Antallet af sendte breve er faldet drastisk i Danmark, hvilket går ud over økonomien i postvæsenet. Siden 2000 er mængden af breve faldet med omkring 90 procent, hvilket blev hjulpet godt på vej af den danske stats »digitaliseringsagenda«, som det hedder i den seneste regnskabsmeddelelse fra PostNord.
Foto: Peter Hove Olesen

Antallet af sendte breve er faldet drastisk i Danmark, hvilket går ud over økonomien i postvæsenet. Siden 2000 er mængden af breve faldet med omkring 90 procent, hvilket blev hjulpet godt på vej af den danske stats »digitaliseringsagenda«, som det hedder i den seneste regnskabsmeddelelse fra PostNord.

Økonomi

Minister indkalder til krisemøde om PostNord

En kapitalindsprøjtning? Skilsmisse med svenskerne? Privatisering? Onsdag skal partierne mødes med ministeren for at diskutere, hvordan PostNord kan reddes.

Økonomi

Hvad gør vi?

Det er spørgsmålet, der er på dagsordenen, når forligskredsen på onsdag skal mødes med transport-, bygnings og boligminister Ole Birk Olesen (LA) for at diskutere situationen i PostNord.

Ministeren har hasteindkaldt partierne til et krisemøde, efter PostNord, som den danske stat ejer 40 procent af, senest har kunnet fremlægge et regnskab med et milliardunderskud i den danske del af den svensk-danske forretning.

Socialdemokratiets postordfører, Christian Rabjerg Madsen, forventer, at ministeren »nu kommer på banen«.

»Jeg forventer, at han vil fremlægge et og meget gerne flere bud på, hvilke handlemuligheder vi har«, siger Christian Rabjerg Madsen.

»For noget skal der gøres. Situationen er alvorlig. Meget alvorlig«, mener postordføreren.

Kom bag på politikerne

Post Danmark og svenske Posten AB fusionerede i 2009.

Men forrige fredag blev der endnu en gang sat tal på, at den danske andel af forretningen ikke er lige så rentabel som den svenske. Mens svenskerne i 2016 leverede et driftsoverskud på 646 millioner danske kroner, trak PostNord Danmark i den modsatte retning med et underskud på 1,5 milliarder kroner, hvoraf omkring 925 af millionerne var nedskrivninger.

Årsagen til underskuddet er især den faldende mængde breve, som sendes på den danske side af Øresund, lyder forklaringen fra PostNord. Men ingen i forligskredsen var forberedt på et så stort underskud, siger Christian Rabjerg Madsen.

»Jeg tror, jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at det kom fuldstændig bag på os. Det fald i breve og de afskrivninger, det har afstedkommet, ligger langt over, hvad forligskredsen var blevet stillet i udsigt af PostNord«, fortæller postordføreren.

Henrik Brodersen, Dansk Folkepartis postordfører, siger det samme.

Dansk Folkeparti var med til at vedtage postforliget i maj sidste år. En aftale, som alle Folketingets partier pånær Enhedslisten og Alternativet stod bag, og som blandt andet gav det danske postvæsen lov til at indføre længere leveringstider på breve.

Henrik Brodersen var dengang personligt overbevist om, at politikerne med aftalen nu havde vedtaget et grundlag for et »levedygtigt« postvæsen.

»I dag er vi en lille smule rystede over, at tallene kan afvige så meget. Vi sidder alle sammen og ligner fisk, der lige er taget op af vandet, for det, vi fik fremlagt dengang, tydede på en betydeligt mere gangbar forretning end den, vi nu står over for«, siger han.

En mulig skilsmisse?

Sveriges erhvervsminister har efter det seneste regnskab sagt til Svenska Dagbladet, at han ikke vil afvise, at der kan blive tale om en skilsmisse mellem den svenske og danske del af PostNord.

»Jeg udelukker ingen veje«, sagde han i sidste uge til den svenske avis.

I dag er vi en lille smule rystede over, at tallene kan afvige så meget. Vi sidder alle sammen og ligner fisk, der lige er taget op af vandet

De danske politikere har forud for mødet i forligskredsen i morgen ikke fået udleveret en dagsorden fra ministeren. Men postordførerne forventer, at Ole Birk Olesen kommer til at be- eller afkræfte, om en skilsmisse er en mulighed, som svenskerne reelt er i gang med at overveje.

»Spørgsmålet er jo, om vi er nået dertil, hvor vi skal have det på egne hænder igen. Jeg tror i hvert fald ikke på, at der efterhånden kan skæres mere i serviceniveauet«, siger Henrik Brodersen.

Han ønsker endnu ikke at pege på, hvilken vej, han mener, en redningsplan for PostNord skal pege henad. Det gør kollegaen Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet heller ikke.

»Det bør være ministeren, der fremlægger en plan«, siger Christian Rabjerg Madsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ministeren, der repræsenterer ejeren, altså staten. Det er ministeren, der har kontakten til PostNords ledelse og kan fortælle, hvad de mener, der kan gøres. Og det er ministeren, der har den rette viden og råder over embedsværket, som kan sige, hvad der er realistisk og ikke realistisk«, opremser Socialdemokratiets postordfører.

Partifæller taler om privatisering

PostNord har selv varslet en omstrukturering og omkring 1.000 afskedigelser, som i overvejende grad vil ramme den danske del af forretningen, hvor omkring 10.000 medarbejdere er ansat.

Omstillingen forventes at komme til at tage flere år. Og den vil »medføre store omstillingsomkostninger og tab i omstillingsperioden«, har PostNord oplyst i sin seneste regnskabsmeddelelse.

Spørgsmålet er dog, om det er nok til at redde selskabet, eller om der skal en kapitalindsprøjtning til.

Sidstnævnte mener Liberal Alliances postordfører, Villum Christensen, øjensynlig ikke er en god idé.  For det nytter ikke noget »bare at hælde skattekroner ned i et bundløst hul, hvis det er manglende købmandskab og dårligt management, der er den afgørende faktor«, skrev Villum Christensen i sidste uge på Facebook og tilføjede:

»Stop snakken om at lade skattekroner reparere på en syg patient. Det afgørende spørgsmål er jo, hvorvidt staten skal blive ved med at kaste gode penge efter dårlige«.

Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, mener, at tiden snart er moden til at privatisere markedet for brevuddeling i Danmark.

»Jeg tror også, at det på sigt kommer til at ske. Det bør det«, mener han.

Joachim B. Olsen forklarer, at det måske ikke skal være lige nu, da en tredjedel af PostNords danske medarbejdere fortsat er ansat tjenestemandsvilkår, hvilket vil efterlade en regning til staten, som anslås at lyde på over 5 milliarder kroner, hvis de omkring 3.200 medarbejdere afskediges med de tre års løn, de har krav på.

»Derfor er det måske ikke det bedste for skatteborgerne, at PostNord privatiseres på et tidspunkt, hvor en stor andel af medarbejderne stadig er på tjenestemandskontrakter. Men der bliver jo færre og færre af dem. Og så snart, det kan betale sig, bør det ikke være op til et statsligt selskab at levere post i Danmark. Jeg forestiller mig, at det på den lange bane kan være op til de firmaer, der i forvejen leverer pakker«, siger Joachim B. Olsen.

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen har svært ved at se, hvem der ville være interesseret i at overtage en forretning som PostNord, der på grund af den såkaldte befordringspligt er pålagt at levere post til hele landet uden forskel i porto og leveringstid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At tale om privatiseringer til højre og venstre er alt sammen vældig festligt. Men nu synes jeg først lige, vi skal sætte os ned og diskutere mulighederne seriøst, inden man ser mod vilde og dyre løsninger«, mener Christian Rabjerg Madsen.

Om transportminister Ole Birk Olesen er enig, finder forligskredsen først ud af på onsdag.

Ministeriets pressetjeneste oplyser, at transport-, bygnings og boligministeren ikke ønsker at kommentere PostNords situation før mødet.

Det er planlagt til klokken 18.30. Der er afsat halvanden time.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce