0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Virksomheder finder lettere folk, men 31.000 job er ubesatte

Omkring 31.000 stillinger er ikke blevet besat det seneste halve år, fordi der ikke var den rette ansøger.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er blevet lettere at finde ansatte i løbet af 2019, men der er stadig tusindvis af job, der ikke bliver besat.

Det seneste halve år har private virksomheder og det offentlige 61.110 gange ikke kunnet besætte en stilling med den profil, de ønskede. Det er et fald på cirka 1500, når man sammenligner med et halvt år forinden.

I lidt over halvdelen af tilfældene blev stillingen derfor slet ikke besat. Ellers var det en ansøger uden alle de ønskede kvalifikationer, der fik jobbet.

Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er offentliggjort torsdag.

Det er især jobopslag for social- og sundhedsassistenter og rengøring, som ikke bliver besat, men det gælder også butiksassistenter, pædagoger, mekanikere, tømrere og elektrikere.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kalder direktør Jacob Holbraad tallet for et af de alvorligste tal på det danske arbejdsmarked. Det skriver han på Twitter.

Virksomheder bør se mod Europa

DA ser gerne, at der bliver åbnet mere op for arbejdskraft fra udlandet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder det positivt, at antallet af forgæves rekrutteringer falder, men betegner det fortsat som 'højt'.

Han mener, at løsningen på udfordringen er at opkvalificere ledige frem for at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft uden for EU, som virksomhederne ønsker.

Han peger på, at mange af de stillinger, der ikke bliver besat - herunder social- og sundhedsassistenter - kræver, at man kan tale dansk.

»60.000 forgæves rekrutteringer er for meget, men i første omgang bør virksomhederne altså se mod Europa efter nye hænder, hvis ikke de kan finde dem her«.

»Og så vil jeg da også gerne opfordre dem til - hvis ikke de allerede har gjort det - at bruge vores jobcentre, a-kasser og fagforeninger til at finde danske ledige«, siger han i en skriftlig kommentar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden