0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den Europæiske Centralbank søsætter hjælpepakke til virusklemt Europa

ECB er klar med pengepolitiske tiltag, der skal hjælpe europæisk økonomi, men ventet rentenedsættelse bliver det ikke til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix

Den Europæiske Centralbank med direktøren Christine Lagarde i spidsen har netop holdt krisemøde om coronasmittens indvirkning på international og europæisk økonomi.

Økonomi

Den Europæiske Centralbank (ECB) er klar med flere økonomiske tiltag for at støtte økonomien i Europa, der i øjeblikket er presset af coronavirusset.

Det oplyser ECB.

Blandt tiltagene er et låneprogram til banker, som kan låne til en lavere rente end normalt.

Programmet er særligt målrettet til at sikre flere udlån til små og mellemstore virksomheder.

Desuden vil banken øge sit opkøbsprogram af obligationer, som også er et redskab til at støtte økonomien.

Det vil blive øget med 120 milliarder euro frem mod slutningen af 2020.

Det kan betyde, at store virksomheder, som skal låne penge, får det til en lidt lavere rente end i dag.

Negativ rente er ikke blevet sænket yderligere

Til gengæld har banken ikke nedsat renten, som nogle økonomer ellers havde spået på forhånd.

Det skal ses i lyset af, at renten allerede er negativ på minus 0,50 procent. Derfor er der mindre rum at handle i for ECB, end hvis renten havde været positiv.

»Der er samlet set tale om en velvalgt og potent pengepolitisk pakke fra ECB, der målrettet søger at dæmme op for de negative økonomiske konsekvenser af virusudbruddet«, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

»ECB sikrer med dagens pengepolitiske pakke, at bankerne har tilstrækkelig likviditet til at øge udlånet til de virksomheder der oplever tab i forbindelse med virusudbruddet«, siger han i en skriftlig kommentar.

Med paletten af tiltag følger ECB i hælene på flere andre centralbanker, der også har sat tiltag i søen for at mindske de økonomiske konsekvenserne af virusset.

Den amerikanske centralbank sænkede renten i sidste uge, og tidligere i den uge var den britiske også banen.

I Storbritannien blev der desuden indført et låneprogram, som især er tiltænkt små og mellemstore virksomheder.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere