har desuden kolleger, der er stoppet, fordi de ikke orker den usikkerhed, der er hvert år, da de har familier, der skal forsørges, og regninger, der skal betales. Og hver gang mister vi værdifuld erfaring, og det bliver lettere for de virksomheder og personer, der laver social dumping og hele tiden finder nye metoder til at omgå reglerne«, siger han.

Gennem de seneste ti år har Arbejdstilsynet oplevet, at der er forsvundet mere end 300 tilsynsførende, og antallet af påbud for overtrædelser af arbejdsmiljøloven er faldet med 65 procent.

Opgørelser viser desuden, at Arbejdstilsynet i dag kun har ressourcer til at undersøge cirka hver tredje af de klager, de modtager om dårligt arbejdsmiljø.

Samtidig viser forskellige målinger, at antallet af danskere, som antages at være fysisk og psykisk overbelastede, er steget i perioden, mens antallet af arbejdsulykker er uændret.

Annonce

100 millioner kroner ekstra

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der organiserer mange af Arbejdstilsynets medarbejdere, mener, at der er brug for at tilføre mindst 100 millioner kroner ekstra for at genrejse tilsynet.

Derfor er der faktisk brug for, at politikerne leverer handling og ikke kun flotte ord på det her område

»Det er nu, der skal komme en politisk aftale, som løfter Arbejdstilsynet med mindst 100 millioner, men også får lagt ro på området, så Arbejdstilsynet ikke hvert eneste år skal sidde bekymret tilbage for, hvad de har at gøre godt med næste år, så de tilsynsførende også skal være usikre på, om de har et arbejde, når vi skriver 1. januar. Det er uacceptabelt, og det er ikke godt for arbejdsmiljøindsatsen, og derfor er der faktisk brug for, at politikerne leverer handling og ikke kun flotte ord på det her område«, siger Morten Skov Christiansen, der er næstformand i FH.

Beskæftigelsesministeren har indkaldt alle Folketingets partier til temamøder i arbejdsmiljøforhandlingerne, og snart går de egentlige forhandlinger i gang. Politikerne på begge sider af den politiske fløj erklærer sig klar til at genoplive tilsynet.

»Vi skal tilbage til et niveau fra omkring 2015. Men det er absolut minimum«, siger Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo. Efter ministerens udmelding har han tiltro til, at de kan nå en aftale, inden der skal varsles fyringer.

»Det, vi kan gøre nu, er at sikre, at forhandlingerne bliver afsluttet, inden der skal ske afskedigelser, og sikre, at aftalen kommer til at ligge på et niveau, så vi er sikre på, at Arbejdstilsynet har en styrke, der modsvarer de forventninger, vi har, og at de faktisk kan løse opgaven«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden