0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU vil have undersøgt hvidvask i Danske Bank

EU-Kommissionen har bedt sit banktilsyn om at undersøge, hvorfor hvidvask i Danske Bank ikke blev opdaget.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sagen om hvidvask for milliarder i Danske Bank får nu EU-Kommissionen til at kræve en undersøgelse sagen.

Det bekræfter kommissionen ifølge Reuters på baggrund af en artikel i Financial Times.

Kommissionen har bedt Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) om at undersøge, hvad der gik galt med myndighedernes opsyn af Danske Bank.

Undersøgelsen skal ifølge Financial Times dels rettes mod finanstilsynet i Estland, der er centrum i sagen, da hvidvaskningen har fundet sted i Danske Banks estiske filial.

EU-Kommissionen vil blandt andet have belyst, hvor ofte og hvor dybdegående undersøgelserne af Danske Bank var.

Desuden er Finanstilsynet i Danmark på radaren, og her gælder det særligt spørgsmålet om, hvordan tilsynet forholdt sig til antallet af udenlandske kunder i den estiske filial.

Det danske finanstilsyn har fået kritik i sagen, fordi det ikke har været kritisk nok over for den information og de svar, Danske Bank har sendt gennem årene.

EU-Kommissionen har også bedt regeringerne i Danmark og Estland om at forholde sig til sagen og tilsynet med banken.

Danske Bank offentliggjorde i sidste uge sin egen undersøgelse af sagen.

Banken fandt frem til, at der i perioden 2007-2015 var strømmet 1500 milliarder kroner gennem den estiske filial for kunder fra alt fra Rusland til De Britiske Jomfruøer.

Præcis hvor stort et beløb, der er mistænkeligt, er ikke kommet frem, men det er ifølge Danske Bank formentlig en meget stor del.

Danske Bank købte filialen i Estland i 2007 og blev allerede samme år advaret om, at banken blev brugt til hvidvask og skatteunddragelse. Det var af både det estiske finanstilsyn og russiske centralbank.

Også i 2009, 2010, 2013, 2014 og 2015 blev ledelsen advaret. Men først i 2015 lukkede Danske Bank filialen i Estland for udenlandske kunder.

Danske Bank har erkendt, at den var for dårlig og for længe om at sætte en stopper for de ulovlige overførsler.

Administrerende direktør Thomas Borgen stopper som følge af sagen, når der er fundet en afløser.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden