0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mathias Christensen
Foto: Mathias Christensen

»Et gennembrud«. Sådan karakteriserer bagmandspolitiet en identitetskontrol for danske domæenavne, som kan afsløre fupbutikker.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny identitetskontrol lukker 2.600 fupbutikker på nettet

»Et gennembrud«, siger bagmandspolitiet om effektiv kontrol, der afslører it-kriminelle, som udsætter danskere for svindel på nettet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bagmandspolitiet har svært ved at skjule begejstringen.

For første gang i flere år falder antallet af henvendelser fra borgere og organisationer, der mener, at de er blevet snydt og bedraget af fupfirmaer på nettet.

»Det ser lovende ud«, siger specialkonsulent i bagmandspolitiet Henrik Vestergård Nielsen med direkte henvisning til en ny, enkel og uhyre effektiv identitetskontrol for alle danske domænenavne.

Kontrollen er udviklet af Dansk Internet Forum (Difo) og DK Hostmaster, der administrerer og forvalter godt én million danske domænenavne på nettet.

Her skal alle danske domæneejere nu registrere og identificere sig via deres NemID, mens alle udenlandske ejere af danske domæner bliver underkastet en særlig kontrol-screening, der vurderer risikoen for fup.

2.600 fupbutikker lukket på 5 mdr.

Ved den mindste mistanke bliver de udenlandske domæneejere bedt om at identificere sig, og sker det ikke, bliver domænet ganske enkelt lukket ned.

På bare fem måneder har den nye kontrol lukket 2.600 formodede fupbutikker i .dk-zonen, og det svarer til et fald i antallet af fupdomæner på 85 procent, fortæller Jakob Bring Truelsen, direktør i DIFO og DK Hostmaster.

»Vi føler selv, at vi har knækket koden med en identitetskontrol, der virker, og vi fortsætter selvfølgelig kontrolindsatsen«, siger han.

Vi føler selv, at vi har knækket koden med en identitetskontrol, der virker, og vi fortsætter selvfølgelig kontrolindsatsen

Hos bagmandspolitiet kalder Henrik Vestergård Nielsen den nye kontrol for et gennembrud.

Næsten 1.700 formodede fupfirmaer har bagmandspolitiet beslaglagt og lukket ned i 2016 og 2017, og alle forventede, at bunken af nye sager ville vokse til nye højder.

Men nu falder antallet af anmeldelser, og faldet er markant.

»Vi håber, at der er en sammenhæng, og at det fortsætter. Og vi håber, at den nye kontrol fremadrettet vil lette vores arbejde«, siger Henrik Vestergård Nielsen og tilføjer:

»Vi har oplevet et stort pres på området, og kontrollen kan forhåbentlig blive et af vores vigtige værktøjer og en stor hjælp i kampen mod svindel på nettet«.

Udtjente domæner genoplivet

Den danske identitetskontrol er ifølge DIFO den første af sin art i verden, men den omfatter udelukkende .dk-domæner. Dermed kan it-kriminelle fuppe videre i andre landes domæne-zoner, erkender Jakob Bring Truelsen.

»Vores opgave er jo at få styr på vores egen zone, og her har vi nu gjort det mere sikkert for danske forbrugere at købe ind i danske webbutikker. Men vi kan håbe, af vores model kan inspirere andre lande, for de er velkommen til at bruge den«, siger han.

Overalt i Europa bliver udtjente og nedlagte domænenavne opkøbt og genoplivet af it-kriminelle, der opbygger store netværk af fupfirmaer i forsøget på at fange de købelystne forbrugere – og få dem til at kaste penge efter fiktive, kopierede eller defekte møbler, tøj, smykker eller cykler. Som tidligere omtalt i Politiken blev flere end 20.000 danskere sidste år snydt for mere end 38 millioner kroner i hurtige nethandler, hvor varerne enten aldrig dukkede op eller var kopier eller umulige at bruge, bytte og erstatte.

Annonce

Tjek domænets navn

Med den nye kontrol er nethandel nok blevet mere sikkert på danske domæner, men det betyder ikke, at fupfirmaerne er udryddet.

Derfor kan det fortsat betale sig at ruste sig med lige dele sund fornuft og kritisk sans, lyder det gode råd fra bagmandspolitiet:

»Et god redskab er at tjekke, om der er en logisk sammenhæng mellem domænets navn og de produkter, der bliver sat til salg«.

Der er jo nok et eller andet, der ikke stemmer, hvis der bliver solgt dyre

møbler eller mærkevarer på domænenavnet Birgittes Strikkeshop

»For der er jo nok et eller andet, der ikke stemmer, hvis der bliver solgt dyre møbler eller mærkevarer på domænenavnet Birgittes Strikkeshop. Eller hvis der også bliver solgt Adidas-sko fra et Nike-domæne. Så skal man lige klappe hesten, inden man betaler«, siger Henrik Vestergård Nielsen.

Difo og DK Hostmaster fortsætter kontrollen af danske domænenavne hen over sommeren og forventer at finde flere fupfirmaer. Samlet set har det nye kontrolsystem indtil videre reduceret antallet af formodede fupbutikker i .dk-zonen fra 3.075 i november 2017 til nu 475.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden